Om Rehab-apparatet
Opladning af Rehab-apparatet
Når du oplader Rehab-apparatet, er det kun opladerstikket, der må sidde i apparatet. Alle andre ledninger skal være trukket ud af apparatet.
Opladerstikket sidder yderst til venstre på apparatet. For at få adgang til opladerstikket, skal du skubbe den røde sikkerhedsanordning mod højre. Skub ledningen forsigtigt ind, så stikket ikke beskadiges.
Rengøring af Rehab-apparatet
Tør Rehab-apparatet med en hårdt opvredet klud ved behov.
Brug ikke Rehab-apparatet, hvis du har indopereret elektronik, er gravid eller har en hjertesygdom
Du må ikke bruge Rehab-apparatet, hvis du:
- Har indopereret elektronik (fx pacemaker)
- Er gravid i 1. trimester
- Har hjertesygdomme (følg anvisningerne fra din læge)
Tal med din terapeut inden brug
Inden du bruger Rehab-apparatet, skal du tale med din terapeut. Dette gør sig især gældende, hvis du har:
- Kræft
- Epilepsi
- Bug- eller lyskebrok
- Alvorlige kredsløbsproblemer i dine blodårer i benene
Muskeltræning
Udfør øvelserne 1-2 gange dagligt
For at opnå det bedste resultat, skal du lave øvelserne 1-2 gange dagligt.
Placer elektroder og ledninger på kroppen
Start med at placere elektroder og ledninger på kroppen som angivet af din terapeut.
Start Rehab-apparatet
Tryk på start/sluk-knappen. På skærmen står der nu ”Hoved menu”.
Vælg træningsprogram
Du skal vælge træningsprogram og det område på kroppen, du vil træne.
- Tryk på ”-” på knappen med den blå streg til programmet ”Konditionering” er markeret.
- Tryk på ”+” på knappen med den røde streg til programmet ”Konditionering 1” er markeret.
- Tryk på ”+” på knappen med den røde streg til programmet ”Resistance” er markeret.
- Tryk på " +" på knappen med den røde steg
- Tryk på ”-” på knappen med den blå streg til den ønskede kropsdel er markeret.
- Tryk på ”-” på knappen med den gule streg til rette niveau er valgt, 1, 2 eller 3 som aftalt med din terapeut.
Tryk på “+” på knappen med den grønne streg 1 gang. Nu forsvinder de bølgede streger det lille billede af en radiator.
8. Tryk på ”+” på knappen med den røde streg for start af program. Du vil nu høre en bip-lyd.
9. Du er nu klar til at justere styrken.
Juster styrken ved hjælp af de midterste knapper
Du justerer styrken ved at skrue op og ned for strømmen på en eller flere elektroder.
Du skruer op eller ned for strømmen, ved at klikke på ”+” eller ”-” på de farvede knapper; blå, grøn, gul eller rød.
Hvilken knap, der styrer hvilken elektrode, afhænger af, hvilken knap ledningen er placeret ud for. Fx styrer den grønne knap, den elektrode, der er forbundet til en ledning, der er placeret ud for den grønne knap.
Hvis du justerer på styrken, på en knap, hvor der ikke er en ledning ud fra, stopper programmet midlertidigt. Du genoptager programmet, ved at trykke på ”+” på knappen med den røde streg.
Udfør dine øvelser
Du skal udføre de øvelser, din terapeut har instrueret dig i. Når du udfører øvelserne, skal du skifte mellem ”spændingsfase” og ”pumpefase”.
I “spændingsfasen” kan du se et ikon med en person, der løfter en vægt.
I “pumpefasen” står personen stille.
I ”spændingsfasen” skal du udføre øvelserne. I denne fase, kan du justere styrken. Jo højere styrke du skruer op til, desto større effekt har øvelserne.
Det er vigtigt, at der skrues op for intensiteten i "spændingsfasen”.
I ”pumpefasen” skal du holde pause, medmindre du har aftalt andet med din terapeut.
Når programmet er slut, vises et lille flag på skærmen, og apparatet afspiller en melodi.
Sluk apparatet
Du slukker apparatet ved at trykke på start/sluk-knappen.
Du har også mulighed for at slukke Rehab-apparatet midt under et program.