Du inviteres hermed til en dag sammen med andre tidligere brystkræftpatienter, hvor temaet er rehabilitering.
Som tidligere kræftpatient kan man have behov for hjælp til at komme tilbage til hverdagslivet. Nogle lever med bivirkninger eller senfølger efter sygdom og behandling. Derfor har mange patienter brug for et målrettet tilbud om rehabilitering, der retter sig mod fysiske, psykiske og sociale behov.
Hovedansvaret for rehabilitering ligger i kommunen og dækker flere lovgivningsområder, herunder sundheds-, socialbeskæftigelses- og undervisningslovgivningen.
Afdelingen tilbyder miniseminar, der handler om nogle af de udfordringer, som vi gennem vores erfaring ved fylder hos tidligere brystkræftpatienter. På seminaret ønsker vi at undervise og afdække rehabiliteringsbehov og evtentuelt formidle kontakt videre til relevante tilbud.
Mødested
Kræftrådgiviningen Herlev, Borgmester Ib Juuls Vej 2, 2730 Herlev
Max. Antal: 20
Afbud
Kontakt sekretær Rita Kvist på telefon: 38 68 92 73
PROGRAM
09.00-09.15 Velkomst
09.15-10.00 Bivirkninger og rehabiliteringstilbud ved sygeplejerske fra Afdeling for Kræftbehandling
10.00-10.15 Pause
10.15-11.00 Seksualitet – Bodyimage og intimitet ved sexologisk rehabiliteringssygeplejerske Luise Sinding, Afdeling for Kræftbehandling
11.00-11.15 Pause
11.15-11.45 Tilbage til arbejdet – rettigheder og anbefalinger ved socialrådgiver fra Kræftens bekæmpelse
11.45-12.00 Evaluering