Hvis du har en kendt nyresygdom, skal du kontakte os, da du skal have et andet præparat til udrensning.
Dagen før
Du skal undgå juice med frugtkød, mælkeprodukter og kerner og i stedet spise for eksempel toastbrød med pålæg eller klar suppe til frokost.
Klokken 14
Indtag det første brev Picoprep og drik 1½ liter væske ved siden af fordelt over to til fire timer.
Klokken 18
Indtag det andet brev Picoprep og drik 1½ liter væske ved siden af fordelt over to til fire timer.
Indtag kun tyndt flydende kost og væsker efter påbegyndt udrensning
Når du er i gang med udrensning, må du kun indtage flydende kost som for eksempel bouillon, klar suppe uden fyld, vand, saft, sodavand, kaffe og te (ingen mælk)
Klokken 02.00 til 06.00
Fra klokken 02.00 må du kun indtage vand, saft, kaffe og te (uden mælkeprodukter)
Sådan blandes Picoprep
- Tag et glas vand med 1,5 dl koldt vand
- Hæld pulveret fra et brev i vandet
- Rør i blandingen i to til tre minutter
- Når blandingen ikke længere bruser, er den færdig
- Drik blandingen inden for 15 minutter
Medicinen begynder at virke cirka en til tre timer, efter du har taget den så sørg for at være i nærheden af et toilet.
Denne vejledning erstatter indlægssedlen i medicinpakningen.