Hvis I har planlagt, at jeres barn skal ammes, er det vigtigt at begynde at stimulere brysterne ved at malke ud så tidligt efter fødslen som muligt.
Fordele ved så tidlig bryst-stimulation som muligt
- Mælken løber hurtigere til
- Mangden af de mælkedannende kirtler øges
- Livmoderen trækker sig hurtigere sammen
Hver en dråbe tæller
Den første mælk - råmælken - indeholder stoffer, der styrker barnets immunforsvar og er gode for tarmen. Gem derfor hver enkelt lille dråbe af råmælken til barnet.
Det tager kun 15 minutter
Det er naturligt, at I er trætte efter fødslen og ikke har tanke for at stimulere brysterne. Det kan dog gøres på begge bryster samtidigt og foregå på både Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1 og Barselsgangen.
Hvis du ikke har nået det på Behandling af Nyfødte, sengeafsnit 1, så bed personalet på Barselsgangen om hjælp til stimulationen, inden du lægger dig til at sove.