Udmalkning med elektronisk brystpumpe ved brystbetændelse

Information til dig, der har brug for udmalkning ved brystbetændelse.

Udmalkning efter hver amning

Vi anbefaler udmalkning med brystpumpe i 10 til 15 minutter efter hver amning – minimum 8 gange i døgnet.

Sådan udmalker du modermælk

  • Vask dine hænder
  • Anbring tragten fra malkesættet omkring brystvorten. Den skal slutte tæt.
  • Vær opmærksom på at tragten ikke sidder skævt på brystvorten. Hvis tragten suger skævt på brystvorten, kan der komme revner og sår.
  • I tilfælde af der kommer revner og sår på brystvorterne, kan du bruge ammebrik. Personalet hjælper med størrelse og brug af ammebrikken.

Instruktion i brystpumpe

Brystpumpen startes ved tryk på start knappen. Efter 10 sekunder trykkes på dråbeknappen og programmet; vedligehold starter. Vakum kan reguleres på den runde knap i midten. Dette program skal altid bruges, med mindre mælken ikke er løbet til endnu. Da bruges start programmet.

Der er vigtigt at brysttragten har den rigtige størrelse og passer til størrelsen af brystvorten. Personalet hjælper med udmåling af brystvorten.

Det er en god ide at lade brystet lufttørre efter udmalkning og generelt holde brystet varmt.

Rengøring af udmalkningssæt

Du får udleveret 2 rene udmalkningssæt ved indlæggelsen. De skal udskiftes en gang i døgnet til rene sæt, som udleveres af personalet. Samtidig får du også udleveret et lille vandfad til opbevaring og rengøring af udmalkningssættet.

Et udmalkningssæt skal rengøres mellem hver amning. Efter hver udmalkning skal du skille sættet ad og skylle det i koldt vand.Herefter lægger du dem i vandfadet og hælder kogende vand over udmalkningssættet, så de bliver skoldet og bakterierne forsvinder. Fadet skal stå i 5 minutter, inden du hælder 
vandet fra igen. Sættene tørres af med et rent viskestykke.

Rengøring af udmalkningsættet forgår i patientkøkkenet som ligger ved siden af spisestuen. Der er der en elkedel.

Efter døgnets udmalkning skiller du de brugte sæt ad og skyller dem i koldt vand. De gives til personalet som udleverer 2 rene sæt.

Imellem udmalkninger kan du opbevare udmalkningssættene i det klare vandfad.

Opbevaring af den udmalkede mælk

Den udmalkede mælk skal sættes i køleskab i patientkøkkenet. Mælken påsættes en label, der findes oven på køleskabet. På denne label skal du skrive følgende:

  • Navn og fødselsdato
  • Dato og klokkeslet for den ud-malkede mælk

Den udmalkede mælk kan holde sig i 72 timer i køleskab.

Rengøring af brystpumpen

Hver gang du har brugt brystpumpen, skal den tørres af med wetwipes i gul indpakning. Disse hænger over håndvasken.

Har du brug for hjælp til ovenstående, kontakt da endelig personalet. 

Redaktør