Brakyterapi eller intern strålebehandling er en behandling, hvor du får implanteret små radioaktive titaniumkorn i din prostata. Strålingen fra kornene bekæmper kræften.
Prostatakræft
Det skønnes, at 1 ud af 7 mænd i løbet af deres liv vil udvikle prostatakræft. I Danmark blev der i 2024 diagnosticeret 4.190 nye tilfælde af prostatakræft.
I dag diagnosticeres stadig flere patienter med prostatakræft i et så tidligt stadie, at sygdommen kan kureres. I dit tilfælde er det vurderet, at sygdommen kan kureres, og det er baggrunden for, at du er blevet henvist til vurdering om du kan behandles med brakyterapi. Der findes flere forskellige behandlings-metoder for prostatakræft, og valget af behandlingsmetode sker igennem samtale og tæt samråd med din læge. Som ved alle behandlinger er det kun dig og din læge, der sammen kan vurdere, hvad der er det rigtige for dig.
Implantation af radioaktive korn
Denne procedure, kaldet brakyterapi eller intern strålebehandling, består i at implantere små titaniumkorn (”seeds”) i prostata. Kornene, der indeholder radioaktivt Jod-125, vil her afgive små doser stråling i omkring et år (Jod-125 har en halveringstid på 2 måneder, dvs. hver anden måned reduceres strålingen til det halve – og efter et år er der under 2% reststråling). Ved hjælp af ultralydsskanning gennem endetarmen (TRUS) kan kornene placeres præcist under operationen.
Prostatakræft er oftest lokaliseret flere steder i kirtlen, hvorfor man i de fleste tilfælde vælger, at hele prostata bestråles. Afhængig af prostatas størrelse implanteres 40–80 radioaktive korn. Da kun et lille område bliver bestrålet af hvert korn, er det kun relativt lidt stråling, der når ud til de nærtliggende, normale organer. Det er blandt andet endetarmen, der ligger direkte bag prostatakirtlen, og blæren, der ligger ovenpå kirtlen.
Hvordan foregår implantationen
Behandlingen foregår i fuld bedøvelse. Kornene, der er mindre end riskorn (se billedet), placeres via tynde nåle, der føres ind i prostata gennem huden i mellemkødet (område mellem pungen og endetarmsåbningen). Når nålene trænger ind i prostata, kan man følge dem på skærmen via ultralydsapparatet, og derved kan de føres præcist derind, hvor man ønsker, de skal placeres.
Når hver enkelt nål er på det korrekte sted i prostata, efterlades kornene i prostata, mens nålen langsomt bliver trukket ud igen. Ultralydshovedet og nålene fjernes, når implantationen er færdig.
Fordele ved brakyterapi
- Undersøgelser viser, at sandsynligheden for at forblive sygdomsfri, for de patienter som vurderes egnet, er lige så stor ved brakybehandling som ved operation (radikal prostatektomi) og ekstern strålebehandling
- Operationen, hvor man implanterer kornene, varer normalt ca. 2-3 timer. Ofte kan du forlade hospitalet samme dag, som implantationen foregår. Mange kan genoptage deres normale aktiviteter indenfor få dage
- Da kornene er placeret direkte i prostata, kan de afgive 2 til 3 gange mere stråling til prostata, end man opnår ved ekstern stråleterapi
- Ufrivillig vandladning ses stort set aldrig
- Flere tåler brakybehandling bedre end operation eller ekstern stråling
- Kornene er ingen hindring for efterfølgende MR-skanning
2. Væske- vandladningsskema. Ved brakyterapi er der en risiko for, at prostata hæver pga. strålingen, og hvis der er vandladningsproblemer (besværet vandladning) inden operationen, er det vigtigt at kende til disse. Væske- vandladningsskemaet, hvor du i 3 dage skal registrere (ved at måle i et målebæger), hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser, er et meget vigtigt instrument til at vurdere vandladningsproblemer.
3. Symptomscoreskemaet. Skemaet er vigtigt i forhold til at kunne vurdere både din vandladningsfunktion og din seksualfunktion. Disse skemaer indgår også som en del af vores kvalitetskontrol efter behandlingen.
Flowundersøgelse
Vi vil gerne have, at du møder med fyldt blære (har vandladningstrang), så du kan få lavet en flow-undersøgelse. Det vil sige, at du lader vandet i en tragt, som måler kraften på strålen, og samtidig opsamles en urinprøve. Efter vandladningen måler vi resturinen i blæren. Det er derfor vigtigt, at du ikke tisser, inden du har talt med en sygeplejerske fra afdelingen.
Samtale
Du vil efterfølgende få en samtale med lægen, som dels informerer om behandlingen og bivirkninger til denne, dels laver en fysisk undersøgelse af dig, herunder føler på din prostata.
Ultralydsskanning af prostata
Endelig vil du få foretaget en ultralydsskanning af prostata, hvor vi vurderer, om din prostata ligger tilfredsstillende i forhold til, at den kan rammes med de nåle, som skal bruges ved indføring af de radioaktive korn. I forbindelse med ultralydsskanningen vil du måske også få foretaget supplerende vævsprøver fra prostata.
Når besøget er forbi, vil vi aftale, om behandlingen er den rigtige for dig – og om der er behov for yderligere undersøgelser, før vi endeligt kan tilbyde dig behandlingen. Det kan dreje sig om svar på vævsprøver eller yderligere skanninger. Inden du går hjem, laver vi en aftale om det videre forløb.
Implantation af radioaktive korn
Indkaldelse til operation/klargøring
Inden operationen skal du:
- Have en indlæggelsessamtale med sygeplejepersonalet
- Have taget blodprøver og eventuelt elektrokardiogram (EKG)
- Aflevere en urinprøve til undersøgelse for eventuelle bakterier
- Undersøges af en læge
- Muligvis tale med en narkoselæge om bedøvelsen
- Have fjernet al behåring på pungen og mellemkødet (området mellem pung og endetarm)
- Have taget mål til støttestrømper, som skal forebygge udvikling af blodpropper i benene
Faste og tørste
- I tidsrummet mellem kl. 02.00 og kl. 06.00 på operationsdagen må du ikke spise, men du må gerne indtage drikkevarer (undtagen juice og mælkeprodukter)
- Du skal drikke 250 ml væske umiddelbart inden kl. 06.00 på operationsdagen
- Fra kl. 06.00 på operationsdagen må du hverken spise eller drikke
- Du kan læse mere om faste i pjecen ”Når du skal bedøves”
Operationsdagen
Hjemme skal du:
- Indføre det udleverede Fosfatklyx aftenen før operationen og om morgenen på operationsdagen, før du møder i afdelingen. Skal du først opereres op ad dagen, bør du vente med at tage det sidste klyx til du er i afdelingen
- Tage et brusebad og vær specielt opmærksom på vask af kønsorganer
På hospitalet
Personalet viser dig til rette i afdelingen.
Inden du bliver kørt til operation, skal du:
- Tage smykker og ur af
- Tage rent tøj på, der består af lange støttestrømper, underbukser og operationsskjorte
- Have identifikationsarmbånd på
- Have smertebehandling samt en blodfortyndende indsprøjtning
- Kun tage din vanlige medicin efter aftale med personalet
- Lade vandet og evt. tage klyx
Du bliver kørt til operationsstuen i din seng, hvor du taler med lægen og sygeplejerskerne, der fortager implantationen.
I forbindelse med operationen vil dine ben blive lagt op i bøjler og hævet og trukket ud til siden, så det er vigtigt, at du fortæller, hvis der er problemer med fx hofteled eller andre forhold, vi skal være opmærksomme på. Hvis det er nødvendigt, vil vi lejre dine ben, mens du er vågen.
Selve implantationen tager 2-3 timer og består af følgende dele:
Anlæggelse af kateter
Umiddelbart efter bedøvelsen vil du få anlagt et blærekateter via dit urinrør, som vil blive fjernet inden du vækkes.
Udmåling af prostata samt implantation af korn
Ved hjælp af TRUS (ultralydsskanning gennem endetarmen) bliver der taget adskillige billeder af din prostata. Disse billeder giver et tredimensionelt billede af kirtlen, og det bruges til at bestemme, hvor mange jod-korn, der er nødvendige til behandlingen af kirtlen, og hvor de skal placeres.
Kornene, normalt mellem 40-80 korn, bliver ført ind i prostata ved hjælp af cirka 15-25 nåle.
Efter implantationen
Efter implantationen ligger du til opvågning i cirka 2 timer.
De fleste patienter tager hjem samme dag efter proceduren, når der har været vandladning. Hvis personalet vurderer, at alt ser fint ud, bliver du ikke nødvendigvis tilset af en læge før udskrivelsen.
Du kan begynde at spise og må få besøg, når du ønsker det, men du bør undgå tunge løft og anstrengende fysisk aktivitet de første dage, du er hjemme. Herefter vil du sandsynligvis være klar til at vende tilbage til dine normale aktiviteter.
Du må ikke føre bil i 24 timer efter, at du har været bedøvet.
Du bør ikke køre på cykel i 8 dage efter implantationen.
Bivirkninger
Umiddelbart efter implantationen vil du måske opleve nogle af følgende bivirkninger:
- Ømhed
- Rødme og misfarvning mellem benene
- Blod i urinen samt sæden
Disse bivirkninger er midlertidige og skyldes nålene, der bruges til at placere kornene. Selve kornene, blærekateteret og andre instrumenter, der bliver brugt under implantationen, kan også være medvirkende til at disse bivirkninger opstår.
Hvis du har smerter, kan du benytte håndkøbsmedicin imod smerter, som Panodil eller Ipren.
Derudover vil du få en recept på en alfa-blokker (Alfuzosin 10 mg 1 tablet dagligt), som skal lette vandladningen i perioden lige efter implantationen, hvor prostata hæver op.
Du kan vente med at starte op, til du føler, at vandladningen bliver besværet. Du kan hæve op til 3 gange på recepten, så der er til 3 måneders behandling. Det er fint med kopipræparat (som er meget billigere). Hvis du alligevel har problemer med vandladningen, kan du tage to piller dagligt (morgen og aften).
Du vil måske bemærke lidt blod i urinen i adskillige dage efter implantationen. Det er helt normalt, så vær ikke bekymret. Hvis blødningen bliver kraftig, eller der kommer større blodklumper ud, skal du kontakte din læge, eller den afdeling du var indlagt på under proceduren. Du bør drikke rigeligt vand, så blæren bliver skyllet igennem, og der ikke danner sig blokerende blodklumper (koagler).
Få af patienterne kan få problemer med at kunne lade vandet selv og får brug for et blærekateter. Det er derfor vigtigt, at du fornemmer, at du har en god blæretømning. Hvis du har meget hyppig vandladningstrang, kan det skyldes ophobning af urin i blæren, og du bør derfor lade lægen se dig, inden der udskrives fx antibiotisk medicin.
Senere vil du måske også opleve hyppig vandladningstrang og ubehag under vandladningen. Desuden kan du opleve, at vandladningstrangen bliver meget stærk, og bemærke at urinstrålen er svagere. Det skyldes normalt strålingen fra kornene i prostata. Disse symptomer vil gradvist aftage, efterhånden som kornene mister energi. Generne ”topper” typisk 3-4 mdr. efter implantationen, og kan vare i op til 12 måneder efterfølgende, hvor medicin ofte kan bedre det.
Hvis du får hyppig vandladningstrang, og lægen har udelukket infektion og resturin i blæren, kan enkelte have gavn af en recept på et ”antikolinergikum”, fx Detrusitol Retard 2,8 mg x 1 eller Vesicare 10 mg x 1.
Som ved alle medicinske indgreb er der en lille risiko for, at der kan være langvarige, og endda permanente, bivirkninger. Den speciallæge, der planlægger behandlingen, vil tale med dig om disse risici.
Sikkerheden omkring strålingen
Mange patienter er bekymrede for, om implantatet udgør nogen fare for, at familie og venner bliver udsat for stråling.
I forbindelse med udskrivelsen medgives et kort med information om, at du har fået et radioaktivt implantat. Dette kort skal du bære på dig – da du fx vil kunne blive ”fanget” i lufthavnes radioaktive detektorer. Selvom kornene er radioaktive, så er du ikke. En af fordelene ved radioaktive Jod-125-korn er, at stort set al strålingen optages i prostata.
Efter udskrivelse fra hospitalet bliver man ikke betragtet som radioaktiv. Der er ingen forholdsregler i forbindelse med, hvordan man bør færdes eller have fysisk kontakt med andre voksne. Dog er der nogle særlige forholdsregler, man skal overholde, hvis man i løbet af de første 2 måneder er i kontakt med små børn eller gravide kvinder.
Særlige forholdsregler de første 2 måneder
Kvinder der er, eller kan være, gravide bør ikke sidde tæt ved dig, fx i den samme sofa. Derudover er der ingen grund til at opføre sig anderledes i deres selskab end ellers. Du kan roligt hilse på dem, som du plejer at gøre det, og du må være i samme rum som dem, så længe du vil. Børn under 2 år bør du heller ikke sidde med på skødet i længere tid, men korte omfavnelser og lignende udgør ikke nogen risiko.
Kornene sidder permanent i prostatakirtlen, men der er en lille risiko for, at et enkelt korn kan overføres ved seksuel aktivitet. Det anbefales derfor at du bruger kondom de første gange efter implantationen. I denne periode kan sæden være misfarvet, brun eller sort. Det er normalt og skyldes blødning, der kan være opstået under indgrebet.
Når kondomerne smides væk, bør de pakkes dobbelt ind og smides i skraldespanden.
Normalt vil Jod-125-kornene afgive stråling i ca. 1 år. Efter at strålingen forsvinder, vil kornene forblive i prostatakirtlen, uden at give nogen problemer.
En anden sikkerhedsrisiko ved radioaktiv behandling er, at hvis man (mod forventning) dør indenfor fire år efter implantationen, må man ikke kremeres. Man skal begraves, og man skal give sit samtykke til dette. Dette er fordi kornene, når de ikke længere er skærmet af prostata, kan udgøre en strålingsfare for personalet, som arbejder på krematoriet.
Opfølgende kontrol
Efter en implantation vil du jævnligt gå til kontrol hos de speciallæger, der står for behandlingen. Disse speciallæger vil arbejde sammen for at give dig den bedst mulige behandling.
Du vil blive kontrolleret efter 1, 3, 6 og 12 måneder. Derefter en gang om året eller ved behov.
Du vil få foretaget nogle fysiske undersøgelser og blodprøver i løbet af disse kontrolbesøg. Virkningen af behandlingen vil blive vurderet ud fra det kontrolprogram, der er beskrevet ovenfor. I forbindelse med de opfølgende besøg vil du få tilsendt et elektronisk spørgeskema omhandlende seksualfunktion og vandladningsfunktion.
Du skal have taget en blodprøve typisk en uge før planlagt kontrol, hvor vi måler PSA, nyrefunktion og blodprocent. Blodprøven kan tages på lokalt hospital.
PSA-forløbet efter brakyterapi er lidt specielt. Stråling påvirker cellernes arvemateriale, så cellerne ikke kan dele sig, men de bliver først ødelagt, når de skal til at dele sig. Prostataceller og prostatakræftceller deler sig meget langsomt, og der kan derfor gå helt op til 5 år før PSA falder tilfredsstillende.
1/3 af patienterne oplever, at der kommer et såkaldt PSA bounce. Det er en forbigående stigning af PSA, som typisk kommer 9 måneder–3 år efter implantationen. Dette udgør ikke nogen bekymring, og varer cirka 12 måneder. Hvis der opstår PSA bounce, vil vi tage blodprøver hver 3.-6. måned.
Du vil typisk blive afsluttet til forsat kontrol hos egen læge, når PSA er stabilt lav (typisk mindre end 0,5), og du har det godt.