Gå til hovedindhold

Velkommen til medicinsk modtageafsnit (4. sal)

Information om forløbet på akutmodtagelsens medicinske modtageafsnit

Vi tager imod alle patienter, der kommer med en akut opstået skade eller sygdom. Vi behandler ikke nødvendigvis patienter i rækkefølge ud fra ankomst, men ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Dette gælder uanset, om du er henvist fra egen læge, vagtlæge, ambulance eller via 1813.

Et typisk forløb hos os:

  • Når du ankommer bliver din tilstand og behov for behandling vurderet af en sygeplejerske.
  • Afhængig af din tilstand og dine symptomer, kan det være, at du skal have taget blodprøver, hjertekardiogram (EKG) og/ eller aflevere en urinprøve. Hvis der er behov for scanning, røntgen og/eller andre prøver og undersøgelser, vil du blive sendt til afdelinger, som kan udføre disse.
  • En læge vil gennemgå din journal, og tage stilling til svarene på dine prøver og/eller undersøgelser.
  • Lægen giver efterfølgende svar på, hvad dine prøver eller undersøgelser viser, og du taler med lægen om dit videre behandlingsforløb.

Der er ventetid på dine prøvesvar samt ved ankomst af læge, der skal tilse dig.

Forløbet kan variere afhængig af dit behandlingsbehov og antallet af patienter i afdelingen. Den gennemsnitlige opholdstid for patienter på vores afsnit er 6-8 timer.

Mad og drikke

Det er muligt at få sandwich, kaffe, te, vand og saft under dit ophold i afdelingen.

Internetadgang

Kom på vores gratis gæstenet ved at koble dig på det trådløse netværk "RegHGaest". Opret dig som bruger med din e-mailadresse og få tilsendt en adgangskode. Adgangen virker i 7 dage. 

Værdigenstande

Du har selv ansvaret for dine ejendele. Vi anbefaler, at du så vidt muligt giver dine pårørende værdigenstande og penge med hjem.

Parkering

Der er ubegrænset parkering i det nye p-hus ved akutmodtagelsen, ellers er der tidsbegrænset parkering på hospitalets områder hele døgnet.

Har du brug for at forlænge din parkeringstid, kan du ringe til informationen på 38 68 38 68. Her skal du oplyse køretøjets registreringsnummer.

Transport hjem

Hjemtransporten skal du selv sørge for. Kun i særlige tilfælde sørger hospitalet for hjemtransport. Personalet kan hjælpe med at ringe efter en taxa, hvis du har brug for det.

Efter dit besøg hos os
Hvis du oplever at dine symptomer forværres, at din almene tilstand bliver påvirket, eller at smerterne tiltager, skal du kontakte din egen læge. Er det uden for lægens åbningstid, henviser vi til akuttelefonen 1813.

Information til egen læge
Vi giver din læge besked om, at du har været indlagt. Din egen læge får automatisk dit udskrivningsnotat, medmindre du frasiger dig dette.

Apotek
Hvis lægen har ordineret receptpligtig medicin til dig, ligger recepten elektronisk.
Du kan afhente medicinen på apoteket.

Døgnåbent:
Steno Apotek
Vesterbrogade 6c
1620 København V

Apoteker med udvidet åbningstid:
Sønderbro Apotek
Amagerbrogade 158
2300 København S

Glostrup Apotek
Hovedvejen 101
2600 Glostrup

Svane Apotek
Lyngby Hovedgade 27
2800 Kongens Lyngby

Frederiksborg Apotek
Slotsgade 26
3400 Hillerød

Hjælp os med at blive bedre

Vi vil meget gerne høre din mening. Vi kan kun blive bedre, til det vi gør, hvis vores patienter hjælper os på rette vej. Så kan du kontakte os via vores hjemmeside www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/akutklinik/kontakt-afdelingen

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden