Kort introduktion til operationen

Du har fået tilbudt en operation med fjernelse af urinblæren (cystektomi). 

Operationen tilbydes patienter med blærekræft, som vi forventer at kunne kurere ved en operation. Vi har foretaget en grundig undersøgelse af dig og har ikke fundet tegn på spredning af kræften. 

Det er derfor vores opfattelse, at vi har gode muligheder for at fjerne kræftsvulsten og gøre dig rask. 

Forbehold

Vi må dog tage det forbehold, at den endelige beslutning om at gennemføre operationen først kan træffes under selve indgrebet. Det hænder, at vi må afbryde den planlagte operation og tilbyde anden behandling i form af strålebehandling eller kemoterapi.

Operationen er omfattende og stiller store krav til din krop. Derfor er det vigtigt, at du er i bedst mulig fysisk form før og efter operationen. 

Mental forberedelse

Den psykiske belastning ved operationen kan også være betydelig. Mental forberedelse er derfor vigtig før indlæggelsen. Sørg for at få talt med de vigtige personer i din familie og omgangskreds. Få udtrykt din tvivl og angst. Vær ked af det og vær ikke bange for at reagere, hvis du har behov for det. 

Det kan være svært at tale med andre om så personlige og intime følelser. Mange viger derfor tilbage fra at tale om alvorlig sygdom.

Denne patientinformation indeholder information om, hvad det indbærer, når du får fjernet din urinblære ved operation (cystektomi).

Her på hospitalet er der, ud over personalet, også mulighed for at tale med en præst. 

Stil spørgsmål og skriv gerne det ned, du ønsker belyst. Benyt dig af tilbuddene fra Kræftens Bekæmpelse. Se vedlagte pjece.

Vi har opereret mange hundrede patienter med blærekræft på Afdeling for Urinvejssygdomme og har derfor stor erfaring, som vi gerne stiller til din rådighed.

Sygemelding fra arbejde

Giv din arbejdsgiver besked om, at du forventer at være sygemeldt i 6-12 uger og muligvis længere, så det er afklaret.

Skriftlig information

Vi har valgt at dele det skriftlige materiale i 3 dele for at lette overskueligheden af informationer. 

Cystektomi bogen indeholder:

Del 1: FØR OPERATIONEN 
– udleveres ved det kliniske besøg før indlæggelsen.

Del 2: EFTER OPERATIONEN
– udleveres dagen efter operationen. 

Del 3: TILBAGE TIL HVERDAGEN
– udleveres før udskrivelsen.

Hvad bortopererer vi?

Anatomi 

Urinvejene består af nyrer, urinledere, urinblære og urinrør. Nyrerne producerer urin, som gennem urinlederne passerer ned i blæren.

Blæren kan oplagre urinen og under vandladning presses urin gennem urinrøret. I selve urinrøret findes en lukkemuskel, som holder urinen tilbage i blæren mellem vandladningerne.

Operation

Operationen udføres med kikkert gennem maveskindet, hjulpet af en operationsrobot. I visse tilfælde er det, af tekniske årsager, nødvendigt at lave et større snit i maven. Vi fjerner urinblæren med tilhørende lymfekirtler. Hos kvinder bortopereres samtidig livmoder, æggeledere og æggestokke samt den øverste del af skeden. 

Hos mænd bortopereres samtidig prostata (blærehalskirtlen) og sædblærer. Begge operationer kaldes radikal cystektomi. 

Efterfølgende konstrueres en ny blære af tarm. Vi forbinder de to urinledere til den nye ”blære” således, at urinen kan passere fra nyrerne og videre ud.

Operationstyper og komplikationer

Urinstomi (Brickerblære)

Her ledes urinen ud gennem et kort tarmstykke, der forbindes til huden med en åbning (stomi), hvorfra urinen opsamles i en stomipose på huden. Denne metode kaldes også Brickerblære, hvilket er misvisende, da der ikke er tale om en egentlig blære, men snarere et rør der leder urinen ud i posen. 

Tarmblære til urinrør

I nogle tilfælde kan der skabes en ny blære af tyndtarm, som placeres på den gamle blæres plads. Den nye blære af tyndtarm forbindes til urinrøret. Vandet kan lades på normal vis med intervaller på 3-4 timer, dog er det ikke alle, der bliver tætte (kontinent) efter operationen, især ikke om natten. Det kan derfor blive nødvendigt at bruge ble eller andre hjælpemidler.

Tidlige komplikationer ved begge operationer

Efterforløbet er uden komplikationer hos ca. 60%. I få tilfælde skal der opereres igen efter første operation, fordi der kommer komplikationer som tarmslyng (1%) eller blødning i bughulen (1%). 

I nogle tilfælde opstår der væskeophobning i benene (lymfødem) og hos mænd kan der komme væskeophobning i pungen (scrotum).

Disse gener forsvinder normalt af sig selv efter nogle uger. Dette sker på grund af fjernelse af lymfekirtler. 

Risikoen for at få en blodprop i lungen, trods den blodfortyndende behandling, er meget lille (ca. 1%).

Problemer med at hele

Der er forsinket eller manglende heling af sammensyningerne mellem urinledere og tarmblæren hos ca. 10% af patienterne, hvilket kun sjældent (1%) kræver operation med åbning til maven. De øvrige behøver enten ingen behandling eller behandles en periode med anlæggelse af dræn i nyrerne og/eller mave som foregår på Afdeling for Røntgen og Skanning.

Der kan i forløbet efter operationen og nogle måneder frem være sivning med sekret (kan være brunt og/eller blodtilblandet) fra det ”efterladte” urinrør hos mænd og fra vagina hos kvinder. 

Problemer med infektioner

Nogle patienter får en bakteriel urinvejsinfektion (blærebetændelse) med feber (10%), og enkelte udvikler tarminfektion med diarre (2%). Begge tilstande behandles med antibiotika. I enkelte tilfælde udvikles ansamlinger af lymfevæske, der skal udtømmes ved hjælp af ultralyd. 

Selvom der ikke længere kommer urin gennem dit urinrør, er det vigtigt, at du fortsat husker den daglige nedre hygiejne. Ellers kan der samle sig snavs og det øger din risiko for at få en infektion. 

Senkomplikationer ved anlæggelse af urinstomi

Der er nogle få, der skal opereres igen ved åben operation, da der kan komme ar på urinlederne i efterforløbet. Forsnævring af sammensygningerne mellem urinleder og tarmstykke ses hos ca. 3%. Nogle får hudproblemer omkring stomien, som hos enkelte kræver operation.

Hos nogle patienter (ca. 10%) opstår nyreinfektion, der i reglen forårsages af bindevævsdannelse i sammensygningen mellem urinlederen og tarmen eller af en forsnævring i selve urinstomien, hvor den føres igennem maven. Disse komplikationer kræver almindeligvis operation. Nogle patienter (5%) får sårbrok eller lyskebrok, som behandles med operation på et senere tidspunkt. 

Senkomplikationer ved anlæggelse af tarmblære

Forsnævring af sammensyningerne mellem urinleder og tarmblæren optræder i op til 10% af operationerne, og der er omtrent samme risiko for, at der dannes en forsnævring i urinrøret.

Nogle patienter (10-15%) får med tiden svært ved at tømme tarmblæren med mavemusklernes hjælp alene, og de må derfor lære at tømme tarmblæren med et engangskateter indført gennem urinrøret (RIK). Nogle patienter (5%) får sårbrok eller lyskebrok, som behandles med operation på et senere tidspunkt.

Klinisk forløb

Forberedelse til indlæggelse og operation foretages i Urinvejssygdomme, klinik 1 på Herlev Hospital. Kirurgen og sygeplejersken taler med dig om sygdommen, behandlingen, og om det forestående indlæggelsesforløb. Indlæggelses- og operationsdato fastlægges på dette tidspunkt. Du kan have glæde af, at en eller flere pårørende deltager i samtalerne i klinikken og på indlæggelsesdagen. 

Vi udleverer papirer vedrørende operationen i et ringbind, som du bedes medbringe på indlæggelsesdagen.

Indlæggelsesforløb

Dagen før operationen kaldes indlæggelsesdagen, selvom du overnatter hjemme. Du bliver modtaget til klargøring på indlæggelsesdagen via klinikken og herefter samtale med en sygeplejerske i sengeafsnittet.

I klinikken skal du:

• have optaget journal 
• have taget blodprøver og hjertediagram (ekg) 
• aflevere urinprøve
• have fjernet hår i operationsfeltet 
• evt. have foretaget supplerende undersøgelser 
• tale med anæstesilægen om bedøvelsen 
• have taget mål til støttestrømper 
• have information om kost inden operationen (flydende kost fra kl. 12.00)
• have udleveret et lille Klyx og vejledning i brug.

I sengeafsnittet skal du:

• stomimarkeres
• vejes
• have information om det planlagte indlæggelsesforløb, f.eks. smertebehandling, fysisk aktivitet og ernæring efter operationen.

Da der kan være en del ventetid på indlæggelsesdagen, er det en god ide at medbringe læsestof eller lignende. Der er mulighed for trådløst internet, mens du er på afdelingen.

Når klargøringen er gennemført, tager du hjem og overnatter. 

Faste og tørste

Du skal faste (ingen mad, mælk eller juice) fra kl. 24 aftenen inden operationen og tørste (ingen væske) efter kl. 6 om morgenen på operationsdagen. Umiddelbart inden kl. 6.00 anbefales det at drikke 2 glas sød saft eller 2 glas vand, hvis du har diabetes.

Operationsdagen

Før operationen

Hjemmefra skal du tage det lille Klyx for at udtømme endetarmen. Du skal herefter tage et brusebad. Du skal møde i afdelingen kl. 6.45. 

Du må ikke bære ur, smykker, makeup eller neglelak til operationen. 

Dine værdigenstande skal låses inde i patientskabet, og nøglen fastgøres på lagnet under hovedpuden.

Du får smertestillende, kvalmeforebyggende medicin og en injektion med blodfortyndende medicin ca. 1/2 time før, du køres til operation. Herefter bliver du hentet af en portør og kørt til operationsgangen ca. kl. 7.45. 

Før du bliver bedøvet, får du lejlighed til at hilse på kirurgen samt operations- og anæstesipersonalet. 

Du må gerne medbringe briller, høreapparat, og evt. inhalatorer til brug efter operationen på opvågningsafdelingen. 

Efter operationen

Din nærmeste pårørende bliver ringet op af kirurgen, hvis I ønsker det, og informeres om operationen, når denne er afsluttet. Efter operationen bliver du kørt til opvågningsafdelingen, hvor du ligger, til du er rigtig vågen. Herefter (oftest samme aften) kommer du tilbage til afdelingen. Der kan være en del støj og uro på opvågningsafdelingen på grund af den intensive overvågning med forskellige apparater.

Dine pårørende kan besøge dig på opvågningsafdelingen, hvis opholdet er af længere varighed. Ofte er du retur i afdelingen samme aften, hvor dine pårørende gerne må besøge dig her. 

I begyndelsen får du hjælp til personlig hygiejne og til at komme ud af sengen. Det er meget vigtigt, at du allerede den første dag kommer ud af sengen, da fysisk aktivitet modvirker komplikationer. 

Derudover er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt indtager proteindrikke, så din krop hurtigt kan komme sig.

De hyppigst stillede spørgsmål

1. Hvad er urinblærens funktion?

Blæren er et muskulært hulorgan med to funktioner. Dels fungerer blæren som et reservoir, der opsamler urinen fra nyrerne. Dels fungerer blæren som en pumpe, som tømmer urinen ud med passende intervaller.

2. Hvor ligger blæren?

Blæren ligger fortil i bækkenet bag skambenet beskyttet af bækkenets knogler. Hos kvinder ligger den foran skeden og livmoderen og hos manden foran endetarmen.

3. Hvad er blærekræft?

Blærekræft er en fælles betegnelse for flere typer af celleforandringer, som kan være mere eller mindre aggressive.

4. Hvor lang tid tager operationen?

Operationen tager i reglen 4-6 timer.

5. Kan jeg tåle langvarig bedøvelse?

Langvarig bedøvelse er ikke farligere end korte bedøvelser. Du er hele tiden under omhyggelig observation af anæstesiafdelingens læger og sygeplejersker.

6. Må jeg tage min sædvanlige medicin?

Det er vigtigt, at du ved indlæggelsen fortæller lægen eller sygeplejersken, hvilken medicin du tager og i hvilke doser. Lægen tager stilling til, hvad du evt. skal holde pause med. Medbring din medicin og en medicinliste ved indlæggelsen.

7. Har jeg mange smerter efter operationen?

Du kan ikke forvente at være helt smertefri efter operationen. Det er vigtigt, at du fortæller os, om du har smerter. Efter operationen får du smertestillende medicin som tabletter med fast interval. Der suppleres med ekstra smertestillende efter behov.

Når tarmsystemet begynder at fungere, kan der opstå smerter i maveregionen.

Desværre er smertestillende medicin ikke altid effektivt ved denne type smerter, men fysisk aktivitet hjælper derimod ofte godt. 

Du vil i længere tid efter operationen kunne opleve nedsat eller øget følsomhed i huden omkring operationssårene. Det skyldes beskadigelse af små nerveender i huden ved det operative indgreb. Den nedsatte følsomhed forsvinder oftest med tiden.

8. Kan jeg spise efter operationen?

Du må spise og drikke begrænset de første dage efter operationen. Dagen efter operationen vil du få besøg af en diætist, som fortæller om kostens betydning, og hvilke ernæringsprodukter der anbefales. Ved operationen ændres tarmens forløb. Det betyder, at tarmen arbejder trægt i nogle dage. Dit mavetarmsystem stimuleres derfor med afføringsmidler.

9. Hvornår udskrives jeg fra hospitalet?

Omkring 4-5 dage efter operationen alt efter din tilstand. Afdelingen har udskrivningskriterier, der skal være opfyldt før udskrivelsen. Du skal bl.a. være oppegående, have gang i mave/tarmsystemet, spise og drikke acceptabelt og kunne håndtere smerter med mild smertestillende medicin som Panodil og Ipren. Du vil få en ”åben indlæggelse” til afdelingen i 1 måned efter udskrivelse. Det betyder, at du kan henvende dig til afdelingen hele døgnet ved problemer, forudgået af telefonopkald til ansvarshavende sygeplejerske. 

10. Hvad med mit arbejde?

Det er normalt at være træt i nogen tid efter operationen. Det er individuelt, hvornår du kan begynde at arbejde igen. I reglen varer det 1-3 måneder efter udskrivelsen – i enkelte tilfælde tager det længere tid.

11. Hvornår kan jeg køre bil og cykle?

Det er meget individuelt, hvornår du er i stand til at køre bil, men du bør vente, indtil du føler dig klar og ikke tager smertestillende medicin (morfinpræparater). Med hensyn til at cykle bør du vente til såret er helet, det vil sige ca. 5 uger. Hvis du har fået en tarmblære bør du vente 3 måneder. 

12. Vil min seksualitet blive påvirket?

Seksuel aktivitet er mere og andet end samleje, og mange patienter, der har gennemgået en cystektomi, finde nye måder og rutiner for seksuel aktivitet og måden at være intime på. Når man har gennemgået en stor operation og kroppens udseende og funktion forandrer sig, vil det ofte påvirke egen kropsopfattelse og selvtillid. Det kan tage tid at vænne sig til forandringerne. Dette kan i en kortere eller længere periode påvirke både humør, socialt liv og intimiteten i et eventuelt parforhold. Det er vigtigt at være opmærksom på dette og være åben overfor sin partner, så misforståelser undgås, og man sammen kan acceptere forandringerne og eventuelt finde nye løsninger. 

Mænd

Langt de fleste mænd mister evnen til at opnå rejsning efter operationen. Dette skyldes, at nerverne til svulmelegemerne i penis bliver påvirket/beskadiget under operationen. Tabletbehandling (eksempelvis Viagra) vil i de fleste tilfælde ikke have effekt, da effekten forudsætter intakte erektionsnerver. Der er dog mulighed for andre typer behandling af rejsningsproblemer. 

Flertallet af mænd kan opnå orgasme efter operationen, da dette ikke forudsætter rejsning, men den kan også mangle eller være mindre intens eller svær at opnå. Der kommer ikke sæd ud ved orgasme, da sædstrengene er skåret over – dette kaldes en tør udløsning. Nogle vil opleve, at længden af penis mindskes lidt.

Kvinder

Også kvinders seksualitet kan blive påvirket efter operationen. Flertallet kan opnå orgasme efter operationen, men den kan også mangle eller være mindre intens eller svær at opnå. Skeden bliver på grund af operationen forkortet, og dette kræver tilvænning og forsigtighed i forbindelse med samleje.

Det er vigtigt at være åben omkring dette overfor partneren, så der ikke opstår unødvendige smerter. 

Fjernelse af æggestokke medfører, at østrogenproduktionen stopper, hvilket medfører tørhed i skeden og eventuelle problemer med at lubrikere (fugte) skeden under seksuel aktivitet. 

Dette problem kan afhjælpes med hormonbehandling (tilføring af kvindeligt kønshormon) og/eller brug af glidecreme.

Tal med din egen læge eller kirurgen ved kontrol besøg. Samleje kan genoptages, når du har lyst, dog tidligst efter 6 uger, da der er sår indvendigt i skeden. 

13. Hvor længe skal jeg gå til kontrol?

Du bliver fulgt i klinikken 3 år efter operationen. Første gang 1 måned efter udskrivelsen – herefter med et halvt års interval. Afhængigt af operationsfund fortages der kontrolundersøgelser af urinvejene og blodprøver. Skulle der opstå problemer imellem de kliniske besøg, kan du kontakte klinikken inden for den normale arbejdstid. Se telefonliste.

14. Hvad gør jeg, hvis der sker noget, mens jeg venter på klinisk kontrol?

Den første måned efter udskrivelsen har du åben indlæggelse til Urinvejssygdomme, sengeafsnit 1. Det vil sige, at du til enhver tid kan kontakte sengeafsnittet og blive bragt direkte hertil uden om skadestuer, vagtlæger osv. Hvis du bliver akut dårlig med andet f.eks. brystsmerter, skal du stadig ringe 112.

15. Hvad kan jeg selv gøre?

Tobaksrygning og væsentligt alkoholindtag forringer vævets heling efter operationen og giver en større risiko for komplikationer. Desuden tåler patienter i god form generelt operationen bedre og kommer sig hurtigere.

Tobak

Rygestop er den bedste hjælp til selvhjælp. Du kan læse vedlagte folder, og du kan få hjælp på Apoteket.

Alkohol

Vi råder dig til at holde dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Drikker du mere, vænnes kroppen til at have en vis mængde alkohol i blodet, og du kan ikke uden videre undvære det. Det er derfor vigtigt, at du oplyser lægen om dit reelle alkoholforbrug. Se desuden vedlagte folder om alkohol.

Kost

Vi anbefaler, at du spiser sund og varieret kost. Slankekure kan generelt ikke anbefales før operationen, ej heller de første måneder efter udskrivelsen. 

Motion

Fysisk velvære er vigtigt, og motion er godt for hjerte og kredsløb.

Før operationen kan du for eksempel gå ture, cykle eller svømme, alt efter hvad du formår.