Rygmarvsbedøvelse (spinalbedøvelse), hovedpine efter

Hovedpine er en velkendt men sjælden komplikation, når man har fået spinalbedøvelse. Her kan du læse om kendetegnene for hovedpinen, og hvordan du behandler den.

Hovedpinen

Hovedpinen kan opstå indtil flere dage efter bedøvelsen (oftest efter ½ - 1 døgn).
Kendetegnende for hovedpinen er, at den:

  • ofte er lokaliseret i nakkeregionen som smerter eller spændinger.
  • typisk forværres, hvis man sidder op og lindres eller forsvinder, hvis man ligger ned.
  • kan være ledsaget af susen for ørerne, dobbeltsyn, følsomhed overfor lys, svimmelhed og kvalme/opkast.

Behandling af hovedpinen

Hvis du får hovedpine inden for de første dage efter spinalbedøvelsen, er behandlingen at ligge i sengen uden at have hovedet hævet. Du skal desuden indtage rigeligt af væske (3 liter dagligt) - gerne cola eller kaffe da indholdet af koffein kan være smertestillende. Dette kan du supplere med smertestillende medicin (paracetamol, 2 tabletter, 3-4 gange dagligt).

Hvis smerterne ikke er forsvundet inden for 1 døgn, skal du kontakte anæstesilæge på telefon 38 68 28 21.

Redaktør