Gå til hovedindhold

Ondansetron og Prednisolon, behandling af kvalme med

Vejledning om den kvalmestillende medicin, du skal indtage i forbindelse med din kemobehandling.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.

For at forebygge kvalme og ubehag i forbindelse med din kemobehandling, skal du på fastlagte dage tage 2 slags medicin. Derfor får du udleveret:

  • 1 glas med tablet Prednisolon á 25 mg
  • 1 æske med tablet Ondansetron á 8 mg

Det er ikke sikkert, at du skal bruge alle tabletterne, men hvis du kommer til at mangle nogle tabletter, vil du få udleveret nogle flere i klinikken.

Det er vigtigt, at du tager tabletterne, som det er beskrevet i denne vejledning.

Bivirkninger ved Ondansetron og Prednisolon

Ondansetron

Ondansetron forebygger og virker mod akut kvalme og opkastning på de første dage, du får kemoterapi.

De mest almindelige bivirkninger er hovedpine og forstoppelse.

Prednisolon

Prednisolon forebygger og hjælper mod kvalme og opkastning. Derudover virker Prednisolon også mod senkvalme.

De mest almindelige bivirkninger ved Prednisolon er søvnløshed. Der kan også forekomme øget appetit og energi. 

I forbindelse med hver kemobehandling skal du tage følgende medicin:

På behandlingsdagen

kl. 8 eller min. 1 time før du skal have behandling

  • 2 tabletter Prednisolon á 25 mg 
  • 2 tabletter Ondansetron á 8 mg

Dagen efter behandlingen i klinikken

kl. 8: 

  • 1 tablet Prednisolon á 25 mg

kl. 14:

  • 1 tablet Prednisolon á 25 mg

Hvis du på trods af ovenstående behandling alligevel får kvalme, kan du på hvilket som helst tidspunkt af døgnet supplere med:

Tablet Domperidon á 10 mg. 
Du må tage 1 – 2 tabletter ad gangen, op til 3 gange dagligt i op til 4 dage. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden