Thalidomid - behandling af myelomatose

Myelomatose kan behandles med stoffet Thalidomid. Dosis og varighed af behandlingen er individuel, og bestemmes af de sundhedsfaglige. Thalidomid kan medføre en række bivirkninger.

Behandling

Du får dagligt Thalidomid tabletter.

Behandlingsforløbet

Du skal tage Thalidomid derhjemme. Thalidomid bliver gradvist trappet op til en højere dosis over nogle uger hos de fleste patienter. Det er derimod meget individuelt, hvor længe den enkelte patient skal have Thalidomid. Din dosis vil ofte blive øget eller sænket, ligesom der kan være perioder, hvor du ikke skal tage Thalidomid.

Lægen og sygeplejersken vil fortælle dig om dit konkrete behandlingsforløb.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Du vil jævnligt få taget blodprøver, for at se hvordan behandlingen virker. Samtidig er blodprøverne også med til at vise, hvordan du tåler behandlingen.

Sådan gives behandlingen

Du skal tage Thalidomid om aftenen eller lige før du går i seng, fordi kapslerne virker søvndyssende. Kapslerne må ikke knuses eller tygges. De skal synkes hele sammen med vand.

Bivirkninger

Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige.

Du skal tale med personalet, hvis du oplever bivirkninger under behandlingen. Vi kan hjælpe dig med at lindre disse bivirkninger. Hvis bivirkningerne er alvorlige, kan din læge nedsætte dosis af Thalidomid®, afbryde behandlingen midlertidigt eller vælge at stoppe behandlingen.

Bivirkninger ved Thalidomid

Træthed

Træthed er en af de hyppigste bivirkninger ved Thalidomid. Du kan føle dig meget træt, energiløs, sløv eller måske lettere omtåget. Trætheden aftager som regel efterhånden, som din krop vænner sig til stoffet. Hvis trætheden begynder at påvirke din hverdag og livskvalitet meget, skal du tale med lægen om det.

Hvad kan du selv gøre i forbindelse med træthed:

  • Lyt til din krop og hvil dig, hvis trætheden overmander dig i dagtimerne.
  • Nedsæt forventningerne til dig selv i forhold til daglige gøremål.
  • Bed familie og venner om hjælp i hverdagen, når trætheden er værst.

Humør

Du kan opleve at dit humør skifter, og enkelte kan få en egentlig depression.

Føleforstyrrelser

Stoffet kan give føleforstyrrelser i form af prikken, stikken, sovende eller snurrende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve vanskeligheder med at knappe knapper, strikke, sy eller gå op og ned ad trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og kan få problemer med rejsning. Kvinder kan få ændret følsomhed i skeden og
ved klitoris.

Påvirkningen af nerverne kan medføre smerter (”nervesmerter”), som kan føles lynende, jagende og stødende. Nervepåvirkning er ikke så hyppig i starten af behandlingsforløbet men kan forekomme ved længere tids behandling. Hvis du oplever nervepåvirkning, skal du oplyse det til lægen eller sygeplejersken. Påvirkningen af nervesystemet kan blive permanent, hvis du fortsætter uændret med medicinen. Tal også med lægen eller sygeplejersken, hvis du har behov for smertestillende medicin.

Hvad kan du selv prøve at gøre for at mindske generne ved føleforstyrrelser:

  • Varme bade eller varme/kolde omslag.
  • Blid massage.
  • Beskyt fødder og hænder - undlad f.eks. at gå med bare fødder; brug handsker i koldt vejr.
  • Brug komfortabelt fodtøj med skridsikker sål.
  • Plej huden på hænder og fødder med creme.

Det kan være, at du på grund af sygdommen eller tidligere behandling allerede har ovenstående problemer. Generne kan da blive værre.

Svimmelhed

Påvirkningen af nervesystemet kan også medføre svimmelhed. Den opstår især i forbindelse med, at du skifter stilling. Rejs dig derfor gradvist og langsomt fra liggende eller siddende stilling.

Forstoppelse

Thalidomid giver forstoppelse. Risikoen øges, jo højere dosis Thalidomid, du får. Det vil ofte være nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept (f.eks. Picolon-dråber® eller Movicol-pulver®).

Hvad kan du selv gøre for at holde maven i gang:

  • Drik rigeligt med væske, gerne 2 - 3 liter hver dag.
  • Hold dig i bevægelse. Spis fiberrig mad, f.eks. grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø.

Blodprop i ben eller lunger

Stoffet kan medføre en øget risiko for blodprop (årebetændelse) i ben eller lunger. Risikoen er størst i de første måneder du får behandlingen. For at mindske risikoen for blodpropper skal du have blodfortyndende medicin (magnyl eller heparin), mens du er i behandling med Thalidomid.

Hvis du oplever tegn på blodprop, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen:

  • Blodprop i benet kan vise sig ved ømhed og hævelse af benet og måske rødme af huden.
  • Blodprop i lungen kan give gener som åndenød, hoste og evt. ophostning af rødligt slim.

Hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen:

  • Hold dig i bevægelse, gå jævnligt ture og lignende.
  • Sid ikke i timevis med benene i ro/i samme stilling.
  • Drik 2 - 3 liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet.

Infektion

Det er sjældent at du får feber og infektion ved behandlingen. Men din sygdom kan i sig selv give både feber og infektion. Det er derfor en god idé at måle din temperatur, hvis du føler dig varm, utilpas eller begynder at fryse over kort tid og måske får kulderystelser.

Kontakt afdelingen, hvis du får over 38°C i temperatur.

Kløe og udslæt

Du kan få gener med tør hud, kløe og udslæt på kroppen, især i perioder, hvor medicinen øges i dosis. Gener fra huden kan i værste (men meget sjældne) tilfælde gøre, at områder af huden bliver meget rød og falder af. Også slimhinderne, det lag, som beklæder overfladen i munden, halsen, maven, tarmen og skeden, kan i så fald blive påvirket.

Hvis du oplever gener fra huden, skal du kontakte afdelingen.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke tør hud og kløe:

  • Smør huden med ikke-alkohol baseret fugtighedscreme.
  • Brug tøj af bomuld på steder, hvor huden er mest generet.
  • Tag ikke bad i meget varmt vand.

Undgå graviditet

Thalidomid medfører stor risiko for fosterskader. Derfor gælder følgende:

Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder:

  • Du må ikke blive gravid under behandlingen med Thalidomid og i mindst 12 uger efter afsluttet behandling.
  • Du skal derfor bruge 2 typer prævention samtidig, f.eks. kondom eller pessar sammen med spiral eller P-piller. Hvis du er steriliseret, skal du alligevel anvende prævention.

Hvis en menstruation udebliver, skal du straks kontakte afdelingen.

Hvis du er mand:

  • Du må ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Thalidomid og i mindst 12 uger efter afsluttet behandling.
  • Thalidomid er til stede i sæd, og du skal derfor anvende kondom, selvom du eventuelt er steriliseret.
  • Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje deponering af sæd forud for behandling med Thalidomid, da stoffets langtidsvirkning på sæd endnu er ukendt.

Thalidomid kan endvidere nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder og/eller evnen til at få rejsning hos mænd. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever disse gener.

Andre bivirkninger ved Thalidomid

Andre bivirkninger kan være almen utilpashed, mundtørhed, ophobning af væske i kroppen (kan vise sig ved hævede ben eller at din vægt stiger) samt påvirkning af hjerte og lunger.

Hvis du får åndenød, hjertebanken eller ubehag/smerter omkring hjertet eller lungerne, skal du kontakte afdelingen.

Specielle forholdsregler

I starten af behandlingen med Thalidomid skal du ikke køre bil og betjene farlige maskiner på grund af medicinens sløvende effekt. Efter 1 uges tid har kroppen i nogen grad vænnet sig til medicinen, så du kan køre bil igen - men udvis forsigtighed!

Du bør generelt ikke tage anden beroligende medicin eller sovetabletter sammen med Thalidomid. Tal med lægen, hvis du har behov for sådanne midler. Mens du får Thalidomid, bør du også være forsigtig med at drikke alkohol, da medicinen forstærker virkningen af alkohol.

Når du er i behandling med Thalidomid, må du ikke donere blod eller sæd.

Det er vigtigt, at du oplyser lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger, du får i forbindelse med behandlingen, så vi kan forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personalet eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

Du kan også læse mere generel information om behandlingen af din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

Spørgsmål

Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.

Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

  • Temperaturstigning over 38,5°C
  • Andre tegn på infektion
  • Blødning
Redaktør