Vi vil gerne tilbyde dig en samtale om dit videre liv med kræft.
Vores erfaring er, at der kan opstå svære spørgsmål, når man lever med kræft. Et spørgsmål kan for eksempel være, hvad der er vigtigt for dig og dine pårørende, for at I kan have en god livskvalitet –hver især?
Både du og dine pårørende kan få glæde af samtalen om liv og mening, fordi I kan få vendt
- det, der er vigtigt for jer
- det, der fylder mest lige nu.
Samtalens indhold - du/I sætter dagsordenen
Hvad, vi kommer til at tale om, afhænger fuldstændig af dig og dine pårørende - spørgsmålet er, hvad I har behov for at tale om.
Din patientansvarlige læge og en sygeplejerske fra din klinik deltager til samtalen
Inspiration til samtalen
- Hvad er vigtigst for dig for at have en god livskvalitet?
- Hvad er de vigtigste mål, hvis din situation og helbred forværres?
- Hvad giver dig styrke, når du tænker på fremtiden med din sygdom?
- Hvor godt kender du til dine pårørendes prioriteter og ønsker?
- Hvad er din største bekymring for fremtiden?
- Hvor godt kender dine pårørende dine prioriteter og ønsker?
- Hvad er din største bekymring for fremtiden som pårørende?
- Hvad giver dig styrke, når du tænker på fremtiden som pårørende?