Prednisolon (binyrebarkhormon), behandling med

Til patienter i behandling med Prednisolon på grund af immunudløste bivirkninger.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om Prednisolon.

Immunudløste bivirkninger

Immunterapi aktiverer dit immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne. I nogle tilfælde kan immunsystemets celler også angribe normale celler og væv, ligesom de angriber kræftcellerne og dermed skade vævet og skabe bivirkninger. Disse bivirkninger kaldes immunudløste eller autoimmune bivirkninger.

Prednisolon

Prednisolon er et kunstigt binyrebarkhormon, som ligner og virker på samme måde, som det hormon du danner i binyrerne. Prednisolon bruges til behandling af immunudløste bivirkninger, fordi det har en dæmpende effekt på immunsystemet. Virkningen indtræder i løbet af få timer til få dage. Varigheden af behandlingen kan variere fra uger til måneder.

Hvordan tages Prednisolon

Prednisolon findes som tabletter á 5, 25 og 50 mg. Pillerne indtages én gang dagligt - helst om morgenen - og må gerne indtages sammen med morgenmaden. Det er vigtigt, at du overholder den ordinerede dosis nøje.

Den dosis, du har brug for, kan variere meget. Dosis afhænger af hvilken bivirkning du har og hvordan sværhedsgraden af bivirkningen er. Ofte indledes behandlingen med en høj dosis. Når der er opnået en tilfredsstillende virkning, kan dosis nedtrappes over dage til uger.
Se nedtrapningsskemaet, som udleveres på afdelingen.

Under behandling med Prednisolon nedsættes kroppens egen produktion af binyrebarkhormon. Det er derfor vigtigt, at du nøje overholder den dosis/nedtrapning, som du har aftalt med lægen. Man bør aldrig stoppe brat med at tage Prednisolon. Det vil typisk være en langsom nedtrapning til en lille dosis, som for eksempel 2,5 til 5 mg før behandlingen helt stoppes.

Prednisolon og anden medicin

Medicin, der indeholder salicylsyre fx Albyl, Kodimagnyl, Asperin og Magnyl, bør ikke indtages, når du er i behandling med Prednisolon, fordi det forøger risikoen for mavesår. Samtidig indtagelse af gigtmidler (NSAIDlægemidler som Ibumetin, Diclofenac m.m) forøger også risikoen for mavesmerter og i værste fald mavesår.

Bivirkninger fra Prednisolon

Ved langvarig behandling og især ved høje doser af Prednisolon er der risiko for bivirkninger. Herunder kan du læse om de mest almindelige bivirkninger, der kan opstå på grund af Prednisolon. Bivirkningerne forsvinder igen, når du stopper behandlingen med Prednisolon, men det kan tage måneder, inden de helt forsvinder. 

Afkalkning af knogler

Denne bivirkning kan forebygges eller reduceres ved at spise kalk med D-vitamin (Unikalk Forte med D-vitamin).

Øget appetit

Mange får en øget appetit og dermed også vægtøgning. Det er derfor vigtigt at forsøge at spise sundt og spise mange grøntsager, så vægtøgningen begrænses.

Ændring af humøret

Prednisolon kan give humørsvingninger i form af opstemthed /eufori, rastløshed og tristhed.

Søvnløshed

På grund af den opstemthed og rastløshed, som Prednisolon kan medføre, kan du få problemer med at sove. Det er derfor bedst at tage Prednisolon om morgenen. Det kan være nødvendigt med sovemedicin i en kort periode.

Øget produktion af mavesyre

Den øgede produktion af mavesyre kan opleves som halsbrand, sure opstød og ondt i maven. Denne bivirkning kan forebygges eller reduceres ved indtag af syrehæmmende medicin, som ordineres af din læge.

Diabetes (sukkersyge)

Behandling med Prednisolon kan medføre diabetes (sukkersyge) eller forværre din diabetes (både type 1 og type 2). Det er mest almindeligt ved høje doser af Prednisolon (over 30 mg per dag). Symptomerne på højt blodsukker er øget tørst og øget vandladning. Det kan blive nødvendigt med medicinsk behandling eller ændret dosis af din diabetesmedicin.

I forbindelse med påbegyndelse af højdosis prednisolon skal der tages en ekstra blodprøve for at undersøge, om du har tegn på diabetes. Herudover skal der måles blodsukker løbende under behandlingen med Prednisolon.

Hvis du ikke er kendt med diabetes i forvejen, vil den oftest forsvinde, når dosis nedtrappes eller ophører.

Nedsat modstandskraft mod infektioner

Kroppens immunforsvar undertrykkes under behandling med Prednisolon, og dermed undertrykkes også de sædvanlige tegn på infektion f.eks. feber. Desuden svækkes kroppens forsvar mod infektion, og især øges risikoen for svampeinfektion. Særligt svampeinfektion i munden er en hyppig bivirkning. Symptomerne på dette er hvide belægninger i munden og ændret smag.

Ændring af udseende

Prednisolon kan give ændring i fedtfordelingen på kroppen. Det viser sig oftest ved, at kinderne bliver rundere og ved en øget fedtophobning på maven. Der kan herudover forekomme væskeophobning, som kan kræve vanddrivende medicin.

Forhøjet blodtryk

Langvarig behandling med Prednisolon kan give forhøjet blodtryk. Det ses særligt hos patienter, som er kendt med forhøjet blodtryk. Der er derfor vigtigt at måle dit blodtryk, særligt hvis du får hovedpine, sløret syn, svimmelhed eller hjertebanken.

Forebyggelse af bivirkninger og/eller opsporing af bivirkninger til prednisolon

For at forebygge eller nedsætte risikoen for nogle af ovenstående bivirkninger skal du, ved behandling med Prednisolon udover en kortere periode, sammen med Prednisolon indtage:

  • Kalk med D-vitamin (1 tablet x 2 dagligt) for at nedsætte risikoen for afkalkning af knoglerne.
  • Pantoprazol 40 mg x 1 dagligt eller lignede præparat for at nedsætte syreproduktionen i mavesækken og nedsætte risikoen for mavesår.

Hvis du er kendt med diabetes, kan blodsukkeret stige under behandlingen med Prednisolon. Der kan være behov for at øge dosis af din diabetesmedicin eller supplere med hurtigtvirkende insulin eller anden diabetesmedicin. I forbindelse med start på og under højdosis behandling med Prednisolon skal følgende kontrolleres:

  • Langtidsblodsukker-værdi (HbA1c) – før start
  • Blodsukker x 4 dagligt (før hvert hovedmåltid og ved sengetid)
  • Løbende kontrol ved egen læge eller diabetes-ambulatoriet, hvor du allerede kontrolleres for din sukkersyge. Der kan evt. sendes henvisning til vores udgående diabetes-team, som taler med dig, når du er til kontrol på Herlev Hospital.

Hvis du ikke er kendt med diabetes, kan der komme tegn på diabetes under højdosis behandling med Prednisolon. For at vurdere risikoen for udvikling af sukkersyge skal følgende kontrolleres

  • Langtidsblodsukker-værdi (HbA1c) – før start
  • Blodsukker-måling efter frokost x 2 ugentlig. Det kan enten foregå via egen læge eller via den klinik, hvor du går til kontrol for din kræft.
  • Hvis langtidsblodsukkeret (HbA1c) er højt (>48 mmol/mol), er det tegn på diabetes. Du vil derfor
  • få udleveret et blodsukkerapparat af afdelingen
  • blive instrueret i at måle dit blodsukker 4 gange dagligt (før hvert måltid og inden sengetid)
  • blive vurderet af vores udgående diabetesteam, som vil tage stilling til, om der er indikation for at starte diabetesmedicin. Hvis 2 blodsukker-målinger efter frokost er > 11 mmol/l, vil du
  • få udleveret et blodsukkerapparat af afdelingen
  • blive instrueret i at måle dit blodsukker 4 gange dagligt (før hvert måltid og inden sengetid)
  • blive vurderet af vores udgående diabetesteam, som vil tage stilling til, om der er indikation for at starte diabetesmedicin.

Nedtrapning af Prednisolon

Når den ønskede effekt af Prednisolon er opnået, det vil sige, når Prednisolonen har bremset bivirkningerne, som blev udløst på grund af immunterapien, vil man forsøge langsom nedtrapning af Prednisolon. Det vil ofte ske over 4-6 uger.

Det er vigtigt, at du overholder nedtrapningsplanen, som er ordineret af lægen eller sygeplejersken. Følg nedtrapningsplanen på skemaet du har fået udleveret.

Hvis der under nedtrapning eller efter ophør af behandling med Prednisolon igen kommer symptomer på den immunudløste bivirkning, er det vigtigt, at du straks kontakter afdelingen med henblik på at øge eller genopstarte behandlingen med Prednisolon.

Hvis Prednisolon ikke kan dæmpe den immunudløste bivirkning

Hvis Prednisolon ikke kan dæmpe den immunudløste bivirkning tilstrækkeligt, vil man i samråd med andre specialister forsøge med andet immundæmpende medicin. Før denne behandling kan gives, skal der typisk tages nogle blodprøver først, hvor man for eksempel undersøger for leverbetændelse, HIV og tuberkulose.

Vigtigt!

Under behandling med Prednisolon undertrykkes den normale binyrebarks funktion.

Dette kan medføre, at organismen ikke kan reagere med øget produktion af binyrebarkhormoner på stress-situationer (f.eks. kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber). I disse situationer kan det derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon.

Det er derfor vigtigt, at du ved tilskadekomst eller anden sygdom oplyser, at du er i behandling med Prednisolon eller for nylig er ophørt med en langvarig behandling. Det er samtidig vigtigt, at du altid har dit binyrekort på dig.

Redaktør