Hvad er vigtigt at vide ang. speciel sygepleje til patienter i Peritonealdialyse, indlagt på andre afdelinger end Afdeling for Nyresygdomme?

Peritonealdialysebehandling

Ved peritonealdialyse (P-dialyse) renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske. Rensningen foregår ved hjælp af bughinden (peritoneum), der fungerer som et dialysefilter. Via et permanent kateter lagt i bughulen, fyldes bughulen med 2 liter dialysevæske, hvorefter affaldsstoffer og vand passerer fra blodet over i dialysevæsken. Der findes to former for P- dialyse:

Posedialyse

Denne dialyseform består af flere daglige poseskift, som hver tager ca. 30 min.

Ved et poseskift kobles patienten til et posesæt bestående af en udløbspose, en indløbspose og en tilkoblingsslange. Udløbsposen placeres i en spand på gulvet, og indløbsposen, indeholdende steril dialysevæske hænges op i et dropstativ. Tilkoblingen skal foregå uden at studser på kateter og posesæt forurenes. Det er Nefrologisk personale, der varetager til og fra kobling.

Maskindialyse

Udføres dialysen med en maskine, kaldes det Natmaskine dialyse. Et antal dialyseposer tilsluttes maskinen, som sørger for ind/udløb automatisk i nattens løb, mens man sover.

Hvis maskinen alarmerer undervejs i behandlingen, skal personalet trykke på den røde knap og derefter ringe til Afdeling for Nyresygdomme for at få hjælp og vejledning.

Personale kobler rutinemæssigt pt. fra maskinen senest kl. 09.30. Kontakt os hvis I har brug frakobling tidligere.

Dialyseadgang til bughulen

Som tidligere nævnt anlægges et kateter med adgang til bughulen. Kateteret forlænges udvendigt men en plastikslange som er beskyttet med en steril jodhætte.

Hvis jodhætten ved et uheld falder af, skal plejepersonalet kontakte Nefrologisk afd. som skifter pt. slangen og giver profylaktisk antibiotika.

Peritonitis (bughindebetændelse)

Kommer der bakterier ind i bughulen får patienten peritonitis, og derfor skal flg. forholdsregler overholdes: Toiletter og badeværelser må ikke bruges til dialyse. Sengeredning skal foregå 30 min. før til og frakobling eller vente til bagefter. Tegn på peritonitis er mavesmerter, feber og uklar udløbsvæske.

Forbinding

Kateterudgangen beskyttes af en forbinding, som patienten hjemme skifter mindst 2 gange om ugen. Under indlæggelse er det nefrologisk personale, der varetager forbindingsskiftet. Hvis patienten skal i bad, koordineres dette med Hjemmedialysen, så forbindingen bliver skiftet umiddelbart efter badet.

Væskerestriktion

Der er forskel på hvorvidt P-dialysepatienter er underlagt væskerestriktion. Nogle har normal diuresefunktion og må drikke frit, mens andre har nedsat eller ophørt diuresefunktion og derfor kun må drikke 1 eller 1,5 liter. For at undgå tørst er en del patienter på saltbegrænset kost.

Vægt

Det er vigtigt, at personalet på afdelingen vejer dialysepatienten hver dag. Vægten bruges som et redskab til at sammensætte en korrekt dialysebehandling, og resultatet skal være umiddelbart tilgængelig for dialysepersonalet.

Kost til P-dialysepatienter

Grundet den nedsatte/manglende nyrefunktion udskiller P-dialysepatienter ofte fosfat og kalium i ringe grad, og visse kostrestriktioner skal derfor følges.

Kostrestriktionerne er individuelle. Det kan bl.a. dreje sig om mælkeprodukter, ost, juice, chokolade, frugt og grøntsager.

Medicin

For at undgå ophobning af fosfat gives almindeligvis fosfatbindere (Calciumcarbonat, Renvela, Fosrenol, Osvaren). Tabletterne udleveres fra Nefrologisk sengeafsnit 09 og skal tages ved måltidets begyndelse.

P.g.a. blodmangel behandles mange P-dialysepatienter med Erytropoietin (EPO). Dette gives som indsprøjtning s.c. 1-2 gange ugentlig, og administreres i de fleste tilfælde af patienten selv. EPO udleveres fra Nefrologisk sengeafsnit 09.

Åbningstider

Klinik 1 varetager behandlingen i tidsrummet svarende til åbningstiden. Afdeling for Nyresygdomme, sengeafsnit varetager behandlingen på alle øvrige tidspunkter.