Proteinbehov
Når du har levercirrose har din krop et stort behov for protein.
Du skal have op til 1,5 gram protein per kg. kropsvægt.
Er din vægt: Skal du have:
40 kg 60 g protein/dag
50 kg 75 g protein/dag
60 kg 90 g protein/dag
70 kg 105 g protein/dag
80 kg 120 g protein/dag
90 kg 135 g protein/dag
100 kg 150 g protein/dag
Måltider
Det kan være svært at spise en stor mængde protein, når man ikke har så meget appetit. Hvis du er begyndt at spise mindre portioner, skal du forsøge at spise flere gange om dagen – småt men ofte.
Når du har levercirrose, er det desuden vigtigt at spise et sent måltid, før du går i seng, så du undgår en lang periode uden mad.
Natmad
Det kan både være snacks og drikkevarer:
- Kiks med 2 skiver ost, tykt lag smøreost, rygeost, brie, 2 spsk. hytteost, 2 skiver pålæg, æg eller fisk.
- Hjemmelavet koldskål med pasteuriserede æg, drikkeyoghurt, kakaomælk, sødmælk, proteindrik fra apoteket.
Morgenmad - Proteinindhold per portion
Havregrød med smør/sukker/sødmælk: 10 g
Øllebrød med fløde: 10 g
1 sk. brød m. smør og 2 skiver ost: 12 g
Ylette med müsli: 12 g
Kogt æg og kiks m. ost: 14 g
Røræg af 2 æg/sødmælk: 18 g
Formiddag - Proteinindhold per portion
Usaltede nødder, marcipanbrød, ostehaps: 4 g
Kiks med laks eller ost: 5 g
Koldskål med tykmælk, æg og kammerjunkere: 8 g
Drikkeyoghurt: 5 g
Sødmælk: 6 g
Kærnemælk med fløde: 6 g
Frokost - Proteinindhold per portion
Franskbrød med f.eks. mayonnaisesalater (tun- makrel-, hønse-, rejesalat): 6 g
Rugbrød med højtbelagt pålæg, fx fiskefrikadelle, fiskefilet, sild, ost, ribbensteg, frikadelle, æg. Pr. stk. smørrebrød: 5g
Du kan også spise et varmt måltid.
Eftermiddag
Du kan vælge de samme snacks som om formiddagen.
Desuden:
Små bægre med kvark, yoghurt, skyr med drys, risengrød, is: 4,5 g
Aften - Proteinindhold per portion
Helt kød, fisk, fjerkræ: 25 g
Kartoffelmos/ris/pasta: 4,5 g
Sovs: 2,5 g
Suppe med lidt ekstra fedtstof og revet ost el. creme fraiche: 4 g
Legeret suppe: 6 g
Æggekage, spejlæg, tarteletter, boller i karry: 17 g
Fiskefilet, fiskefrikadeller, stegte sild, stegt flæsk: 15 g
Spar på grøntsagerne.
Retterne kan også spises som frokostret.
Drikkevarer
De drikkevarer du vælger skal helst indeholder både protein og kalorier:
1 glas (175 ml) mælk: 6 g
1 glas (175 ml) drikkeyoghurt: 5 g
1 glas (175 ml) kakao: 6 g
1 glas (175 ml) koldskål: 6 g
1 glas (175 ml) frugtbaseret smoothie: 2 g
1 glas (175 ml) mælkebaseret smoothie: 8 g
1 glas (175 ml) Protin (Arla): 10 g
1 stk (125 ml) Protino (Arla): 13 g
1 stk. proteindrik: 20 g
F.eks. Fresubin 2 kcal, Nutridrink Protein, Resource 2.0.
Vitaminer og mineraler
Mange patienter med leversygdom har i perioder brug for tilskud af vitaminer og mineraler. Lægen anviser her hvilke, der er behov for.
Er din appetit meget lille, bør du tale med din læge herom og få en henvisning til diætist.
Noter
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________