Om skanningen
En fibro-skanning foretages for at undersøge, om du har for meget bindevæv i leveren (fibrose), eller om du har skrumpelever (cirrose).
En fibro-skanning er helt uden bivirkninger og kan i mange tilfælde erstatte en vævsprøve (biopsi) af leveren.
Hvordan skal du forberede dig
På selve undersøgelsesdagen skal du faste 2 timer før. Du må gerne skylle munden med postevand.
Du må ikke ryge en time før undersøgelsens start eller tygge tyggegummi.
Svar på undersøgelsen
Resultatet af undersøgelsen får du af lægen ved næste konsultation.