Sarmiento-bandage

Vejledning til patienter med Sarmiento-bandage.

Du har fået anlagt en Sarmiento-bandage, fordi du har et brud på din overarm. Her kan du læse om Sarmiento-bandagen, og hvordan du skal forholde dig, mens du har den på.

Hvad er en Sarmiento-bandage?

En Sarmiento-bandage er en blød plastikbandage med justérbare velcrobånd, som får bandagen til at passe til præcis din brækkede overarm. Bandagen presser på overarmens muskler, hvorved der skabes bedst mulig kontakt mellem knogleenderne.

Må bandagen tages af?

Du må kun tage bandagen af, når du skal i bad. Når du tager bandagen af, skal du ikke skille den ad, men blot løsne velcrobåndene og lægge den fra dig, så den ser ud som på ’Figur 1’ nedenfor. Som udgangspunkt anbefaler vi at du venter 14 dage med at fjerne bandagen.

Vejledning

Sarmiento-bandagen får du lagt på i Led- og Knoglekirurgi, klinik 1, men når du kommer hjem, skal du selv kunne justere bandagen og tage den på efter bad. Følg derfor vejledningen på næste side.

Figur 1

Her kan du se, hvordan bandagen ser ud.

Figur 1

Figur 2

Placér den større del af bandagen (1) på overarmens yderside. Placér den mindre del af bandagen (2) på overarmens inderside. Bandagedelene skal sidde, så du kan bøje albuen uden gener i albue og armhule.

Figur 2

Figur 3

Før fæstningsbåndet under modsatte arm og bagom ryggen. Før derefter båndet gennem det sorte spænde og fastgør det på forsiden af overkroppen ved hjælp af velcrobåndet.

Figur 3

Figur 4

Spænd de to velcrobånd om overarmen, så du sikrer dig, at bandagen sidder støttende og bekvemt. Den må ikke sidde for løst, men heller ikke for stramt, da det kan forårsage hævelse.

Figur 4

Figur 5

Sarmiento-bandagen er nu lagt rigtigt på.

Figur 5
Redaktør