Du skal i gang med at tømme blæren ved hjælp af et engangskateter. Det kaldes også for selvkateterisation eller RIK, som står for "Ren Intermitterende Kateterisation".

Formålet med at tømme blæren med kateter er:

• at kunne komme af med urinen
• at undgå at nyrerne tager skade
• at genoprette/bevare blærens funktion
• at mindske risiko for blærebetændelse
• at undgå et fast blærekateter

Hvordan udføres RIK

Du bliver oplært i teknikken i at bruge engangskateter af en sygeplejerske. Her aftaler vi også, hvor ofte du skal tømme din blære med kateter.

• start med at vaske hænderne med vand og sæbe
• hvis det er muligt, skal du altid lade vandet på normal vis før RIK
• kateteret gøres klart og placeres i nærheden af toilettet
• vask minimum 1 x dagligt med vand omkring urinrørsåbningen. Er der blod eller afføring i området, bør du vaske dig med mild sæbe, før du bruger kateter. Er du kvinde skal du vaske bagud - aldrig fremefter
• tag kateteret ud af emballagen. Lokaliser urinrøret og før kateteret op i blæren, som du er blevet instrueret i på afdelingen. Mere information finder du i det udleverede materiale fra firmaet
• når urinen begynder at løbe, holdes kateteret hen over toilettet eller tømmes i den tilkoblede pose. Når der ikke kommer mere urin, trækkes kateteret langsomt ud for at tømme blæren helt
• kateteret kasseres som almindeligt affald
• vask hænderne igen

Ved besvær med at indføre kateteret

Hvis du som mand har svært ved at indføre kateteret, kan det hjælpe at hoste et par gange og gøre dig tung og afslappet i bækkenbunden og hold penis opad samtidig med, at du bevarer et let pres på kateteret.

Eventuelle gener

I den første tid kan RIK føles lidt generende i urinrøret, men de fleste vænner sig hurtigt til det.

I slutningen af blæretømningen kan der opleves et kortvarigt ubehag i blæren, da lidt af blæreslimhinden kan blive trukket ind i drænagehullerne på katetret eller, at blæren kan krampe kortvarigt. Det er ufarligt.

Sidder der trevler i kateteret eller er der lidt blod på spidsen af kateteret, betyder det ikke noget, men skyldes at kateteret har lavet en lille rift i urinrøret eller blæren.

Bakterier i urinen er ikke ualmindeligt, når man anvender RIK. Man kan sagtens have bakterier i urinen uden at have symptomer på blærebetændelse. Tilstanden med bakterier i urinen skal kun behandles ved symptomer på blærebetændelse. Se liste med symptomer på blærebetændelse nedenfor.

Har du ildelugtende eller grumset urin, er det en god ide, at du drikker 1 liter væske mere, end du plejer i løbet af dagen. 

Symptomer på blærebetændelse er

• feber
• smerter over blæren
• smerter/svie ved vandladning
• hyppige små vandladninger
• blodig urin

Opstår dette, skal du kontakte din egen læge med henblik på en urindyrkning for eventuel antibiotisk behandling.

Gode råd

• du skal ALTID prøve at lade vandet, før du foretager RIK
• om dagen anbefaler vi, at du lader vandet/udfører RIK hver 3-4 time
• har du trang til at lade vandet, uden at du kan, bør du foretage RIK
• du bør drikke 1,5-2 liter væske i døgnet
• tøm altid din blære til natten
• regelmæssig afføring giver en bedre blæretømning. Forstoppelse kan påvirke total blæretømning.

Lev, som du plejer

Når du anvender RIK, kan du sagtens leve, som du plejer, og gøre de ting, du gerne vil. Du skal blot være opmærksom på nogle praktiske forhold, når du tømmer blæren udenfor dit hjem.

F.eks. er alle toiletter ikke lige rene, og vandet kan også være urent. Er du ude, kan du med fordel medbringe en lille håndsprit til hænderne og en flaske vand, som kun bruges til nedre hygiejne, samt en affaldspose sammen med katetrene.

Ferie

Få et diskretionskort, hvis du skal rejse i udlandet. hvis du skal tjekke bage ind i en lufthavn, kan du få et diskretionskort, som fortæller, at du bruger kateter. Diskretionskortet findes på https://kontinens.org/diskretionskort/ eller et rejsekort fra det firma, du får katetrene fra. 

Ved problemer

Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen for Urinvejssygdomme, klinik 1, hvis du har spørgsmål. Især i begyndelsen af behandlingen kan der dukke problematikker op, som du bliver i tvivl om.

Hvor ofte skal du tømme blæren

Behov for antal af RIK pr. døgn varierer fra person til person. I starten aftaler du med sygeplejersken, hvor ofte du skal udføre RIK. Du må gerne efterfølgende selv regulere antallet af daglige RIK, hvis du følger disse retningslinjer:

• tømmer du mindre end 100 ml ud pr gang, må du nedsætte antallet af RIK
• tømmer du mere end 400 ml ud pr. gang, skal du øge RIK med en ekstra gang i løbet af dagen. Eksempel: hvis du foretager RIK x 2 dagligt og udtømmer mere end 400 ml pr. gang, skal du foretage en ekstra RIK midt på dagen
• hvis du tømmer blæren x 1 dagligt, og der er mindre end 100 ml, kan du helt ophøre med RIK

Hvor får du katetre fra

I starten udleveres katetrene via klinik 1. Du skal derfor henvende dig telefonisk til klinik 1, når du skal bruge flere katetre. Henvend dig gerne i god tid, når du har katetre tilbage til 14 dage, da vi skal være sikre på, at vi har katetre på lager.

Hvis det bliver en permanent løsning, vil sygeplejersken i klinik 1 ansøge om en bevilling hos kommunen. Herefter får du katetrene udleveret fra kommunen.

Registreringsskema til opfølgning i RIK / SIK 

Du skal udføre RIK________ x dagligt fx kl. ___________________

Du vil efter aftale enten have en opfølgende konsultation med en sygeplejerske eller blive ringet op med henblik på at evaluere din vandladning. Du får tid i din e-Boks. 

Du bedes, både de første par dage efter opstart med RIK og 1-2 dage forinden den aftalte tid registrere hvor meget du lader vandet spontant, inden du udfører RIK, og hvor meget urin der kommer ud via kateteret. Du skal huske at registrere dato og klokkeslæt ved hver måling. Dette for at se om antallet af gange du bruger kateteret, er korrekte og for at se om der er sket ændringer over den tid, du har brugt katetrene.