Kort om nyrekateter

Forskellige sygdomme kan være årsag til, at urinen ikke løber frit fra nyren og ned i blæren. Er det tilfældet, kan det være nødvendigt at anlægge et nyrekateter, som også kaldes et nefrostomikateter. Kateteret skal blive i nyren enten som midlertidig behandling eller i visse tilfælde som livslang behandling.

Du får lagt kateteret på vores afdelingen for Røntgen og Skanning. Du er lokalbedøvet under indgrebet. Du vil også få tilbudt smertestillende medicin i tabletform. 

Hvad er et nyrekateter?

Kateteret er et tyndt, blødt rør, der går gennem huden og ind i din nyre. Kateteret holdes på plads i nyren af en krølle (snoreluk/grisehale), som sidder i enden af kateteret. Kateteret bliver sat yderligere fast ved hjælp af en forbinding på huden (se figur 1). 

Giver kateteret nogen gener?

I begyndelsen kan du opleve, at kateteret kan forårsage ubehag i form af ømhed eller smerter ved nyren. Du kan afhjælpe smerterne med smertestillende medicin som Paracetamol eller Ibuprofen. Smerterne forsvinder som regel efter et par dage. 

De første dage kan der være blod i urinen, og det kan bløde lidt fra indstiksstedet. 

Urinposen

Kateteret er koblet på en urinpose (dagpose). Urinposen kan du anbringe på dit lår eller læg ved hjælp af velcrobånd eller en kateterposeholder. Tøm urinposen i toilettet ved at åbne bundventilen på urinposen (se figur 1). Du skal senest tømme posen når den er 3/4 fuld. Når den er tømt, tørrer du bundventilen med toiletpapir. 

Pleje af nyrekateter

Om natten kan du bruge en større urinpose med en lang slange (natpose), så det ikke er nødvendigt at tømme posen om natten. Sæt natposens studs op i dagposens bundventil. Når du gør det, undgår du at åbne til selve kateteret. Natposen afkobler du om morgenen og tømmer den i toilettet. Sæt beskyttelseshætten på natposen, når du har koblet den af. Natposen kan du genbruge i op til 1 uge. 

Sådan skifter du urinpose 

Både nat- og benpose skal skiftes mindst en gang om ugen eller oftere ved behov. Har du nefrostomikateter med mellemstykke (ekstra stykke slange mellem kateter og pose) og/eller 3-vejshane (kanal til at skylle igennem) skal det/disse skiftes gange 1 ugentlig.

Skal du have nyrekateter i mindre end 1 uge, behøver benposen/dagposen på lår eller læg ikke at blive skiftet. 

Personlig hygiejne

Foretag altid håndvask før og efter du rører ved kateter og urinpose. Du må gerne gå i brusebad med kateteret, men ikke i karbad. 

Placering af kateter

Der må ikke komme træk eller knæk på kateteret. Kateterslangen fikseres med plaster for at undgå træk eller knæk på slangen. Du kan sætte posen på modsatte lår eller læg, så kateterslangen løber skråt hen over maven.

Posen kan du også sætte på samme lår eller læg med kateteret fikseret lige ned langs siden. 

Hold øje med din forbinding

Observer din forbinding dagligt. Den må ikke være løs, våd eller beskidt. Forbindingen skal fastholde/dække slangen. 

Du kan selv observere forbindingen eventuelt ved hjælp af et spejl. Du kan også føle efter med hånden. Få eventuelt hjælp af pårørende. 

Er forbindingen gået løs, er våd eller beskidt, skal du kontakte hjemmeplejen og bede om at få den skiftet samme dag. 

Forbindingen skiftes minimum gange 1 ugentlig, medmindre andet er aftalt med hospitalet. 

Ved problemer med dit kateter

Hvis kateteret pludselig ikke fungerer, undersøger du om dette kan skyldes:

• Knæk eller snoning på kateteret /slange
• kateteret er gledet ud 
• kateteret er stoppet til 
• nedsat eller manglende væskeindtag.

Kan du ikke selv finde årsagen til den manglende urinproduktion i posen, skal du kontakte hjemmesygeplejersken. 

Hjemmesygeplejersken skal også kontaktes, hvis der opstår:

• Feber
• blod i urinen
• smerter over lænden
• urinsiven fra indstiksstedet.

(se afsnit ”Information til hjemmesygeplejersken”). 

Er du uheldig, og kateteret er gledet ud, eller der ikke er nogen produktion af urin trods skylning af hjemmesygeplejersken, skal du med det samme henvende dig til Akuttelefonen 1813.

Et nyt kateter kan oftest anlægges i samme kanal, hvis det sker inden for kort tid. 

Væskeindtagelse

Du har større risiko for urinvejsinfektion end normalt, når du har et nyrekateter. Vi anbefaler derfor, at du drikker mindst 2 liter i døgnet. 

Kan man leve normalt med kateteret?

Ja - du kan leve normalt. 

• Du må gerne sove/ligge på den side, du har fået lagt nefrostomikateteret
• du kan gå på arbejde og passe dine fritidsaktiviteter, men IKKE gå i svømmehal eller bade i sø/hav
• du må gerne tage brusebad, men ikke karbad pga. risiko for infektion
• med hensyn til sport må du prøve dig frem.

Når kateteret skal skiftes

Kateteret skal skiftes ca. hver 2.-3. måned. Dette foretages på Afdelingen for Røntgen og Skanning. 

Du bliver indkaldt til dette. 

Poser og forbinding

Hvis dit kateter kun er en midlertidig løsning, får du poser, forbinding og øvrige hjælpemidler fra Afdeling for Urinvejssygdomme, klinik 1. Kontakt afdelingen hvis du kommer til at mangle hjælpemidler. 

Er dit kateter en permanent løsning, får du hjælpemidler gratis fra kommunen. Der går 2-3 uger før en ansøgning er godkendt. I denne periode får du hjælpemidler fra afdelingen. 

Information til hjemmesygeplejersken 

Hudpleje omkring kateteret

Huden omkring kateteret skal holdes ren og tør for at undgå betændelse.

Lunkent vand og eventuelt mild sæbe kan anvendes i forbindelse med forbindingsskift. Brug IKKE spritservietter/alkoholservietter omkring huden ved kateterindstiksstedet.

Forbinding skal skiftes mindst én gang ugentligt, med mindre andet er aftalt. (Se bilag for forbindingsskift) 

Uanset forbindingsmateriale skiftes forbindingen, hvis den er løs, våd eller forurenet.

Anvendes der mellemstykke og 3-vejshane på nefrostomikateteret skiftes dette også x 1 ugentligt.

Skiftning af forbinding

Når forbindingen skiftes, skal dette gøres forsigtigt, så kateteret ikke glider ud eller forskubber sig.

Start med at tage de plastre af, der bruges til fiksering af kateterslangen/posen, så træk på kateteret i forbindelse med forbindingsskift undgås. Er der klæbestof fra plaster på nefrostomikateteret, kan dette eventuelt fjernes med spritservietter/alkoholservietter. Husk at holde igen med den ene hånd mens kateteret rengøres med den anden hånd. Spritservietten/alkoholservietten føres væk fra indstiksstedet.

Når den nye forbinding påsættes, er det en god ide, hvis borgeren sidder op imens. På den måde undgår du, at forbindingen bliver for stram ved stillingsskift.

Ved problemer med nefrostomikateter 

Har borgeren kontaktet hjemmeplejen pga. af:

• Manglende produktion i nefrostomikateter
• feber
• blod i urinen
• smerter over lænden
• urinsiven fra indstikssted.

Kan problemerne eventuelt afhjælpes ved at:

• Tage forbindingen af og se efter, at kateteret ikke er snoet/knækket eller gledet ud under den
• undersøge om borger har haft nedsat eller manglende væskeindtag
• skylle på kateteret med sterilt saltvand for at sikre dig, at kateteret ikke er tilstoppet.

Sådan skylles et nefrostomikateter

• Kateteret skal skylles ved kateterstop og ved blodig / uklar / grumset urin. Skyl med sterilt saltvand, almindeligvis flere gange á 3- 5 ml per installation 
• skyl via 3-vejshanen. Drej 3-vejshanen så nedløbet til kateterposen aflukkes. Det sterile saltvand installeres, og 3-vejshanen drejes, så der igen er nedløb til posen, eller saltvandet kan i stedet for trækkes retur i sprøjten. Vær opmærksom på, at den mængde, der er installeret også kommer retur igen
• hvis der er modstand, når saltvandet installeres, kan du med fordel anvende en mindre sprøjte helt ned til 1 ml. Når modstanden er ophævet, kan større sprøjte (5 ml) anvendes
• skyl ved at installere og aspirere i serier flere gange dagligt til urinen er klar. Derefter kan der være behov for at skylle forebyggende 1–2 gange ugentlig eller efter behov
• under skylningen må det ikke gøre ondt. Opstår der smerter i nyren, afbrydes skylningen. Hvis skyllevandet løber ud via indstiksstedet, skal du tjekke, om kateteret er gledet ud/ har forskubbet sig 
• husk at dreje 3-vejshanen på plads efter endt skylning, så der er nedløb til kateterposen.

Er kateteret gledet ud, eller er der ikke nogen produktion trods skylning, skal Akuttelefonen 1813 kontaktes med det samme. 

Følgende hjælpemidler anvendes

☐ Tegaderm +pad
☐ Y-cut gaze
☐ Drain-FixTM forbinding str. _____________
☐ 3-vejshane x 1 ugentlig
☐ Mellemstykke (mediplast) 
☐ Velcrobånd
☐ Benpose (dagpose) □ steril □ usteril
☐ Natpose 
☐ Fikseringsplaster (unomedical cath-fix) 
☐ H-plaster
☐ Saltvand til skylning på nefrostomi
☐ Engangssprøjter til skylning __ ml 
☐ Andet __________________________________