Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information og patientinformationen: “Strålebehandling på MR-linac”, som du også har fået udleveret ved samtalen med din læge. Du er blevet henvist til stereotaktisk strålebehandling mod en eller flere knuder i maveregionen.
Denne patientinformation gælder også til patienter, der skal modtage stereotaktisk strålebehandling i leveren.
- Stereotaktisk strålebehandling er en behandlingsmetode, hvor røntgenstråler rettes meget præcist mod et eller flere områder. Målet med behandlingen er at få kontrol med behandlingsområderne. Behandlingen virker kun der, hvor du bliver bestrålet.
- Du får behandlingen over 3-8 gange, fordelt på 2-4 behandlinger om ugen. I nogle situationer kan det blive nødvendigt at give behandlingen over flere eller færre gange.
Hvis du får strålebehandlingen for tæt på dine nyrer, skal du have foretaget en nyreundersøgelse (renografi) forud for strålebehandlingen. Dette er for, at vi kan planlægge behandlingen, så din nyrefunktion skånes bedst muligt.
Det tager ca. 7 dage at udarbejde din behandlingsplan ud fra skanningerne. Læger og fysikere vurderer først herefter, om det er teknisk muligt at bestråle tumoren og hvor mange behandlinger, der skal gives. Antallet af behandlinger afhænger af størrelse og beliggenhed af den tumor eller de tumorer, der skal behandles.
Bivirkninger
Ved den indledende samtale med lægen får du at vide, hvilke bivirkninger du kan risikere at få, i forhold til det område du skal have bestrålet.
Bivirkninger på grund af strålebehandling varierer fra patient til patient og afhænger af dosis og hvilket område, der er blevet bestrålet.
Almindelige bivirkninger
Det er almindeligt, at der kan forekomme træthed, kvalme, sure opstød, halsbrand og hudreaktioner. Disse bivirkninger svinder som regel efter uger til måneder. Du kan opleve smerte i det bestrålede område undervejs i forløbet og i ugerne efter.
Specielt ved bestråling i eller tæt på leveren
I sjældne tilfælde kan der forekomme alvorlige bivirkninger ved bestråling i eller tæt på leveren. Det kan være leverskade, nyreskade, forsnævring af galdevejene, lungeskade, mavesår, blødninger, diarré eller ribbensbrud.
Specielt ved bestråling i eller tæt på nyre eller binyre
Ved bestråling tæt på nyre eller binyre, kan der forekomme påvirkning af blodtrykket eller hormonforstyrrelser. Hvis du oplever symptomer som
- træthed
- madlede
- mavesmerter
- kvalme
- hovedpine
(uanset hvor lang tid der er gået siden, du fik strålebehandling), skal du kontakte den klinik i Afdeling for Kræftbehandling, som du er tilknyttet eller din egen praktiserende læge.
Bestråling tæt på tarmen
Bestråling af tarmen kan give løsere afføring eller diarré og eventuelt smerter ved toiletbesøg. Bivirkningerne opstår som regel efter få behandlinger og aftager i løbet af ugerne efter afslutning af strålebehandlingen. Hos nogle patienter kan tarmfunktionen ændres permanent, og hos enkelte patienter kan der forekomme alvorlige bivirkninger i form af tarmskade.
Bestråling i bækken eller tæt på blæren
Bestråling tæt på blæren kan medføre hyppig vandladning, smerter eller svie ved vandladning, stærk vandladningstrang og eventuelt inkontinens. Hos enkelte patienter kan der forekomme alvorlige bivirkninger i form af blæreskader med blødning eller hul på blæren. Hvis området, der skal bestråles, sidder tæt på centrale nervebaner, kan disse skades. Det kan medføre nedsat førlighed af benene, påvirket blære eller tarmfunktion og nedsat evne til at få erektion.
Hvis der er behov for særlig opfølgning i forhold til bivirkninger efter strålebehandlingen, vil der blive taget hånd om det.
Opfølgningsforløb
Efter at du har endt strålebehandlingen, kommer du til samtale i klinikken, hvor du og lægen planlægger det videre forløb.