Hvad er et ankelbrud?
Når vi siger "at du har brækket anklen", så vil det som regel betyde, at du har et eller flere brud i knoglerne, der danner ankelledet. Bruddet kan kræve en operation, da det kan være ustabilt eller gro skævt sammen. Lægen vurderer om du skal opereres, og hvordan du skal opereres. Selv om ankelbrud er relativ almindelige, så er de på ingen måde ukomplicerede at behandle - i særdeleshed ikke, når de kræver operation.
Indlæggelsen - hvor, hvordan og hvor lang tid
Tiden fra brud til operation
Det er meget individuelt hvor lang tid du skal vente på operation. Det afhænger af bruddets type, hvor hævet benet er og om du har andre sår på benet Afhævning af benet er altafgørende for operation.
Som udgangspunkt vil de fleste brud i anklen blive opereret inden for 14 dage. Hvis du har andre sygdomme, kan det dog være nødvendigt først at behandle disse for at nedsætte risici ved operationen. En opereret ankel heler i løbet af 3-4 måneder. Så længe bruddet heler, kan der opleves uro og smerter, smerterne vil dog gradvist aftage.
Sengeafsnit
Under din indlæggelse vil du hovedparten af tiden befinde dig på afdelingen for Led og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2 på 19 etage. Her tilstræber vi, at der maks er indlagt 2 patienter på hver stue. Der kan dog være tilfælde, hvor det er nødvendigt at der ligger 3 patienter på stuen – men forhåbentligt er dette kortvarigt.
Besøgstider
Der er ingen faste besøgstider på Herlev Hospital. Dog har vi på afdeling for Led- og Knoglekirurgi, mange patienter der har brug for ro og hvile, før eller efter operation. Vi ønsker derfor, at der er ro for besøgende på afdelingen fra kl. 22-09. Der kan der være tilfælde, hvor dine pårørende kan blive hos dig, hvis behandlingen eller den medicinske tilstand kræver det.
Før operationen
Når du kommer op på sengeafdelingen, vil plejepersonalet have fokus på forskellige indsatsområder herunder: afhævning af din fod, smertebehadling, mobilisering, ernæring, væskeindtag, afføring og huden.
Din fod skal afhæve
Før du kan opererers er det vigtigt at din fod/ankel er tilstrækkeligt afhævet. Det betyder, at du meget af tiden vil skulle ligge med løftet benet og/eller have en såkaldt flowtron på. Flowtron er en maskine, der hjælper benet med at lave venepumpeøvelser, så hævelsen aftager hurtigere.
Smertestillende behandling
De fleste vil have smerter ved bevægelse af foden/underbenet. Oftes vil hævelse forværre dette. Du vil modtage medicin mod dine smerter
Bevæg dig så meget som muligt
Det kan være svært at komme ud af sengen, når ens ben skal afhæve. Dog er det vigtigt, at du bevæger dig det du kan, uden at støtte på foden. Det tilstræbes at afdelingens fysioterapeut tilser dig hurtigst muligt i hverdagene mhp. øvelser, der kan bibeholde din generelle styrke i kroppen og vurdere hvilke hjælpemidler, du har brug for op til operationen.
Det kan være, at du skal have et hjælpemiddel til at komme frem/tilbage til toilettet. Hvis du har brug for en kørestol, bliver det vurderet i fælleskab mellem fysioterapeut og plejepersonale. Såfremt du er kørestolsbruger, er det vigtigt at din fod fortsat er eleveret.
Rygning
Undgå at ryge op til operationen og efter operationen. Rygning er skadeligt for heling af hud, ledbånd og knogler. Hvis du ryger op til din operation, er din risiko for sårproblemer, infektion og manglende heling mangedoblet. Rygestoppet er vigtigt at holde fast i efter operationen, især den første måned.
Under din indlæggelse kan vi tilbyde dig nikotinalternativer. Fortæl personalet hvis du føler, du har behov for dette.
Ernæring- og væskeindtag
Det er vigtigt for genopbyggelse af dine muskler, at du får tilstrækkeligt med energi og protein. Derfor vil personalet have særligt fokus på din ernæring, under din indlæggelse. Det vil være muligt for dig at bestille mad på vores tablets. Her kan det være en stor hjælp, hvis du selv eller dine pårørende hjælper med at bestille mad frem i tiden. Du har muligheden for at få tilbudt ekstra protein- og energiholdige drikke, som supplement til kosten.
Det er vigtigt, at du får nok væske - som udgangspunkt anbefaler vi, at du drikker omkring 1,5 til 2 l dagligt under din indlæggelse.
Risiko for forstoppelse
Når du er indlagt får du smertestillende og ligger meget i sengen, er der risiko for at bliver forstoppet. Vi tilstræber, at alle patienter har afføring min. hveranden dag. Det vil være muligt at få udleveret afføringsmiddel fra personalet, såfremt du har behov for dette.
Tryksår
Da du i en periode er meget sengeliggende, øger dette risikoen for tryksår. For at undgå tryksår skal du skifte stilling i sengen. Evt. kan du sidde i en stol, hvis benet kan blive være eleveret. Hvis du ikke kan vende dig eller skifte stilling, vil plejepersonalet hjælpe dig med at vende fra side til side. Hvis der opstår et tryksår under indlæggelsen, er det vigtigste at såret/ området bliver aflastet. Dette sker ved at skifte stilling i sengen, kommer op og gå, sidde i stolen og lignende.
Planlægning af din operation
Hvornår bliver jeg opereret?
Når dit ben er afhævet tilstækkeligt, vil en ortopædkirug planlægge dato for din operation. Vi tilstræber altid at denne dato overholdes. Vi er et hospital der optager akutte traumepatienter. Såfremt der kommer mange patienter med uopsættelig operationstyper, vil du kunne opleve at du bliver aflyst på dagen og udskudt til en anden dag.
Faste før operationen
Du skal faste 6 timer op til operationen. Når du faster, må du kun drikke vand og saft. 2 timer op til din operation skal du tørste, dvs. at du ikke må drikke nogen form for væske.
Operation
På operationsdagen, vil en portør hente dig og køre dig til operationsgangen. Her vil du møde personalet fra anæstesien (det personale der bedøver dig) og operationsgangen. Der er forskellige muligheder for bedøvelse under operationen. Anæstesilægen vil tale med dig om dette.
I forbindlese med operationen vil der bliver anlagt en nerveblokade, kaldet blok, det gør din fod følelsesløs. En nerveblokade anlægges for at smertedække dig de første timer efter operationen. Efter operationen vil du få anlagt en COBAN bandage eller lignende for at forebygge hævelse. Du vil også få anlagt en støvlebandage (kaldet WALKER) på operationsstuen eller evt. senere på sengeafsnitet. Efter operationen vil du blive kørt til Opvågningsafsnittet, hvor du skal ligge, mens bedøvelsen aftager. Efter nogle timers observation kommer du retur til sengeafsnittet.
Efter operationen
Når du kommer tilbage sengeafdelingen efter at have opholdt dig på Opvågningsafsnittet, vil plejepersonalet have fokus på forskellige indsatsområder herunder; smertebehandling, mobilisering, afføring, og huden omkring operationssåret. Herunder kan du læse lidt om hvad plejepersonalet har af indsat områder efter din operation.
Smertebehandling - når blokket aftager
Blokket, du får lagt på operationsgangen aftager typisk efter 12-18 timer. Nogle vil opleve at blokket aftager hurtigere, andre at det aftager langsommere. Når blokket begynder at aftage vil du føleen snurrende/sovende fornemmelse i fod/ankel. Det er vigtigt at du gør opmærksom på at dit blok er ved at aftage, så du kan smertedækkes bedst muligt. Mens blokket aftager vil de fleste opleve smerter. Nogle patienter vil opleve at de har glæde af isposer, som smertelindring, da de oplever en brændene smerte i forbindelse med at blokke aftager. Blokket aftager over timer og først når blokket er helt aftaget vil du have fuld følelse i din fod/ankel. Der er ordineret smertestillende tabletbehandling til dig, som opstartes på faste tidspunkter efter din operation. Den smertestillende medicin reducerer smerterne. men den fjerner ikke alle smerter. Det vil være muligt for plejepersonalet at give ekstra smertestillende. Det er derfor vigtigt at fortælle plejepersonalet om de smerter du oplever - det kan opstå ved træning, aktivitet eller ved afslapning.
Du vil blive bedt om at beskrive din oplevelse af smerteintensitet på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerter og 10 er de værsk tænkelige smerter.
Mobilisering - i en støvle
Efter din operation, fjernes den komprimerende forbinding (COBAN) der er lagt efter operationen og plaster på operationssåret vil bliver skiftet. Herefter vil du få anlagt en ny komprimerende forbinding (COBAN) og efterfølgende skulle have foden i en støvlen.
Om du må støtte på foden efter operationen, afhænger af typen af brud og operation. Lægen, der har opereret dig vil tage stilling til, om du må støtte på benet eller ej.
Stuegang dagen efter operationen
I dagene efter operationen, vil du blive tilset af en læge. Har du eller dine pårørende spørgsmål til lægen, kan I skrive dem på patienttavlen, der er tilknyttet sengepladsen. På den måde bliver spørgsmålene ikke glemt. Du vil også møde en fysioterapeut, hvis du har behov for dette.
Hjemme igen
Du kan forvente at være indlagt 1-2 dage efter din operation. Ud fra hvor meget hjælp du har brug for, det forventede indlæggelsesforløb, sender plejepersonalet besked til kommunen om, hvornår vi forventer behandlingen på hospitalet er slut og hvad vi forventer du har brug for hjælp til.
Hud og operationssår
I nolge forløb skal COBAN skiftes af en hjemmesygeplejerske efter ca. 7 dage, andre gang kan den ligge i 14 dage til vi ser dig i ambulatoriet. Afdelingen vil evt., i forbindelse med din udskrivelse, sende besked til kommunal hjemme sygepleje.
Operationssåret er lukket med tråd. Disse skal fjernes 12-14 dage efter operationen i forbindelse med at du bliver set i vores ambulatorie. Du vil modtage indkaledelsen i din eBoks.
Mobilisering
Efter et brud er det normalt i en periode ikke at være helt så godt gående som før bruddet. Måske bliver det nødvendigt at anvende et gangredskab. Det er vigtigt at fortsætte med at lave de øvelser, som er planlagt i samarbejde med fysioterapeuten, efter udskrivelsen.
Hvis lægen vurderer at det er relevant for dig med en særlig genoptræningsplan, vil denne kunne laves i forbindelse med dit ambulante forløb, når du kommer til kontrol. Evt. laves der en genoptræningsplan som sendes til din kommune.
Afføring
Det er fortsat vigtigt, at du har afføring dagligt (eller som du plejer at have), den første tid efter udskrivelsen. Når man har været meget sengelæggende, fået smertestillende behandling er der risiko for at man bliver forstoppet. For at forbygge dette kan du tage noget medicin (håndkøbsmedicin) eller indrette kosten med ekstra fibre. Det er vigtigt at du drikke rigeligt med væske.
Ernæring
For at sikre ophelingen i og omkring brudet, er det vigtigt at du spiser mad med mange kalorier, proteiner og vitaminer, når du kommer hjem. Hvis du taber vægt efter en operation, er det primært dine muskler, der bliver mindre og dermed mindske din styrke. Det kan være godt at spise flere små måltider i løbet af dagen. På den måde opnås nemmere et større energi- og proteinindtag.