Rebif, behandling med (Interferon-beta-1a)

Denne patientinformation beskriver kort anvendelsen af Rebif, der er en af de ældste forebyggende behandlinger ved MS. Man sprøjter medicinen ned i underhuden, og der kan forekomme en del bivirkninger, der til gengæld aldrig er alvorlige.

Hvem kan tilbydes behandling?

Rebif er en såkaldt 1. linje-behandling til attakvis multipel sklerose (RRMS), der har været anvendt siden 1998. Behandlingen kan også anvendes til patienter med CIS (clinically isolated syndrome). Det vil sige patienter, der kun har haft ét attak, uden der kan påvises spredning i tid på MR og/eller påvisning af såkaldte oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken. 

Hvordan virker Rebif?

Ved Multipel Sklerose (MS) angriber immunsystemet fejlagtigt hjernen og rygmarven, hvor betændelsesreaktioner beskadiger nervefibre og deres isolerende fedtlag (myelin). Rebif dæmper disse betændelsesreaktioner. Derved nedsættes antallet af sygdomsangreb (attakker) på hjernen og rygmarven. Rebif reducerer antallet af attakker med omkring 30 %, mindsker attakkernes sværhedsgrad og kan forsinke udviklingen af varige symptomer. Derimod kan Rebif hverken standse eller helbrede MS, og allerede erhvervede, kroniske symptomer bedres ikke af behandlingen. Rebif kan nedsætte risikoen for at overgå fra CIS til MS med op mod 50 %. 

Dosering

Rebif gives som indsprøjtninger under huden enten i doser på 22 eller 44 mikrogram 3 gange om ugen. Du vil blive oplært i selv at foretage indsprøjtningerne, og kun meget sjældent bliver der brug for, at en hjemmesygeplejerske skal foretage injektionerne. 

Bivirkninger

De fleste patienter, der behandles med Rebif, får bivirkninger i starten. Hyppigste bivirkninger er irritation, rødme og eventuelt smerte på injektionsstederne.

Hos de fleste patienter aftager eller svinder disse gener i løbet af de første ugers behandling. En del af patienterne der tager Rebif 22 eller Rebif 44 får influenzalignende symptomer efter hver indsprøjtning, sædvanligvis af nogle timers varighed. Det drejer sig om feber, muskelsmerter og almen utilpashed. Symptomerne kommer ofte kun efter de første injektioner, og kan behandles med Pamol og Ipren. 

Sjældnere bivirkninger er menstruationsforstyrrelser, ængstelse og følelsesmæssige svingninger. Enkelte undersøgelser har rapporteret depression som en mulig bivirkning. Behandlingen bør derfor ikke anvendes til skleroseramte, der tidligere har haft alvorlige depressioner. Ligeledes kan behandlingen heller ikke gives til patienter med dårlig lever- eller nyrefunktion eller til patienter med dårligt kontrolleret epilepsi. Rebif kan påvirke omsætningen af visse antiepileptiske midler i leveren. Der kan, omend yderst sjældent, ses påvirkning af knoglemarven og leverfunktionen eller påvirkning af stofskiftehormonerne. Derfor kontrolleres disse funktioner ved regelmæssige blodprøver under behandlingen. 

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger ses ikke ved brugen af Rebif. Dette er en af fordelene ved denne behandling, der har været anvendt i over 20 år. Der er ingen risiko for alvorlige sjældne infektioner og Rebif fører ligefrem til en lavere risiko for visse kræftformer. Brugen er imidlertid kraftigt dalende, da mere moderne behandlinger, er mere effektive, har færre bivirkninger og er meget lettere at tage.

Vaccination

Infektioner øger risikoen for nye attakker ved MS. Vaccination kan derfor være en god ide. 

Inaktiverede vacciner er generelt sikre, også ved brug af forebyggende MS-behandlinger, herunder Rebif. Influenza vaccine er for eksempel sikker uafhængig af den forebyggende behandling, men levende svækkede vacciner frarådes derimod generelt. Du bør ikke blive vaccineret under et MS-attak (vent 4-6 uger).

Graviditet og amning 

Behandling med Rebif giver ikke væsentlig risiko for fosterskader, men giver muligvis en øget risiko for tidlige aborter og en let nedsat fødselsvægt. Behandlingen bør ikke gives under graviditet og skulle du blive gravid under behandlingen med Rebif, skal denne ophøre og du skal orientere os om din graviditet. Rebif må ikke gives til kvinder, der ammer. 

Før start af behandling

Der skal tages blodprøver og foretages lægeundersøgelse, før du kan starte behandling med Rebif. Når det er besluttet, at du skal starte på Rebif, får du en tid hos en sygeplejerske, som vil give dig grundig information i brugen af lægemidlet og oplære dig i at stikke dig selv. Du må ikke lide af alvorlig depression eller have svært nedsat leverfunktion. 

Skift fra anden forebyggende behandling

Der kan skiftes til Rebif allerede en uge efter ophør med Gilenya. Der skal foreligge normale leukocytter og differential-tælling før ethvert behandlingsskifte fra Tysabri. Rebif kan gives 4 uger efter sidste infusion med Tysabri. Der kan behandles med Rebif efter Mavenclad, hvis patienten er immunkompetent, det vil sige har normale hvide blodlegemer (lymfocytter og T, B og NK celler). Efter Ocrevus-behandling går der lang tid før B-lymfocytterne er tilbage i normalt niveau (over 2 år). Der bør tages højde for eventuelle overlappende virkninger, hvis der skal startes anden forebyggende behandling mod MS efter Ocrevus er ophørt. Dette gælder også Rebif og eventuel behandling efter Ocrevus vil blive drøftet på MS-teamkonference. 

Skift fra Rebif til anden forebyggende behandling

Kommer der attakker, mens du er på Rebif-behandling, bør du skifte til en mere effektiv behandling. Der er ikke behov for pauser (wash-out) før behandlingsskifte til andre behandlinger fra Rebif. Det vil sige, at der kan skiftes til andre forebyggende behandlinger umiddelbart efter sidste sprøjte, hvis lægen finder grund til det.

Efterfølgende kontroller

Kontroller hos sygeplejersken foregår efter 1 måned og derefter hver 3. måned. Sygeplejersken spørger til bivirkninger og symptomer, måler blodtryk og sørger for bestilling af blodprøver og udleverer medicinen. Du skal ses af læge efter 3 og 6 måneders behandling. Herefter hvert halve år. Ved mistanke om attak eller uventede symptomer bedes du kontakte sklerosesygeplejersken telefonisk, så der kan aftales tid til vurdering i klinikken. Der vil som regel blive bestilt en MR-skanning 3 måneder efter du er startet på behandling og derefter 1 gang årligt, så effekten af behandlingen kan følges. 

Neutraliserende antistoffer og andre årsager til at stoppe behandlingen

En del af patienterne i behandling med Rebif danner antistoffer mod behandlingen. Disse antistoffer kan ophæve virkningen af Rebif. Derfor tages der under behandlingen blodprøver til bestemmelse af antistoffer. Påvisning af antistoffer mod behandlingen vil oftest føre til at lægen beslutter, at behandlingen skal ophøre, da der i dag findes mange alternative behandlingsmuligheder. NAb måles efter 6, 12, 18 og 24 måneder. Behandlingen bør ophøre ved 2 på hinanden følgende målinger af NAbs med høj titer (>100).

Andre årsager til at ophøre med Rebif er vedvarende leverpåvirkning (gentagne målinger) med leverenzymet ALAT forhøjet til mere end 3 x øvre normalgrænse. Gentagne målinger af EDSS > 7 over mere end ½ år er også en god grund til at stoppe Rebif-behandlingen. 

Redaktør