Udmalkning af modermælk

Denne pjece er lavet for at råde og vejlede dig i, hvordan du kommer godt i gang med udmalkning af din brystmælk og efterfølgende oparbejder den produktion af mælk, der er nødvendig for at ernære dit barn. 

Denne pjece er lavet for at råde og vejlede dig i, hvordan du kommer godt i gang med udmalkning af din brystmælk og efterfølgende oparbejder den produktion af mælk, der er nødvendig for at ernære dit barn. 

At få et barn er i sig selv en stor omvæltning, og det giver nogle helt særlige udfordringer at blive forældre til et for tidligt født eller sygt barn. Følelser som angst, afmagt og utilstrækkelighed er ganske almindelige, og der sker hele tiden noget nyt, som man skal forholde dig til.

Det bedste, du kan give dit barn er tryghed og omsorg. Som mor har du også mulighed for at give barnet din mælk, som er en vigtig del af dets sundhed og trivsel. 

For mange mødre er det en uvant situation at skulle malke sin mælk ud. Alt tager tid, så fortvivl ikke, hvis du synes, at det er svært eller ubehageligt i starten. Du kan altid søge råd og vejledning hos personalet, men støtte og opbakning fra samlever, familie eller venner har også stor betydning.

Hvorfor brystmælk?

Brystmælk indeholder alt, hvad et barn har brug for. Næringsstofferne er nøjagtig tilpasset dit barn, og mælken indeholder antistoffer, som beskytter barnet mod infektion og andre sygdomme. Det er årsagen til at WHO anbefaler, at alle børn så vidt muligt bliver ernæret med deres mors mælk det første halve år.

Behov for at malke brystmælken ud

Hvis dit barn er født for tidligt eller af anden årsag ikke selv har kræfter til at die, er en brystpumpe nødvendig af 2 årsager:

  • At malke brystmælken ud til barnet 
  • At stimulere mælkeproduktionen 

Udmalkning kan også bruges som et supplement til amningen, hvis du har for lidt mælk, ammer et suttesvagt barn ved brug af en suttebrik, eller hvis du har problemer med brystet som f.eks. et spændt bryst, smertefulde / revnede brystvorter eller indadvendte brystvorter.

I gang med at malke ud

Brystets mælkekirtler bliver stimuleret til at danne mælk, ved at dit barn bliver lagt til brystet for at sutte lige efter fødslen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan en brystpumpe bruges som erstatning, og du skal derfor malke ud ligeså snart det er muligt for dig. Jo tidligere des bedre.
Indtil mælken løber til - hvilket sker omkring 3 dage efter fødslen - skal du helst malke ud i gennemsnit hver 3. time, dvs. 6-8 gange i døgnet, og 15 minutter på hvert bryst. En gang i døgnet må der godt gå op til 6 timer, imellem du malker ud.

På denne måde får du ”kickstartet” din mælkeproduktion og kan senere vedligeholde den med færre udmalkninger i døgnet. En hurtig og effektiv opstart har betydning for mælkeproduktionen på længere sigt.

De første gange du malker ud, kommer der som regel ingen eller kun et par dråber mælk. Smid det endelig ikke ud! Selvom der kun er ganske lidt, indeholder mælken værdifulde antistoffer og er den allerbedste næring for dit barn. Tag den med ind på stuen til dit barn og giv den evt. med det samme, hvis barnet er vågent. Personalet hjælper dig gerne.

Vær opmærksom på, at din mælkemængde er mere afhængig af, hvor tit du malker ud, end hvor længe du malker ud, og et tomt bryst producerer mest mælk, mens et fyldt bryst hæmmer mælkeproduktionen.

Udmalkning når mælken er løbet til

Det er helt normalt, at der går helt op til 3 - 4 dage, inden mælken løber til, så det kræver lidt tålmodighed. Det vigtige er stimuleringen. Dit mål er at malke ud, hvad der svarer til dit barns formodede behov, når det er på fuld amning, ca. 400 - 500 ml i døgnet for et barn på 2,5 - 3 kg,  plus 100 ml, op til i alt 500 - 600 ml i døgnet. 

De fleste har brug for at malke ud 5 til 6 gange i døgnet for at vedligeholde mælkeproduktionen. Udmalkningerne fordeles jævnt over døgnet. Der behøver ikke være lige lang tid mellem hver gang. Èn gang i døgnet må der gå 6 timer mellem 2 udmalkninger. 6 timerspausen vælger mange at lægge om natten. Malk ud som det sidste, inden du går i seng, og som noget af det første når du står op. 

Du bør kun malke ud, indtil mælken holder op med at løbe og kun drypper. Du kan regne med at en udmalkning tager 10 til 20 minutter. Mærk dit bryst efter for mælkeknuder efter endt udmalkning. 

Det er bedst at malke ud lige efter, at du har ammet eller haft dit barn lagt til ved brystet. Hvis dit barn ikke dier eller bliver lagt til ved brystet endnu, er det bedste tidspunkt at malke ud lige efter, at du har haft barnet liggende hud-mod-hud eller har puslet det. 

Ved amning med suttebrik kan du have behov for at malke ud for at stimulere brystet yderligere, hvis dit barn sutter svagt. At amme med suttebrik kræver dog ikke altid udmalkning ved siden af. 

Hvis brystet er for spændt til at dit barn kan tage fat, anbefaler vi, at du malker ud med hånden. Vælger du at bruge malkemaskinen, skal det kun være i ganske få minutter for lige at tage toppen.

Selve udmalkningen

Før

  • Vask dine hænder og sørg for at malkeudstyret er gjort rent.
  • Stimuler nedløbsrefleksen ved at massere brystet og/eller nulre brystvorterne. Du kan også vælge at malke ud med lavt vakuum og høj hastighed i få minutter for at stimulere den.
  • Vær opmærksom på at tragten på malkesættet anbringes omkring det brune område med brystvorten i midten. Hvis der suges skævt på brystvorten, kan det føre til sår og revner. Det er vigtigt at tragten på malkesættet passer i størrelsen til dine brystvorter. Spørg personalet, hvis du er i tvivl om, den passer dig.
  • Indstil vakuum på malkemaskinen til det højst mulige, uden at det føles ubehageligt og giver smerte. Dette kan give ømhed og sår på brystvorten. 

Under

  • Skift bryst undervejs for at holde mælken mere i gang (dette i modsætning til ved amningen). Skift til det andet bryst, når mælken ikke længere sprøjter ud / løber stærkt, eller du kan skifte efter 3 - 4 minutter. Skift så du får malket hvert bryst 3 gange, eller til der ikke er mere mælk. 
  • Du kan også vælge dobbeltudmalkning, som er udmalkning på begge sider samtidigt. Dette er effektivt for mælkeproduktionen, og du slipper for at skifte side som beskrevet.
  • Masser brystet blidt udefra og ind mod brystvorten til brystet er helt blødt, og der ikke er flere fyldte mælkekirtler.

Efter

  • Lad brystet lufttørre. 
  • Hold brystet varmt mellem udmalkningerne.

Mælkeknuder og brystbetændelse

Det anbefales at brystet tømmes helt 1 gang i døgnet for at forebygge dannelsen af mælkeknuder. Et bryst er ”tomt”, når det føles blødt, og der ikke mærkes nogle knuder.

Mælkeknuder (mælkestase) opstår typisk pga. for meget mælk, der ikke bliver tømt ud ved amning eller udmalkning. Kulde kan få mælkegangene til at trække sig sammen, så mælken har svært ved at komme ud. Hvis en mælkeknude ikke bliver fjernet, er der risiko for, at den udvikler sig til brystbetændelse.

Brystbetændelse kan desuden opstå ved, at bakterier trænger ind via revner eller sår på brystvorten. Tilstanden kræver antibiotisk behandling, og der tages stilling til, om barnet må få modermælken. 

Symptomerne er næsten ens for mælkeknuder og brystbetændelse. 

  • Ved begge tilfælde er der hævelse, hårdhed og rødme. 
  • Ved mælkeknuder opleves ømhed, måske varme og en temperatur på under 38,5 °C. 
  • Ved brystbetændelse opleves intens smerte og varme, influenza-lignende symptomer og en temperatur på over 38,5 °C. Er der fortsat høj feber efter et døgn, hvor du har forsøgt at tømme brystet hver gang, er der sandsynligvis tale om brystbetændelse, der skal behandles af en læge.

Det er vigtigt, at du - trods smerter - fortsætter med at tømme brystet og får mælken til at løbe frit ved amning eller udmalkning. Her hjælper varme bade, varme omslag, massage af brystet i cirkelformede bevægelser, udmalkning og forskellige ammestillinger. 
Undgå stramme bh’er.

For at bevare mælkeproduktionen i perioden, hvor du har mælkeknuder eller brystbetændelse, skal brystet tømmes helt - hver gang.

Hvis du har for meget mælk

Der er forskelligt, du kan gøre, hvis du producerer mere mælk, end dit barn har brug for. Det bedste kan være, at du fortsætter med at malke ud som du plejer, da der ellers er risiko for, at mælkemængden bliver for lille. Personalet sørger for, at det overskydne mælk bliver frosset ned til senere brug. 

Du kan også vælge at reducere mængden af mælk:

  • Malk ikke brystet helt tomt / helt i bund hver gang.
  • Aftrap antallet af udmalkninger.
  • Undlad dobbeltudmalkning, massage og om muligt undlad at malke ud om natten.  Vær dog opmærksom på mælkeknuder. 
  • Endelig kan du vælge at sælge overskuddet af din mælk. Kontakt Kvindemælks-centralen på Hvidovre Hospital på tlf. 3632 2140 for nærmere aftale.

Hvis du har for lidt mælk

Der er forskelligt, du kan gøre, hvis du producerer mindre mælk, end dit barn har behov for. Det har vi beskrevet i pjecen ”Når du har for lidt mælk”.

Opbevaring af modermælken

Hvis dit barn ikke får din mælk direkte fra dit bryst, kan den gives på sonde, kop, ammesugerør eller flaske. Mælken kan også bruges til trøst eller som ”lokketår” ved at give en smule i munden ved siden af sutten eller ved brystet. Råmælken, den første uges udmalkede mælk, priorteres højt.

Har du malket en mindre mængde mælk ud, end dit barn har brug for til et måltid, kan mælken opbevares på stuen til næste måltid. Den behøver ikke sættes på køl i mellemtiden. Inden du giver mælken til dit barn, varmes den op til ca. 37 °C.

Frisk udmalket modermælk kan holde sig 3 døgn i køleskab ved maksimum 5 °C og 6 måneder i fryseren ved -18 °C, hvis det fryses ned inden for 24 timer efter udmalkning. Mælk der er tøet op kan holde sig 1 døgn i køleskabet. 
Pas på at temperaturen ikke kommer over 5 °C ved optøningen. 
Optøet mælk må ikke fryses igen. 

Opvarmet mælk må ikke gemmes eller varmes op igen. 

Nedfrosset modermælk

Producerer du mere mælk, end dit barn har behov for, fryses din mælk ned. Du får besked af personalet, når vi begynder at fryse den ned. Du kan blive bedt om at tage noget af mælken med hjem, da afdelingen ikke har megen fryserplads. Kan I ikke finde plads til mælken hos jer selv eller andre, kan vi være nødsaget til at kassere den.

Husk at få din nedfrosne mælk med hjem ved udskrivelsen. Glemmer du den, opbevarer vi mælken en uge efter udskrivelsen, hvorefter den kasseres.           Den frosne mælk kan med fordel bruges til grød, når dit barn skal have det.

Redaktør