Udskrabning i fuld bedøvelse - Abrasio

Under en udskrabning tager vi en prøve fra din slimhinde i livmoderen.

Hvad er en udskrabning?

Ved en udskrabning bliver noget af slimhinden suget ud af livmoderen, mens du er bedøvet.

Hvordan skal jeg forberede mig til undersøgelsen?

Du skal møde fastende. Du kan læse mere i pjecen ”Når du skal bedøves” eller ”Velkommen til Bedøvelse og Operation 2”.

Hvordan med smerter efter udskrabingen?

Du kan have menstruationslignende smerter efter indgrebet. Hvis du har smerter, tilbyder vi dig 1 g Panodil. 

Hvilke komplikationer kan udskrabningen give?

Du skal kontakte os, hvis du får:

  • frisk blødning, der er kraftigere end menstruation
  • kraftige underlivssmerter 
  • temperatur over 38 grader.

Hvornår kan jeg tage hjem?

De fleste kan tage hjem efter 2 - 3 timer.

Hvordan skal jeg forholde mig efter udskrabningen?

Du kan bløde, som ved menstruation op til 1 uge efter indgrebet. 

Hvad skal jeg gøre for at undgå infektion?

Så længe du bløder, bør du:

  • Undgå samleje
  • Undgå karbad, svømmehal og havbad
  • Bruge hygiejnebind frem for tamponer

Hvornår får jeg svar om resultatet?

Det aftaler du med lægen inden du går hjem. 

Redaktør