Gå til hovedindhold

Frisium®, behandling med

Frisium anvendes til forebyggende behandling af forskellige former for epilepsianfald.

Hvad er Frisium?

Frisium er et lægemiddel, der anvendes til forebyggende behandling af forskellige former for epilepsianfald.

Dosering

Behandlingen starter oftest med en lav dosis Frisium, som kan øges gradvist, indtil du og din læge synes, at virkningen er tilfredsstillende, eller der opstår vedvarende bivirkninger. Derefter fortsætter du på den dosis, I er kommet frem til. Frisium kan tages 1-3 gange i døgnet. Tabletterne kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Frisium fås som tabletter af 10 mg. De kan knuses eller opslæmmes i vand.

Hvis behandlingen skal stoppes, vil din læge nedsætte din dosis gradvist. Du må ikke stoppe med at tage din medicin pludseligt, da du kan risikere at øge eller forværre dine anfald.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved Frisium er svimmelhed og besvimelse ved pludselige stillingsskift. Bivirkninger ses oftest i starten af behandlingen samt ved øgning af dosis.

Anden medicin

Frisium kan påvirke og blive påvirket af anden medicin, bl.a. af p-piller og antabus.

Informer altid din læge om, hvilken medicin/naturmedicin du tager, da forskellige præparater kan påvirke hinanden.

Kan Frisium gives til gravide?

Erfaring med Frisium til gravide er meget begrænset. Frisium bør ikke anvendes. Kontakt din læge, hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid under behandling med Frisium.

Husk

Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål til behandlingen, føler dig usikker eller får generende bivirkninger.

Følg altid den behandlingsvejledning, du har fået af lægen. Du må aldrig selv ændre doseringen af den medicin, du får.

OBS: Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Indtagelse af alkohol frarådes under behandling med Frisium
pga. den sløvende virkning.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden