Udskrabning - Vabrasio

Under en vabrasio-udskrabning tages en vævsprøve fra slimhinderne i livmoderen.

Hvordan bliver vævsprøven lavet?

Et tyndt rør bliver ført ind via livmoderhalsen, og gennem røret kan man suge lidt slimhinde ud af livmoderen. Det sker uden bedøvelse og tager ca. 10 sekunder.

Hvordan skal jeg forberede mig til undersøgelsen?

Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.

Hvordan med smerter efter vævsprøven af slimhinde?

Du kan have menstruationslignende smerter under og umiddelbart efter indgrebet. Hvis du har smerter, tilbyder vi dig 1 g Paracetamol (Panodil, Pamol, Paracetamol). 

Hvilke komplikationer kan indgrebet have?

Du skal kontakte os, hvis du får:

  • frisk blødning, der er kraftigere end menstruation
  • kraftige underlivssmerter 
  • temperatur over 38 grader.

Hvornår kan jeg tage hjem?

Du tage hjem kort tid efter undersøgelsen.

Hvordan skal jeg forholde mig efter vævsprøven?

Du kan bløde som ved menstruation op til 1 uge efter indgrebet. 

Hvad skal jeg gøre for at undgå infektion?

Så længe du bløder, bør du:

  • Undgå samleje
  • Undgå karbad, svømmehal og havbad
  • Bruge hygiejnebind frem for tamponer

Hvordan får jeg svar på resultat af vævsprøven?

Inden du går hjem, aftaler du med lægen, hvordan du får svar. 

Redaktør