Du har været igennem en omfattende operation og er nu klar til udskrivelse. Mange spørgsmål trænger sig på, og det er svært at overskue, om der er noget, som ikke er blevet belyst.

Du kan i perioder være deprimeret, uligevægtig og irritabel. Det er vigtigt, at du og dine pårørende er klar over, at dette er en normal reaktion, som er forbigående, men godt kan tage tid.

Vi håber, at du kan finde overskud til at tale med din familie eller venner om ting, der ligger dig på sinde, og at du i øvrigt tager imod tilbuddet om at benytte vores specialviden, hvis du skulle have brug for det.

Du og eventuelt en pårørende er tilmeldt vores informationsmøde tidligst 1 måned efter operationen. Her vil vi fortælle om emner, som kan hjælpe jer med at håndtere de tanker og udfordringer, der kan opstå, når den nye hverdag melder sig.

Vandladning efter operationen

Når du har fået fjernet blærekateteret, er det svært at kontrollere vandladningen. Tarmblærens rummelighed skal trænes langsomt op, således at 
vandladningen med tiden foregår med intervaller på 3-4 timer.

I begyndelsen kan det føles som om, du ”taber urinen”, specielt når du rejser dig. Det er normalt og forsvinder med tiden. Bliv ved med at gå regelmæssigt på toilettet og følg rådene om at træne vandladningen. 

Tarmblæren modtager ikke de samme nervesignaler som en almindelig blære.

I stedet for normal vandladningstrang oplever nogle en trykkende/tyngende fornemmelse på blærens plads, mens andre mærker en dråbe i urinrøret. En del mærker ingenting og er derfor nødt til at lade vandet på klokkeslæt. Det er forventeligt, at du med tiden lader vandet hver 3-4 time.

Tarmblæren kan ikke trække sig sammen som en normal blære, derfor tømmes en tarmblære sædvanligvis med bugpressens (mave og bækkenmuskler) hjælp.

Vandladningen foregår almindeligvis siddende:

• Lad vandet på normal vis. Det kan være nødvendigt at bruge bugpressen for at tømme blæren og få alle tarmtrevler ud.
• Rejs dig op og gå lidt rundt. Forsøg igen at lade vandet (siddende).
• Gentag evt. ovenstående indtil der ikke kommer mere urin.

Hjælpemidler

Stort set alle har brug for at anvende ble straks efter kateterfjernelse, men med tiden vil de fleste patienter opnå fuld kontrol over vandladningen om dagen.

Om natten kan det for mænd kan det være hensigtsmæssigt at anvende uridom (kondom som kan tilsluttes kateterpose) i en periode efter kateterfjernelse. For kvinder kan det være nødvendigt med ble om natten. Nogle patienter vælger at sætte vækkeuret og stå op om natten for at lade vandet. Visse vil med tiden have behov for at tømme blæren med engangskateter (RIK).

Du er berettiget til at modtage de nødvendige hjælpemidler uden personlig udgift. Ved et midlertidigt behov leverer hospitalet dine hjælpemidler. Ved et varigt behov vil personalet/klinikken søge hjælpemidler via din kommune. Tilrettelæggelse og udlevering af hjælpemidler veksler fra kommune til kommune. Vil du senere ændre bestillingen, sker dette via din kommunale leverandør.

Bækkenbundstræning

Bækkenbunden er den gruppe af muskler, som omgiver tarm og urinrør. Bækkenbundstræning er ofte en væsentlig faktor i genoptræningen og en værdifuld hjælp ved ufrivillig vandladning. Se vedlagte patientinformation fra Fysioterapien. Du vil modtage instruktion i bækkenbundstræning af en fysioterapeut.

Tarmtrevler

Tarmstykket, som den nye blære er lavet af, har bevaret sin nerve- og blodforsyning og sin karakter af tarm. Derfor vil tarmstykket fortsat producere slim, der viser sig som trevler i urinen. Mængden af tarmtrevler aftager ofte med tiden.

Hjælp og rådgivning

Kræftens bekæmpelse har rådgivningscentre flere steder i landet. Her kan man få hjælp af psykolog eller socialrådgiver. Rådgivningen er gratis og både patienter og pårørende kan henvende sig (se vedlagte pjece fra Kræftens Bekæmpelse). 

Herudover står hospitalets præst til rådighed, hvis du har brug for det. Det er desuden muligt at søge om økonomisk støtte, se vedlagte pjece: Engangssum ved kritisk sygdom.

Hvile og aktivitet

Din krop har brug for en længere periode til at komme sig i, og det er normalt at være fysisk træt og afkræftet i op til 2-3 måneder efter operationen.

Det er derfor vigtigt, at du tager hensyn til, at din kondition er nedsat. Genoptag dagligdagens aktiviteter, men hold pauser.

Vedlagt finder du en patientinformation om hensigtsmæssig fysisk genoptræning.

Seksualitet

Seksuel aktivitet og samleje kan genoptages, når du føler dig klar til det. Dog tidligst 6 uger efter operationen for kvinder. Det kan tage tid for dig at skulle vænne sig til, hvordan din krop fungerer seksuelt efter operationen. Hvis du ønsker en samtale om dette emne, eller hvis du ønsker råd og vejledning angående f.eks. rejsningsproblemer, er du velkommen til at tale med læge, sygeplejerske eller afdelingens sexolog. 

Operationssårene

For at undgå misfarvning af arret bør du beskytte sårene mod sol i et år. Enkelte patienter oplever problemer med sårhelingen, og hjælp fra hjemmesygeplejerske kan blive nødvendig. Der kan i en periode være nedsat følsomhed omkring arret.

Kost efter operationen

Din krop har brug for god næring for at hele. Spis derfor sundt og varieret. Se desuden patientinformationen: Når appetitten er lille.

Mave-/tarmfunktion

Der kan optræde vekslende afføringer i månederne efter operationen. Har du problemer, kan du få råd og vejledning ved besøg i klinikken.

Se vedlagte patientinformation: Regulér din tarmfunktion. 

Smerter

Det er normalt, at der er brug for smertestillende behandling ved udskrivelsen. De fleste fortsætter med mildere smertestillende medicin (Pinex, Pamol m.m.). Det er sjældent nødvendigt med stærkere medicin.

Akut sygdom

Hvis der opstår problemer i form af feber, smerter i urinvejene eller vandladningsproblemer m.v., skal du den første måned efter udskrivelsen henvende dig direkte (telefonisk) til Urinvejssygdomme, sengeafsnit 1. Hvis det bliver nødvendigt, vil du blive indlagt direkte i afdelingen. Herefter kan du altid i dagtimerne kontakte Urinvejssygdomme, klinik 1. (Se telefonliste).

Telefonopkald

Omkring 1 uge efter udskrivelsen vil du blive ringet op af personalet fra sengeafsnit 1, som vil høre, hvordan du trives hjemme. Vi spørger f.eks. om ernæring, fysisk aktivitet, søvn, smerter m.m.