Denne skriftlige information er et supplement til den mundtlige information.
Du har netop modtaget et tilbud om at starte på behandling med antiøstrogen i form af tabletter, og derfor får du også et tilbud om en rehabiliteringssamtale med en sygeplejerske.
Vi anbefaler, at du får samtalen, ca. 3 måneder efter du er startet på behandlingen med antiøstrogen.
Formålet med samtalen
Samtalen skal afklare, hvordan du har det, og om der er behov for, at du bliver hjulpet videre med en henvisning. Samtalen tager udgangspunkt i forberedelsesskemaet ”Støtte til livet med kræft”, som du har fået udleveret.
Sådan foregår samtalen
Der er afsat 30 minutter til samtalen. Vi anbefaler, at du på forhånd har valgt 3-5 emner, som du ønsker at tale om.
Til samtalen spørger sygeplejersken:
- Hvordan går det?
- Har du bivirkninger?
- Er der særlige behov, som du skal bruge en henvisning til?
Hvis det viser sig, at du har et særligt behov, som du skal bruge en henvisning til, så sender vi en elektronisk henvisning til din kommune, hvor din rehabilitering foregår.