Skulderbrud

I denne pjece har vi samlet praktiske informationer til dig, der har brækket skulderen. Du kan læse om smertelindring, slynge og råd til at klare hverdagen.

Om skulderbrud

Du har pådraget dig et skulderbrud. Det vil sige, at overarmsknoglen er brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud er et almindeligt knoglebrud - især hos kvinder. Skulderbrud opstår oftest, hvis du falder direkte på skulderen.

Smerter

Når du har brækket skulderen, er det helt naturligt at have ondt i armen. Det kan også spænde og stramme i musklerne. Du må bare ikke have stærke smerter. Følg derfor de instrukser, du får af plejepersonalet og lægen.

Det kan virke smertelindrende at trykke eller massere forsigtigt på de områder, der gør ondt. Bliver smerterne uudholdelige, skal du kontakte egen læge eller Akuttelefonen 1813.

Slynge

Du skal bruge en slynge til at aflaste din arm i ca. en måned efter skaden. Slyngen skal ikke bruges hele tiden. Kun når du er træt i armen og har brug for hvile. Slyngen støtter således din arm, så knoglen kan vokse sammen og lindrer dine smerter.

Der findes flere slags slynger. Læs her om korrekt brug af løs slynge og poseslynge.

Løs slynge

  • Hold albuen bøjet 90 grader.
  • Placér den ene løkke rundt om underarmen lige før albuen på den skadede arm.
  • Før slyngen bag om ryggen og op over modsatte skulder.
  • Placér den anden løkke rundt om den skadede arm lige over håndleddet.
  • Tjek at trækket er over ryggen og ikke over nakken.

Du kan tage armen ud af den løse slynge og hvile den på fx et bord, armlæn eller i skødet.

Poseslynge

  • Læg din skadede arms underarm i posen på slyngen og læg albuen helt tilbage i hjørnet af posen.
  • Før slyngen bag om ryggen og op over den raske skulder.
  • Fæstn slyngen på posen og regulér højden.

Du kan tage armen ud af poseslyngen og hvile den på fx et bord, armlæn eller i skødet.

Stok

Du må begynde at gå med stok, når det ikke længere medfører forværring af smerter.

Personlig hygiejne

Det er en god idé at sidde ned, når du vasker dig. Tag slyngen af og læn kroppen lidt forover eller til siden, så du kan vaske dig i armhulen under den skadede arm. Brug eventuelt en svamp eller badebørste til at nå ind under den raske arms armhule.

Påklædning

Du kan med fordel gå i en løs trøje med knapper foran, så længe du bruger slyngen. Tag slyngen af, når du klæder dig på og af. Når du tager trøjen på, skal du starte med atføre den skadede arm gennem ærmet. Når du tager trøjen af, starter du med at føre den raske arm gennem ærmet.

Søvn

Det kan være svært at finde en god hvilestilling, når du skal sove. Prøv dig frem og brug puder til at støtte den skadede arm.

Træning

Du kan selv gøre meget for, at din skadede arm kommer til at fungere så godt som muligt igen. Du kan træne armen, og du kan bruge den i ubelastende aktiviteter i dagligdagen som fx barbering, tandbørstning eller spisning. Det må bare ikke gøre ondt i skulderen.

Udfør gerne øvelserne, beskrevet i den udleverede patientinformation ’Skader omkring skulderregion og overarm’, 2 - 3 gange dagligt, men kun til smertegrænsen. Gentag hver enkelt øvelse 10 gange. Får du smerter efter at have udført øvelserne, skal smerterne være aftaget efter et par timer.

Det er også vigtigt, at du bevæger din hånd og fingre, derfor skal du også mindst én gang i timen lave pumpeøvelser, hvor du mange gange:

  • Knytter og strækker fingrene helt.
  • Spænder armmusklerne og knytter.

Rygning og alkohol

Rygning og et dagligt alkoholforbrug medfører en øget risiko for komplikationer. Vi anbefaler derfor, at du stopper med at ryge og drikke alkohol dagligt, hurtigst muligt. Jo tidligere du stopper jo bedre. Det gælder uanset, hvor meget du ryger og/eller drikker.

Stopper du med at ryge, har det en positiv effekt på:

  • Din lungefunktion
  • Dit kredsløb
  • Dit immunforsvar
  • Din evne til at hele sår og knogler 

Ønsker du at stoppe med at ryge i forbindelse med en eventuel indlæggelse, kan du få udleveret nikotinsubstitution af personalet. Hvis du er afhængig af alkohol, når du bliverindlagt, er det nødvendigt, at vi får besked, så vi kan tage højde for det i dit indlæggelsesforløb.

Blodansamlinger

Når du falder og brækker skulderen, er det almindeligt at få blå mærker og blodansamlinger. Blodansamlingerne kan være meget store og misfarvede og trække nedad på armen. Det er ikke farligt, og blodansamlinger forsvinder med tiden af sig selv.

For at afhjælpe hævelsen anbefaler vi, at du lægger is på skulderen i 15 minutter 2 - 3 gange om dagen i de første tre dage efterbruddet. Brug et viskestykke, så isen ikke kommer i direkte kontakt med huden.

Funktionstab og stivhed

Det tager tid, før skulderen igen får styrke og bevægelighed, og de fleste skulderbrudspatienter oplever da også et større eller mindre tab af skulderfunktion i forbindelse med bruddet.

Skulderbrud er en skade, hvor tilstanden først er stabil efter 4 - 6 måneder. Mange patienter oplever, ud over tab af skulderfunktion, også en vis stivhed i skuldren som gør det vanskeligt at løfte armen lige så højt som tidligere. For at modvirke stivhed og funktionstab, er det vigtigt, at skuldren bliver korrekt genoptrænet. Du må derfor forvente en længere periode med genoptræning. Det endelig resultat kan først vurderes efter et år.

Hvis der opstår problemer

Du skal kontakte egen læge hvis:

  • Du har problemer med behandlingen af smerter.

Du skal kontakte Led- og Knoglekirurgi, klinik 1 hvis:

  • Du stadig har smerter 3 måneder efter bruddet.
  • Du har problemer med genoptræningen.

Et godt råd

Hvis du har en fritidsulykkeforsikring, bør du snarest muligt anmelde skaden til dit forsikringsselskab.

Knogleskørhed

Knogleskørhed er en tilstand, hvor skelettet på grund af forandringer i knoglerne mister sin styrke. Ved knogleskørhed kan styrken i knoglerne være så lav, at selv et tilsyneladende fredeligt fald kan medføre brud. Knogleskørhed kan behandles medicinsk.

Det er meget sjældent at få knogleskørhed, før man er fyldt 50 år, men derefter stiger risikoen med alderen. Knogleskørhed ses hyppigst hos kvinder.

Hvis du er over 65 år anbefaler vi derfor, at du ved næste konsultation hos din egen læge spørger ind til knogleskørhed.

Læs evt. vores patientinformationen ’Bliv undersøgt for knogleskørhed’.

Redaktør