Gå til hovedindhold

Alfacalcidol - Behandling med

Medicinsk behandling til personer med nedsat nyrefunktion

Kort om behandlingen

Alfacalcidol er medicin, som er med til at opretholde en normal koncentration af kalk i blodet. Medicinen øger blandt andet optagelsen af kalk fra tarmen.

Du får denne medicin, fordi din krop har svært ved at omsætte kalk (calcium) og fosfat, fordi dine nyrers funktion er nedsat. Har kroppen svært ved at omsætte kalk og fosfat, giver det knogleforandringer og kalkaflejringer i blodårerne. 

Sådan tager du alfacalcidol

Medicinen er kapsler, som du tage sammen med et glas vand. De skal synkes hele. Det skal du tage medicinen enten hver dag eller 2-3 gange om ugen. Det vil din behandler informere dig om.

Du får udleveret alfacalcidol gratis i Afdeling for Nyresygdomme.

Bivirkninger

Alfacalcidol giver sjældent bivirkninger, men ved indtagelse af store doser gennem længere tid kan medicinen give et for højt indhold af kalk i blodet.

Hvis du har for højt kalkindhold i blodet, kan det give:

  • hovedpine
  • træthed
  • vægttab
  • kvalme
  • opkastninger
  • forvirring
  • sløvhed.

Kontakt din behandler eller nyreafdelingen, hvis du oplever symptomer på for højt kalk i blodet.

Vær opmærksom på

Alfacalcidols virkning svækkes, hvis man samtidig tager visse lægemidler mod epilepsi. Spørg din behandler, hvis du tager medicin mod epilepsi.

Øvrig information

Du kan læse mere om de enkelte lægemidler på: www.min.medicin.dk

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden