Nyrer og urinveje - ultralydskanning

Ved en ultralydkanning af nyrer og urinveje føres et ultralydhoved hen over huden og danner billeder af kroppens indre. Der bruges eventuelt kontraststof for at gøre forskelle mellem blodkar, organer og væv tydeligere.

Kort om undersøgelsen

Du skal have ultralydskannet dine nyrer og urinveje. Ved en ultralydskanning bruger vi lydbølger til at danne billeder af kroppens indre. Lydbølgerne udsendes og opfanges via et ultralydhoved, som føres hen over huden. I nogle tilfælde bruger vi kontraststof for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere.

Undersøgelsen kan bruges til at vurdere nyrerne og afløbet fra urinvejene til blæren.

Undersøgelsen varer 10-30 minutter, men det er en god idé at afsætte 1 time, da der kan opstå ventetid.

Billede af en patient, der får foretaget en ultralydsskanning.

Undersøgelsen

Undersøgelsen

Du ligger ned, mens vi skanner dig. Vi smører gelé på din mave og fører et ultralydhoved hen over huden, så vi kan se billeder af dine nyrer og urinveje på en skærm.

Du får eventuelt kontraststof i en blodåre i din arm. Det taler vi med dig om undervejs.

Svar på undersøgelsen

Du får et foreløbigt svar på undersøgelsen med det samme. Det uddybende svar får du fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen enten på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk

Få mere viden

Du kan få mere viden om ultralydsskanning af nyrer og urinveje på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’ultralydsskanning af nyrer og urinveje’ og ’ultralyd’.

Redaktør