PICC-line, brug og pleje af

Vejledning til skift af forbinding ved PICC-line - med hjælp fra en pårørende eller en sundhedsperson.

Billede af arm med PICC-line kateter.
1

Denne skriftlige information er et supplement til den mundtlige information om behandlingen.

Materialer

  • Affaldspose
  • Usterile handsker
  • Klorhexidin-spritservietter 2 stk.
  • Steril film (Tegaderm)
  • 1 pakke med statlock (lås)
  • 1 stykke Tubigrip (elastisk strømpe) til at beskytte og holde PICC-linen fast.

Læs under ”Fremgangsmåde”, hvornår materialerne skal pakkes ud.

Fremgangsmåde

Placer dig i en god stilling med armen ud til siden. Læg eventuelt en pude under armen, så din arm kan hvile behageligt.

  • Vask/sprit hænder.
  • Tag handsker på. Tag den gennemsigtige forbindning/film af ved hjælp af strækteknikken (Se billedserien med fremgangsmåden på de næste sider).
  • Kig på huden og indstiksstedet. Vær opmærksom på rødme, varme, hævelse, smerter og eventuelt sekret.
  • Mål længden på det lilla stykke ved hjælp af de små sorte prikker på kateteret. Kateteret må max. være 3 cm ude af armen. Det er vigtigt, at du kontakter afdelingen, hvis kateteret er mere end 3 cm ude af armen. Du må ikke skubbe det ind igen, hvis det er kommet for langt ud.
  • Vask området omkring indstiksstedet med 1 Klorhexidin-spritserviet. Start indefra. Lad det tørre godt.
  • Åbn Statlocklåsen, løft kateteret ud af låsen, og hold det let ud til siden.
  • Fjern Statlockpladen. Vask huden og kateterslangen af med 1 Klorhexidin-spritserviet. Lad det tørre godt.
  • Tør derefter af med Skin Protectant, som skåner huden.
  • Åbn den nye Statlocklås, og sæt vingerne på kateteret ned over de små tapper. Luk låsen ved at klikke sidderne ned over vingerne. De kan godt være lidt stramme.
  • Sæt Statlockpladen fast på huden - en side ad gangen. Pilene på Statlocklåsen skal vise hen mod hjertet.
  • Sæt den gennemsigtige sterile film hen over forbindingen, så indstiksstedet kan ses gennem forbindingen. Filmen er en tynd polyuretanfilm med en blød tekstilkant. Den fungerer som barrierre mod bakterier, væsker og virus. Husk, at du ikke må strække den sterile film, da den kan give trykmærker.
  • Beskyt forbindingen med en elastisk strømpe.

Fremgangsmåde i billeder

Billede af arm med PICC-line kateter.
2
Billede af arm med PICC-line kateter.
3
Billede af arm med PICC-line kateter.
4
Billede af arm med PICC-line kateter.
5
Billede af arm med PICC-line kateter.
6
Billede af arm med PICC-line kateter.
7

Anbefalinger ved brug af PICC-line

Sprit studsen på kateteret af før brug, og anvend 10ml-sprøjter med gevind (Luerlock). Hvis kateteret ikke er i brug, så skal kateteret skylles igennem med 20ml saltvand hver 3. uge. 

Kontroller tilbageløbet i kateteret, umiddelbart før medicinen skal gives.

Kontroller dette ved forsigtigt at sprøjte 5ml saltvand fra en 10ml-sprøjte ind i kateteret. Herefter trækker du stemplet på sprøjten langsomt tilbage og holder det i 5-10 sekunder, indtil der kommer blod op i sprøjten.

Skyl altid kateteret efter brug. Brug sprøjter med 10ml saltvand. Skyl med pulserende og stødende tryk mod stemplet for at rense kateteret indvendigt (positivt tryk).

Når der er givet medicin i kateteret, skal der skylles med mindst 20 ml saltvand. De sidste milimeter saltvand skylles forsigtigt ind med et tryk på stemplet, samtidig med at sprøjten tages af ventilationsventilen, så lukningen sker med et tryk inde i PICC-linen (positivt tryk).

Den blå prop skal sidde på, da den er med til at skabe tryk og mindske slidtage på kateterstudsen. Sæt en ny prop på efter brug af kateteret. 

Ved manglende tilbageløb skal der foretages røntgen af brystkassen med kontastvæske. På denne måde kan man sikre sig, om kateteret er intakt, og om det ligger rigtigt. Ved kendt manglende tilbageløb, hvor der er foretaget kontrolrøntgen, kan kateteret bruges som vanligt, ellers skal der anlægges et nyt kateter. 

Blodprøvetagning

Hvis der har været blod eller ernæringsvæske i PICC-linen, skal der skylles med mindst 30 ml saltvand.

En PICCline medfører større sårbarhed overfor dannelse af blodpropper (trombosedannelse). Derfor skal udtagelse af blodprøver via PICC-line begrænses.

Fjernelse af katetret

Når der ikke længere er brug for kateteret, bliver det fjernet af en sygeplejerske i afdelingen. Forbindingen/filmen fjernes og Statlocklåsen løsnes. Sygeplejersken trækker forsigtigt katetetet ud i en lang sej bevægelse.

Hvis kateteret sidder fast, eller hvis blodåren trækker sig sammen på tværs (karspasme), kan varme på armen være en hjælp. Sæt herefter et sterilt plaster på, som skal fjernes efter et døgn. 

Hvis kateteret fjernes på grund af infektion, skal spidsen af kateteret sendes til dyrkning og resistensbestemmes.

Redaktør