Gå til hovedindhold

Bramino (Ernæringspræparat)

Her kan du læse om Bramino, som er et protein tilskud til personer med nedsat hjernefunktion på grund af syg lever (kronisk hepatisk encephalopati).

Bramino er et tilskud af dele af protein (også kaldet forgrenede aminosyrer leucin, valin og isoleucin). Pulveret anvendes som et led i ernæringsmæssig behandling ved nedsat hjernefunktion på grund af syg lever (kronisk hepatisk encephalopati). Forhandles som Bramino Præmix 500 g. 

Ingredienser: Rene forgrenede aminosyrer. 

  • Aminosyrer/ 100 g. 
  • L-isoleucin 30,0 g. 
  • L-leucin 45,5 g. 
  • L-valin 24,5 g. 

Energi pr. 100 g: 1168 kj. 
Indeholder ikke fedt og kulhydrat, og er ikke tilsat vitaminer og mineraler. Indeholder ikke gluten og laktose. 

Anvendelse og dosering

Total daglig dosis er 0,25 g. pulver pr. kg. pr. dag (undtagen ved svær væskeophobning). Det vil sige at en person på 70 kg. skal i alt have 17,5 g. forgrenede aminosyrer dagligt. Denne mængde skal fordeles på tre daglige doser. Da Bramino Præmix ikke må anvendes som eneste ernæring, lægges tilskuddet altidoven i en diæt med 1,2 til 1,5 g. protein pr. kg. legemsvægt pr. dag. 

Behandlingsvarighed

Du aftaler med os, hvor længe du skal være i behandling. Oftest er det 3-6 måneder. 

Tilberedning 

Der medfølger måleske, der indeholder 5 g. Bramino Præmix. 
Bramino Præmix kan blandes i syrnet mælkeprodukt som eksempelvis yoghurt, eller du kan tilsætte opvarmet kakaomælk. Bramino Præmix kan også blandes i koncentreret saft, hvor du omrører og tilsætter vand. Du skal anvende cirka 500 mililiter væske til 15-20 g. Bramino Præmix. Du kan også blande det med juice eller sodavand. Anvend med fordel meljævner eller shaker. 

Bismager er beskeden, men skjules bedst i yoghurt eller varm kakao.

Den daglige totale dosis fordeles oftest på portioner til hovedmåltider. 

Økonomi

Der udstedes en grøn ernæringsrecept, så sygesikringen dækker 60%. En bøtte med 500 g. (svarende til cirka 1 måneds behandling) koster cirka 1300 kroner inkl. moms og cirka 500 kroner efter tilskud. 

Opbevaring og holdbarhed 

Bramino Præmix skal opbevares tørt og køligt ved temperatur under 25° C. Påsæt altid låget efter brug. Det er holdbart i 3 måneder efter åbning.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden