Det er vores opgave at dække dit behov for undersøgelse, behandling og pleje. Vi bestræber os på at skabe gode og trygge rammer i et aktivt samarbejde og dialog med dig og dine pårørende.

Hvis der alligevel opstår situationer, hvor dine oplevelser ikke svarer til dine forventninger, hører vi gerne fra dig.

Vi hører også meget gerne fra dig, hvis der er noget, vi har gjort særlig godt, som du/I vil fortælle os om. 

Dine kontaktpersoner

På tavlen på din stue står navnet på dine kontaktpersoner og navnet på din behandlingsansvarlige læge. Din behandlingsansvarlige læge har det overordnede ansvar for dit samlede forløb. Det øvrige personale kender til enhver tid til og følger op på planen for din behandling og pleje. Og du er altid velkommen til at henvende dig til personalet på afdelingen. 

Indlæggelsessamtale

Ved indlæggelsen bliver du set af en læge, som opretter en journal, og taler med dig og evt. dine pårørende om din nuværende tilstand og behandling. Indenfor 24 timer vil en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent afholde en indlæggelsessamtale med det formål at indhente de mest nødvendige oplysninger. Her gennemgås blandt andet sygdomsforløbet, din aktuelle tilstand og dine behov for sygepleje. Der vil altid være mulighed for, at du kan få en samtale med en læge - og gerne sammen med dine nærmeste pårørende. 

Stuegang

Hver dag (mandag-fredag) er der mulighed for at tale med en læge. Lægen går stuegang i tidsrummet kl. 9.15-15.00. Det vil være en god idé at skrive spørgsmål ned til lægen. Under stuegangen får du svar på undersøgelser og kan diskutere din undersøgelses- og behandlingsplan. Vi sætter i afdelingen stor pris på, at pårørende er med til stuegang. Hvis du ved, at dine pårørende kommer ind til stuegang på et særligt klokkeslæt, må du meget gerne give sygeplejepersonalet besked – helst dagen før. Så kan lægerne fra morgenstunden planlægge dagen med henblik på at mødes med dig, når dine pårørende er der. Da vi er en akutafdeling, kan vores arbejdsdag hurtigt ændre sig, hvis der sker noget uventet. Vi håber derfor på forståelse de gange, hvor I må vente på os.

I weekenden og om aftenen er lægebemandingen en anden, og afdelingens faste læger er erstattet af et vagthold. I disse perioder bliver der kun gået stuegang på nye og akut dårlige patienter. Ligeledes ser ergo- eller fysioterapeut kun nyindlagte patienter. Mange af hospitalets øvrige udredninger, såsom særlige skanninger og planlagte undersøgelser, foregår ikke.

Logopæd

For patienter med taleproblemer tilbydes vurdering og information ved afdelingens logopæder. Logopæden foretager en undersøgelse og stiller evt. en diagnose. Derudover tilbydes rådgivning og vejledning til patient og pårørende samt viderehenvisning til logopædisk bistand efter udskrivelsen, såfremt dette aftales. 

Neuropsykolog

Patienter henvises til neuropsykologisk undersøgelse, hvis der er mistanke om ”skjulte handicap”, som fx. hukommelses- og opmærksomhedsproblemer, ændring i tænkning eller personligheds- og adfærdsmæssige forandringer. Undersøgelsen finder ofte sted efter din udskrivelse fra afdelingen. 

En neuropsykolog er en psykolog, der har særlig viden om forholdet mellem hjerne, adfærd, mentale processer (kognition) og følelser. En neuropsykologisk undersøgelse består af en samtale og en række prøver til belysning af blandt andet hukommelse og opmærksomhed.
 
Patienter, der er på arbejdsmarkedet, vil blive indkaldt til en klinisk opfølgende undersøgelse, blandt andet for at sikre at det er forsvarligt at genoptage arbejdet eller reducere arbejdstiden. Neuropsykologen informerer patient og pårørende om resultatet af undersøgelsen, og om hvordan I bedst forholder jer til følgevirkningerne af sygdommen.

Fysio- & ergoterapeuter

Hvis det er relevant, vil fysio- og ergoterapeut umiddelbart efter din indlæggelse foretage en vurdering af dit funktionsniveau. Hvis du har brug for træning, vil ergoterapeuten fx kunne tilbyde genoptræning af dine færdigheder via daglige aktiviteter.

Træningen foregår derfor eksempelvis i forbindelse med vask, påklædning eller spisning. Ergoterapeuten kan også træne din arm og hånd.

Fysioterapeuten vil fx kunne tilbyde i træning at komme ind og ud af sengen og kunne færdes rundt på afdelingen. Sygeplejepersonalet vil være behjælpelig med at træne nogle af disse færdigheder. Derudover trænes balance, gang, trappegang, op- og ned fra gulv, samt evt. udendørs færden. Hvis du har behov for hjælpemidler, udleveres de af terapeuterne. 

Dine pårørende er velkomne til at deltage i træningen – efter aftale med dig og med terapeuterne. Det vil give dem et indblik i træningsforløbet og målene med træningen. Terapeuterne kan kontaktes på afdelingen.

Rehabilitering

Træning

Rehabiliteringen udføres sammen med sygeplejepersonalet og afdelingens ergo- og fysioterapeuter. Den finder overvejende sted på sengafsnittet i forbindelse med de daglige gøremål, som fx at skulle ind og ud af sengen, klare personlig hygiejne, af- og påklædning, toiletbesøg, spisning m.v. Dette kaldes ADL-træning. ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse. 

Rehabiliteringen kan også foregå i særlige træningslokaler på og uden for afdelingen, fx træningskøkken eller træningssal. Rehabilitering ved terapeuter er reduceret i weekender. 

Tøj og sko

I forbindelse med træningen må du meget gerne bruge privat tøj. Det kan være bekvemt med løstsiddende træningstøj. Desværre kan vi ikke tilbyde at vaske dit private tøj. Vi anbefaler, at du anvender gode, fastsiddende sko. 

Spisesituationen

Da spisesituationen ofte er et led i genoptræningen, kræver det ro omkring dig og dine medpatienter. Det kan derfor blive nødvendigt at bede pårørende om ikke at være til stede under måltidet. 

En del af vores patienter lider af tyggesynkebesvær (dysfagi). For disse patienter gælder en del nødvendige forholdsregler, som fx brug af fortykningsmiddel i drikkevarer. 

Det er yderst vigtigt, at disse restriktioner overholdes af dig og dine pårørende. Det vil fremgå af patienttavlen på stuen, hvilke restriktioner der evt. gælder. Ligeledes kan der være patienter, der får registreret deres kost- og væskeindtag. Vær derfor påpasselig med at give mad og drikke til patienter, du ikke kender. Ved tvivl rettes henvendelse til personalet. 

Hvile

Som et led i rehabiliteringen er det vigtigt, at du hviler dig dagligt. Det er forskelligt hvor stort behovet er hos den enkelte, men vi beder alle besøgende tage hensyn til disse hvil. Der er fast stilletid/hviletid fra kl. 14.30-15.30 i afdelingen.

Praktiske oplysninger

Besøgstider

På sengeafsnittet har vi åbne besøgstider. Det betyder, at dine pårørende er velkomne hele dagen i tidsrummet kl. 9.30-20.00. Vi henstiller dog til, at dine pårørende respekterer, at der skal være ro på stuerne og i fællesområderne i tidsrum med hviletid og under måltider:

• Kl. 12.00 - 13.00 Frokost
• Kl. 14.30 - 15.30 Hviletid
• Kl. 17.00 - 18.00 Aftensmad

Mad og drikke

Når du er indlagt på Herlev Hospital, kan du bestille dine favoritretter fra et digitalt menukort. Vi anser maden som en vigtig del af din behandling, som hjælper dig til at blive rask igen. Vi anbefaler at du til hvert hovedmåltid bestiller 1 eller 2 små mellemmåltider, så du altid har en lille snack til tiden imellem hovedmåltiderne.

Måltider serveres på følgende tidspunkter: 

• Morgenmad kl. 08.15 - 10.00
• Frokost kl. 12.00 - 13.00
• Aftensmad kl. 17.00 - 18.00

Du kan finde drikkevarer i spisestuen hele døgnet. Hvis der mangler drikkevarer, må du endelig give besked til personalet. Drikkevarerne er forbeholdt indlagte patienter. Sengeliggende patienter kan hele døgnet få bragt drikkevarer af personalet. 

Mad til pårørende

Er du pårørende til en patient, kan du også bestille fra det digitale menukort, og betale med kreditkort eller MobilePay

OBS! Af hygiejniske årsager er der kun adgang for personale i køkkenet. 

Alkohol

Alkohol er ikke tilladt på afdelingen.

Mobiltelefon

Vi opfordrer til at have mobiltelefon med. Den må anvendes på hele afdelingen - under hensyntagen til øvrige patienter. Husk oplader til din mobiltelefon. 

TV

Der er adgang til TV på alle sengestuer, i spisestuen og ved spisepladserne ved stuerne 22-25.

Internet

Du kan logge på hospitalets trådløse netværk under din indlæggelse: 

1. Vælg RegHGaest under trådløse netværk på din mobil, pc eller tablet
2. Åbn internettet
3. Indtast dine oplysninger og log på

Personlige ejendele og værdigenstande

Afdelingen påtager sig intet ansvar for medbragte penge og værdigenstande. Vi opfordrer til, at disse: 

• Overlades i pårørendes varetægt
• Opbevares i aflåst skab på stuen
• Deponeres i hovedkassen på hospitalet (spørg personalet)

Vi gør opmærksom på, at afdelingen som udgangspunkt ikke kan tage ansvar for personlige ejendele, herunder f.eks. proteser og briller. 

Hygiejne

For at undgå eventuel spredning af smitte opfordres du og dine pårørende til omhyggelig håndvask. Ved håndvasken på stuen er der både sæbe og håndsprit.

Af hygiejniske årsager må du og dine pårørende ikke selv tage rent tøj og linned fra skabene. Personalet vil hjælpe med dette. 

Levende lys

Af hensyn til brandfare er levende lys forbudt på hele hospitalet.

Medicin

Under din indlæggelse doserer og udleverer sygeplejepersonalet din medicin. Efter aftale med sygeplejepersonalet kan du få mulighed for selv at administrere din medicin under indlæggelse. Vi vil kontakte dig eller dine pårørende, hvis der er behov for at skaffe fast medicin hjemmefra.

Du har mulighed for at for at få udleveret skriftlig information, om den medicin du får. Spørg altid personalet, hvis du er i tvivl om, hvilken medicin du får og hvorfor du få den. 

Ved din udskrivelse udleveres medicinoversigt, og vi gennemgår medicinændringer. Du kan med fordel downloade app'en "Medicinkortet", hvor ændringer og recepter fremgår. 

Rygning

Afdelingen er røgfri - ligesom resten af Herlev Hospital. Der tilbydes i afdelingen forskellige former for hjælp til rygestop under indlæggelse. Personalet kan være behjælpelig med opbevaring af cigaretter og lighter.

Udskrivelse

I forbindelse med udskrivelse vil du og evt. dine pårørende inddrages i planlægningen af denne. Ved tvivlsspørgsmål kan der afholdes en hjemmeplejekonference eller et visitationsmøde, hvor du og dine pårørende sammen med plejepersonale, terapeuter og den koordinerende sygeplejerske/visitator fra kommunen i fællesskab planlægger din pleje og genoptræning for den nærmeste fremtid. 

Der kan være forhold, der gør, at du ikke kan klare dig hjemme uden hjælp. Du kan fx have behov for hjemmehjælp eller hjemmesygepleje. Der kan også være tale om, at der vil være behov for at ændre i boligens indretning. Hvis du efter udskrivelse får brug for hjælp i hjemmet, men ikke tidligere har haft behov for det, vil personalet tale med dig om det. Ved behov vil hjemmeplejen i din kommune blive kontaktet. Herefter prøver man sammen med dig at finde frem til den rette løsning. Det er kommunens opgave, at sørge for denne hjælp, og det er også kommunen, der afgør den endelige form for hjælp. 

Inden du bliver udskrevet, orienterer vi dig om evt. videre behandling. Du vil samtidig få at vide, om du skal tage specielle hensyn til dit helbred. Hvis lægen vurderer, at du har behov for genoptræning efter udskrivelse, udarbejdes der en genoptræningsplan. Hvis du ønsker det, vil lægen udstede et indlæggelsesbevis og anbefale varighed af sygemleding i udskrivelsesbrevet til egen læge. 

Efter dit ophold på hospitalet bliver kontrol og efterbehandling foretaget af din egen læge eller Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, hvis du henvises til videre forløb her. Kørsel til efterbehandling sker efter samme regler som nævnt under overskriften ’Transport’. 

Min Sundhedsplatform

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler og prøvesvar. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til den afdeling, du er tilknyttet. Du kan også hente app'en MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Kontakt til afdelingen efter udskrivelsen

Hvis du udskrives med behov for hjemmepleje eller til en døgninstitution, har vi behandlingsansvar i 72 timer efter du er udskrevet. Således kan sundhedspersonale kontakte afdelingen direkte de første 72 timer efter udskrivelse ved behov for genindlæggelse.

Ved udskrivelse til eget hjem uden hjemmepleje er det egen læge, der overtager behandlingsansvaret efter udskrivelse. Din egen læge har modtaget et udskrivningsresume fra os og vil følge op på kontrol og behandling. Ved praktiske spørgsmål (fx. manglende recepter på ny medicin, problemer med holterapparatet, behov for ændring af tider m.m.) er du velkommen til at kontakte vores sekretærer på hverdage kl. 8-15 på telefon 38 68 15 85. 

Transport

Bor du i Region Hovedstaden gælder følgende regler for transport til og fra hospitalet: 

Kun patienter hvis helbredstilstand umuliggør transport, har ret til fri transport eller transportgodtgørelse. Læs mere om transport på www.regionh.dk/transport.

Patientforsikring

Alle patienter på landets hospitaler er automatisk omfattet af en patientforsikring. Hvis du kommer til skade på hospitalet, fx i forbindelse med en operation, kan du søge om erstatning. Læs mere om dette i patientinformationen ’Dine rettigheder som patient’, som udleveres ved indlæggelse.

Patientvejleder

Hospitalet har tilknyttet en patientvejleder, der kan hjælpe, hvis der opstår problemer, som du ikke kan løse med personalet. Ønsker du at klage over den behandling, du har modtaget på hospitalet, kan patientvejlederen hjælpe dig. Find mere information på www.herlevhospital.dk

Brug Patientguiden

Patientguiden er en digital guide, der giver dig og dine pårørende gode råd og redskaber til dit forløb i sundhedsvæsenet. Du finder Patientguiden på www.regionh.dk/patientguiden

7-Eleven

7-Eleven ligger på Gernes' Torv (forhallen) ved hovedindgangen og er åben døgnet rundt.

Afdelingens patientinformationer

Du finder afdelingens patientinformationer på informationsvæggen på sengeafsnittet. Derudover er alle afdelingens patientinformationer tilgængelig online på afdelingens hjemmeside: www.herlevhospital.dk

Spørg personalet

Vi håber, at denne patientinformation har givet de nødvendige oplysninger. Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet, hvis der opstår spørgsmål. 

Ordliste

Der bliver brugt mange fremmedord på hospitalet. Denne ordliste indeholder nogle af de mest anvendte ord. Ord du måske støder på i din journal eller andre steder. 

ADL: Almindelig Daglig Livsførelse
Afasi: Sprogforstyrrelser med nedsat evne til at bruge og forstå sproget
AK-behandling: Antikoagulerende behandling, blodfortyndende behandling hvor blodets evne til at størkne nedsættes
Anamnese: Patientens sygehistorie
Apoplexia cerebri: Blodpropper i hjernen (85%) og hjerneblødninger (15%)
A. carotis: Halspulsåre som forsyner forreste del af hjernen
A. vertebralis: Halspulsåre som forsyner bagerste del af hjernen
Cerebro-: Vedrørende hjernen
CT: ComputerTomografi, skanning af fx hjernen for at kunne se evt. blodpropper, blødninger eller tumores
Dissektion: Opsplitning af lagene i karvæggen med indtrængen af blod
Dysfagi: Synkebesvær
EKG: Elektrokardiografi, måling af elektrisk overledning i hjertet
Eksekutive dysfunktioner: Vanskeligheder med at styre og planlægge tanker, følelser og bevægelser m.m.
EVT: Endovaskulær terapi. Reetablering af blodforsyning ved mekanisk fjernelse af blodprop eller udvidelse af blodåre
Innohep: Præparat der modvirker blodets størkning
Inkontinens: Manglende evne til at kontrollere udtømning (vandladning og afføring)
INR: Mål for blodfortyndende behandling af typen marevan
Insult: Anfald
Intracerabralt: I hjernen
Iskæmisk: Iltmangel i væv
Kateter: Rør til indførsel i hulrum (fx vi urinrøret til urinblæren)
Kolesterol: Fedtstof/lipid der aflejres i karvæggen
Logopæd: Talepædagog
Mortalitet: Dødelighed
MR-skanning: Magnet Resonans scanning, som bruges til at aftegne billeder af væv og organer
Neglect: Manglende evne til at registrere den ene halvdel af krop eller rum
Obstipation: Forstoppelse
Oral: Gennem munden
Oxymetri (SAT): Måling af blodets iltmætning
Paralyse: Komplet lammelse
Parese: Nedsat kraft
Profylaktisk: Forebyggende
Progredierende: Fremadskridende
Respirationsveje: Luftveje
Scoringsscala: Målestok for sværhedsgrad af sygdom
Screening: (befolknings)undersøgelse med henblik på visse sygdomme eller symptomer
Stenose: Forsnævring 
Subaraknoidal blødning (SAH): Blødning lokaliseret imellem hjernehinde og hjerne
Subduralt hæmatom (SDH): Blodansamling imellem hjernehinderne
Suppositorier: Stikpiller
TCI: Transitorisk Cerebral Iskæmi: Cirkulationsforstyrrelse af blodforsyningen til hjernen af kortere varighed (max. 24 timer)
Trombolyse: Opløsning af blodpropper ved hjælp af blodfortyndende medicin
Vaskulære: Vedrørende blodkarrene
Ødem: Væskeansamling eller hævelse