Sæddeponering før operation

Information om at afgive en sædprøve før operation.

Vi anbefaler dig at afgive en sædprøve før operationen, da den behandling, du skal have, kan medføre risiko for udvikling af sterilitet. Sædprøven er bedst, hvis du ikke har haft sædafgang 3 døgn forinden. 

Der kan blive tale om mere end 1 sæddeponering. 

Du skal kontakte Sædbanken, Rigshospitalet på telefon 35 45 50 65 for at aftale tid til første sædaflevering. Sædbanken har åbent alle hverdage mellem kl. 08.00-15.00. Når du ringer, vil du også blive tilbudt at tale med en læge.

Sædafleveringen foregår på Rigshospitalet, Afdeling for Vækst og Reproduktion, Afsnit 5064, Opgang 5, 6. sal, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Urinvejssygdomme, klinik 1.

Redaktør