Sygdommen er opkaldt efter den engelske læge James Parkinson som i 1817 beskrev symptomerne der kan ses ved tilstanden.

Parkinsons sygdom er en hjernelidelse der primært rammer ældre, men som ses i alle aldersklasser. Sygdommen er ikke smitsom, og er ikke en livsstilssygdom. Sygdommen skyldes funktionsændring i et protein i hjernen der hedder alfa-synuclein. Det er endnu ukendt hvad årsagen til denne funktionsændring er. Man anslår, at der er omtrent 12.000 mennesker i Danmark med Parkinsons sygdom.

Symtomer

Symptomerne på Parkinsons skyldes dopaminmangel. Dopamin er et signalstof i hjernen, som blandt andet medvirker til at vores bevægelser bliver bløde, og at vi hurtigt kan skifte mellem forskellige bevægemønstre. Derfor bliver kroppen tiltagende stiv, i takt med at sygdommen udvikles. Mange vil få færre bevægelser, mindre mimik og sværere ved at sætte i gang eller stoppe en bevægelse med tiden. 

Der kan også forekomme såkaldte ikke-motoriske symptomer, som blandt andet kan omfatte synkebesvær, hukommelsesproblemer, depression, tendens til forstoppelse, vandladningsproblemer, smerter og søvnbesvær.

Ved forværring af symptomer eller nyopstået symptomer anbefales du at kontakte ambulatoriet.

Diagnostik

Diagnosen stilles hovedsalig ved sygehistorien og de motoriske tegn. I mange tilfælde vil der også foretages hjerneskanninger. 

Behandling

Sygdommen kan endnu ikke kureres, men der findes medicin, som effektivt kan dæmpe symptomerne hos de fleste. Den medicinske behandling består i at erstatte den dopamin, som hjernen ikke længere danner i tilstrækkelig grad. Dette gøres med levodopa eller dopaminagonister, som stimulerer dopaminreceptorerne i hjernen. Da medicinen ikke kan bremse sygdommen, er det nødvendigt jævnligt at foretage justeringer. Denne justering foregår bedst i et tæt samarbejde mellem patienten, sygeplejersken og neurologen. Man kan også gøre meget selv. Selvom sygdommen ikke er en klassisk livsstilssygdom, mindsker en sund livsstil hvor hurtigt symptomerne udvikler sig. Særlig stor betydning har motion for udviklingen, og al motion er god motion. 

Som sygdommen skrider frem, vil mængden af dopaminproducerende celler i hjernen mindskes og effekten af den enkelte pille vil aftage. Efter års sygdom kan behandlingen således blive kompliceret af svingninger i den motoriske funktion.

På dette tidspunkt kan avanceret behandling i form af behandling ved hjælp af en medicinpumpe eller kirurgisk behandling med dyb hjernestimulation (DBS) være alternativer til tabletbehandling.

Medicinen kan i nogle tilfælde give bivirkninger, som man skal tale med lægen om ved konsultationen. Der findes også medicinsk behandling for de ikke-motoriske symptomer. Det er derfor vigtigt også at nævne disse problemer ved samtalerne med lægen og sygeplejersken.

Vi anbefaler at du melder dig ind i Parkinsonforeningen.