Pindhuller, pleje om eksternt apparatur

Vejledning til rengøring og pleje af pindhuller omkring et eksternt apparatur.

Her kan du læse, hvad eksternt apparatur og pinhuller er, og hvordan du skal pleje dette

Hvad er pinhuller og eksternt apparatur?

Apparaturet skal stabilisere dit brud, og er sat fast med pinde, der går gennem huller i huden = pinhuller. 

Hvordan skal det rengøres?

Du må gå i brusebad uden afdækning på 5. dagen efter operationen.

Rengøring af apparatur og pinhuller, når det ikke siver fra pinhullerne:

  • Huden omkring pinnene og apparaturet afvaskes mindst en gang ugentligt - gerne i forbindelse med brusebad. 
  • Ved afslutning af brusebadet overbruses apparaturet. Du skal sikre dig, at løse hår og sæberester er skyllet væk. 
  • Hud og apparatur tørres med et rent håndklæde
  • Pinhullerne duppes med klorhexidinsprit 0,5% - dette gøres efter hver vask
  • Klorhexidinspritten skal herefter lufttørre
  • Hud og sårskorper må gerne lukke til omkring pinnene, når der ikke er mistanke om infektion. Det vil sige, at huden omkring pinnene ikke skal udsættes for træk / bevægelse.
  • Der behøves ingen forbinding, når pinhullerne er tørre og ikke siver
  • Region Hovedstaden www.regionh.dk

Hvis det siver fra pinhullerne:

  • Huden omkring pinnene og apparaturet afvaskes dagligt - gerne i forbindelse med brusebad
  • Ved afslutning af brusebadet overbruses apparaturet. Du skal sikre dig, at løse hår og sæberester er skyllet væk. 
  • Hud og apparatur tørres med et rent håndklæde
  • Pinhullerne duppes med klorhexidinsprit 0,5% 
  • Klorhexidinspritten skal herefter lufttørre
  • Der lægges en gazekompres fugtet i klorhexidinsprit 0,5% omkring hver pind. 
  • Tør forbinding lægges omkring pinnene.
  • Dette gøres dagligt
Billede af en ekstern fiksation.

Hvad er risikoen ved eksternt apparatur

Når der er huller i huden, er hudens barriere mod infektion nedsat. Det er derfor vigtigt at du følger vejledningen her, for at optimere forebyggelse af infektion, så længe du har apparaturet på. 
Hvordan viser infektionen sig?

Tegn på infektion er: 

  • Rødme 
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerter
  • Purulent sekretion
  • Temperaturforhøjelse

Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du hurtigst muligt kontakte den klinik/det ambulatorium du er tilknyttet.

Hævelse/ødem omkring apparaturet

Hvis du er udskrevet med komprimerende bind / bandage, er det vigtigt at fortsætte med dette. Får du hævelse / ødem og ikke umiddelbart er udskrevet med kompression, bør du kontakte klinikken / ambulatoriet.

Redaktør