Gå til hovedindhold

Når du ligger i sengen - Træningsprogram (Herlev)

Dette træningsprogram består af otte øvelser, der træner de store muskelgrupper.

Når du ikke er aktiv, falder konditionen med ca. 10% i løbet af den første uge og muskelstyrken med 20-30%. Ved at følge et træningsprogram, er du med til at vedligeholde dine muskler og din kondition. Øvelserne er også med til at forebygge kredsløbsproblemer og lungekomplikationer.

Hvis du ikke formår at udføre hele programmet på én gang, kan du fokusere på de øvelser, som fungerer bedst for dig. Husk, at bevægelse er bedre end at ligge stille og at al bevægelse er sundt for dig.

Før du begynder

Sørg for, at sengen er rettet helt ud, så du ligger fladt på madrassen. Du skal bruge en pude til at lægge under knæene og eventuelt et par vandflasker som vægte.

Hvad kan du selv gøre for at holde dig aktiv?

  • Sørg for at skifte stilling i sengen - al bevægelse er godt
  • Hvis det er muligt for dig - begræns tiden, hvor du ligger ned. Sid gerne op i sengen eller på en stol - du bruger flere muskler når du sidder, end når du ligger ned

Mavemusklerne

Udgangsstilling 

  • Lig på ryggen med bøjede ben
  • Kryds armene over brystet
Billedet viser, at man skal ligge på ryggen med bøjede ben og krydsede arme.

Træning

  • Træk navlen lidt ind, så din lænd hviler i madrassen. Du skal kunne trække vejret frit
  • Løft hovedet og kig ned mod navlen. Hold spændingen i 3 sekunder

Øvelsen gentages ________ gange

Illustration af, at en person ligger i en seng med krydsede arme og samtidig løfter hovedet.

Kroppens bagside

Udgangsstilling

  • Lig på ryggen med bøjede ben
Billedet viser, at man skal ligge på ryggen med bøjede ben.

Træning

  • Træk navlen lidt ind og spænd i balderne
  • Løft bagdelen så højt op du kan, og hold spændingen i 3 sekunder. Sænk langsomt igen

Øvelsen gentages ________ gange

Billedet viser, at man i samme position, nu skal løfte sine baller opad og spænde i dem.

Hofte og lår 

Udgangsstilling

  • Lig på ryggen
Billedet viser, at man ligger fladt ned på ryggen.

Træning

  • Træk navlen lidt ind. Start bevægelsen med at bøje foden opad og pres hælen let ned i madrassen
  • Lad først dit ene ben, så det andet glide op og ned langs madrassen

Øvelsen gentages ________ gange

Billedet viser, at man ligger fladt ned, men har et ben bøjet og dens fod er bøjet opad.

Lårmuskulaturen

Udgangsstilling

  • Lig på ryggen med en hovedpude under knæene
Billedet viser, at man ligger flad ned på ryggen med en pude under knæene.

Træning

  • Bøj fodleddet opad og stræk skiftevis dine knæ, så underbenene løftes fri af madrassen
  • Hold spændingen i op til 3 sekunder, og sænk langsomt igen

I stedet for en hovedpude kan du eventuelt lave et ”knæk” på sengen.

Øvelsen gentages ________ gange

Billedet viser, at man ligger ned på ryggen, men en pude under knæene, og har et ben løftet strakt over puden.

Underbenet

Udgangsstilling

  • Lig på ryggen
Billedet viser, at man skal ligge helt fladt på ryggen.

Træning

  • Bøj og stræk skiftevis i fodleddene. Sørg for at komme helt ud i yderstillingen

Øvelsen gentages ________ gange

Billedet viser, hvordan man skiftevis skal bøje og strække forleddene af foden.

Ryg og lænd

Udgangsstilling

  • Lig på ryggen med bøjede ben
  • Placér en pude mellem knæene

Træning

  • Før knæene samlet til den ene side, til du mærker et stræk i lænden. Hold skuldrene i underlaget og lav en dyb vejrtrækning
  • Før knæene samlet til den anden side

Øvelsen gentages ________ gange

Billedet viser, at man ligger på ryggen med bøjede ben, og en pude mellem benene.

Brystmuskulaturen

  • Tag et par vandflasker i hænderne
  • Lig på ryggen med bøjede ben og stræk armene op mod loftet
  • Før langsomt dine albuer ned til madrassen og tilbage til udgangsstilling. Hvis øvelsen er for svær, kan du undlade vandflasker
Billedet viser, at man ligger på ryggen med bøjede ben, og holder en flaske vand med begge arme strakt.

Forsiden af armen

Udgangsstilling

  • Tag et par vandflasker i hænderne
  • Lig på ryggen med bøjede ben

Træning

  • Bøj skiftevis albuerne, sænk langsomt armen ned mod madrassen igen. Hvis øvelsen er for svær, kan du undlade vandflasker
Billedet viser, at man ligger på ryggen med bøjede ben, og en flaske i hver hånd, som man skiftevis hæver og sænker.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden