Du skal have åbnet en cyste med betændelse i bartholinkirtlen. Cysten i sig selv er ikke farlig, men hvis der går betændelse i kirtlerne, dannes der en byld, som kan give smerter og feber samt være generende under fx samleje, sport og cykling. Du kan ikke selv gøre noget for at forhindre, at cysten opstår.
Du kan forvente at komme hjem samme dag, som du er blevet behandlet.
Der er en lille risiko for, at du vil få en cyste eller en byld i kirtlen igen. Hvis det sker, behandler vi den på samme måde igen.