Niraparib, behandling med

Til patienter med kræft i æggestokke, æggeledere eller bughinde, der har spredt sig.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Informationen giver oplysninger om vedligeholdelsesbehandling efter kemoterapi. 

Vi håber, du kan bruge denne information til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af at læse informationen for bedre at kunne støtte dig i dine overvejelser.

Kræft i æggestokke, æggeledere eller bughinde, der har spredt sig, behandler vi med kemoterapi. Hvis du har haft god effekt af kemoterapi, så kan efterfølgende behandling med Niraparib i mange tilfælde forlænge tiden, hvor din sygdom er under kontrol.

Hvad er Niraparib

Niraparib er et målrettet lægemiddel mod kræft. Niraparib forhindrer kræftcellerne i at reparere fejl i deres arvemateriale, når de forsøger at formere sig. Dermed går kræftcellerne til grunde (BRCA-muterede kræftceller er specielt følsomme for Niraparib).

Behandlingen

Vi udleverer Niraparib som kapsler på 100 mg. 

  • Du skal som udgangspunkt tage 2 kapsler (200 mg) én gang dagligt på samme tidspunkt med ca. 24 timers mellemrum. Behandlingen fortsætter normalt uden pauser.
  • Du skal sluge tabletterne hele og indtage dem med et glas vand til. 
  • Du må ikke knuse eller dele tabletterne.

Hvis du glemmer at tage en dosis Niraparib, skal du ikke tage den senere. Tag den næste dosis på det tidspunkt, som du plejer.

Hvis du tager anden medicin

Oplys din læge/sygeplejerske om, hvilken anden medicin du tager. Dette gælder også kosttilskud, naturlægemidler og medicin, der ikke er på recept.

Undersøgelser

Samtale med læge og sygeplejerske

Vi foretager en status hver 4. uge i dit behandlingsforløb. Her får du udleveret tabletter, taget blodprøver og taler med en læge og/eller en sygeplejerske. Du får også mulighed for at tale om eventuelle problemer i forbindelse med din situation og behandling. De første 4 uger vil vi kontrollere blodprøver ugentlig for at se, hvordan din krop reagerer på behandlingen.

Behandlingen er individuel. Det vil sige, at vi tilpasser dosis efter graden og omfanget af dine bivirkninger. Antallet af behandlinger tilpasser vi, efter den virkning behandlingen har på din sygdom. For at vurdere udviklingen scanner vi dig ca. hver 3. måned.

Bivirkninger

Niraparib påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan komme bivirkninger. Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men kan på den anden side ikke udelukke andre bivirkninger end de, der er nævnt her.

Træthed  Du kan blive meget træt og få behov for at sænke tempoet. Hvis du arbejder, kan det blive nødvendigt, at du sygemelder dig helt eller delvist i den periode, du får behandling.

Knoglemarven  Forbigående påvirkning af knoglemarven forekommer ret ofte og kan resultere i et fald i antallet af røde blodlegemer (blodmangel), blodplader og hvide blodlegemer. Blodmangel kan give symptomer i form af træthed, svimmelhed, øresusen og åndenød. For få blodplader kan give næseblødning, blødning fra tandkødet og blødning i huden. Et fald i de hvide blodlegemer kan give nedsat immunforsvar og medføre feber og betændelse. 

Kvalme og opkastning  I forbindelse med behandlingen kan du få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkastning. Disse gener kan vi behandle med kvalmestillende medicin, som du får udleveret i afdelingen. 

Andre bivirkninger  Slimhinderne i øjne, næse, mund, svælg, skede og tarm kan blive irriterede og give gener som for eksempel svamp, mundbetændelse, mavesmerter og diarre. Hvis du får diarre, kan vi behandle det med medicin. Der kan også forekomme forstoppelse, urinvejsinfektion, hoste/åndenød, gigtlignende gener i led og muskler og huden kan blive lysfølsom. Du kan få ændret smagssans, så maden smager anderledes. Nogle af disse gener vil vi kunne behandle med medicin, hvis de opstår. 

I meget sjældne tilfælde

Kronisk påvirkning af knoglemarven kan forekomme i meget sjældne tilfælde. Der er beskrevet få tilfælde af akut leukæmi hos patienter, der har fået Niraparib. Det er uklart, om Niraparib var årsagen, eller om det skyldtes andre faktorer.

Fortæl om bivirkningerne

For at vi kan forebygge og behandle eventuelle bivirkninger, er det vigtigt, at du oplyser os om de gener, du får i forbindelse med behandlingen. Fortæl os også, hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Vigtigt!

Ved

  • feber (over 38,5 C)
  • blødning, der ikke stopper hurtigt af sig selv
  • små røde prikker i huden (petekkier)
  • tendens til blå mærker

er det vigtigt at kontakte afdelingen, fordi det kan være nødvendigt at behandle bivirkningerne.

Lægen vurderer, om din behandling skal fortsætte, om den skal udsættes, eller om du skal stoppe med behandlingen på grund af bivirkninger. Du kan til enhver tid selv vælge at stoppe med behandlingen.

Du kan omgås din familie og venner, som du plejer, dog skal du være opmærksom på athave en god personlig hygiejne. Du må ikke amme, når du er i behandling med Niraparib.

Opfølgning

Efter behandlingen går du til opfølgning i vores klinik. Vi tilbyder dig en samtale hver 3.-4. måned og foretager muligvis en gynækologisk undersøgelse, en blodprøve, hvor du undersøges for et æggehvidestof i blodet, kaldet CA-125 (cancerantigen 125) og en CT-scanning.

Redaktør