En løs slynge er en skulderbandage, du kan bruge for at hvile armen ved mindre skader på skulderen.
Du skal ikke bruge slyngen hele tiden, da det er vigtigt, at du også bevæger skulder- og albueled. Du skal derfor kun bruge slyngen, når du er træt i armen og har brug for at hvile den. Du skal ikke nødvendigvis sove med slyngen.
Sådan placere du slyngen korrekt
Bøj albuen 90 grader. I hver ende af slyngen er der en løkke. Placér den ene løkke om underarmen lige før albuen.
Før slyngen bag om ryggen og op over modsatte skulder.
Placér den anden løkke om underarmen lige efter håndleddet.
Nu er den løse slynge lagt rigtigt på.
Forkert placering
Slyngen sidder forkert, hvis begge ender af slyngen sidder på forsiden af brystet.
Gode råd:
- Når du tager tøj på, er det en fordel at tage det på den dårlige arm først.
- Når du tager tøj af, er det en fordel at tage det af den dårlige arm sidst.
- Når du vasker dig, kan du tage armen ud af slyngen, bøje dig forover og vaske dig under armen.