Når du får lavet stomi

Denne patientinformation beskriver forløbet omkring anlæggelse af en stomi. Informationenbliver fulgt op af en individuel vejledning fra personalet i sengeafsnitttet og ved sygeplejerskernei Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2.

Hvad er en stomi?

En stomi er et stykke af tynd- eller tyktarmen, der er lagt frem på maven. Man har ingen lukkemuskel. Det er derfor nødvendigt altid at have en stomipose på. 

Hvis det er tyktarmen, der er lagt frem (kolostomi), vil det, der kommer ud, have samme konsistens som tidligere, mens det vil være noget tyndere, hvis det er en tyndtarmsstomi (ileostomi).

Det kan være en stor omvæltning at få en stomi. Det tager tid at lære at håndtere den og lære at leve med den i alle livets situationer, men som hovedregel er der ikke noget man ikke må. 

Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2 

I klinikken vil du møde stomisygeplejerskerne Birgitte Dissing Andersen, Anette Skytte, Belice Pollas og Jannie Mortensen, som kan vejlede og rådgive dig i, hvordan hverdagen med stomi håndteres.

Samtale med stomisygeplejersken før operation

Er operationen planlagt, har du af en kirurg i klinikken fået information om, at det kan være nødvendigt at få anlagt en stomi, som enten er midlertidig eller permanent.

Derfor tilbyder vi, at du før indlæggelse og operation får en tid i klinikken. Her vil du møde én af de fire stomisygeplejersker, som gennemgår det forløb, du skal igennem under indlæggelsen sammen med dig. Sygeplejersken kan også svare på dine spørgsmål om, hvad en stomi er, hvordan den ser ud, og hvordan den skal håndteres. Samtidig afstemmer vi forventningerne til din videre stomipleje.

Du skal have markeret det sted på maven med en tusch, hvor din stomi skal trækkes frem. 

Dagen før operationen

Sengeafsnittes personale vil guide dig gennem alle de praktiske ting, der skal ske.

Dagene efter operationen

Det er vigtigt, at du, mens du er indlagt, lærer at passe stomien selv, så du efterfølgende kan vende tilbage til din vante dagligdag.

1. dag efter operationen ser du stomien for første gang. Personalet i sengeafsnittet vil vise dig, hvordan:

  • stomiposen tages af huden
  • huden vaskes og rengøres
  • stomien måles op
  • ny stomipose gøres klar og sættes på

Desuden lærer du, hvordan posen skal tømmes.

2. dag efter operationen skal du deltage i selve skiftet af posen, mens du får støtte og vejledning af sengeafsnittes personale.

3. dag efter operationen skal du selv skifte stomiposen. Du vil stadig få den hjælp og vejledning fra personalet, som du har brug for.

En stomisygeplejerske vil besøge dig 2-4 dage efter operationen. Vi træner dig i at skifte stomiposen, og følger op på de informationer du har fået indtil nu.

Ved denne samtale kan problemer eller spørgsmål blive afklaret, og du får tilbudt en tid i Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2 til ambulant.

Vi ved, at det er en ny og uvant situation for dig. Vi vil hjælpe dig med, hvordan du varetager plejen af din stomi og støtte dig igennem din oplæring.

Udskrivelsen

Du skal have rigeligt med stomiprodukter med hjem til 1. ambulante kontrol. I tilfælde af problemer, kontaktes stomiklinikken. 

Ved udskrivelsen bliver der taget kontakt til hjemmesygeplejersken, som kan hjælpe dig så længe, at der er behov for det.

Er stomien permanent, søger stomisygeplejersken om bevilling i kommunen op stomiprodukter. 

Er stomien midlertidig, skal du have stomiprodukter fra Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2 på Herlev Hospital. 

Affaldsposer og klude til rengøring af stomien, skal du selv sørge for. 

Når du er kommet hjem

Det er din opgave at sørge for, at du har nok stomiprodukter hjemme.

Er stomien permanent, skal du kontakte den leverandør, kommunen har valgt, hvilket du får besked om i E-Boks.

Er stomien midlertidig, skal du kontakte Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2 og bestille flere produkter.

Hvordan du kan bruge Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2

Klinikken tilbyder dig regelmæssig kontrol efter udskrivelsen ca. 4 gange indenfor det første år og ellers efter behov.

Når du kommer til kontrol i klinikken kan vi tale om de ting, der er udfordrende at håndtere praktisk som psykisk. Det kan være i forhold til

  • bandagering 
  • kost
  • regulering af afføring
  • arbejde
  • fritid/sport/rejser
  • samliv

Vi vil altid skifte posen og vurdere hud, stomi og stomiprodukternes egnethed.

Du kan altid ringe til Mave-, Tarm- og Leversygdomme, klinik 2 eller skrive via SP under meddelelser.

En stomi er en tarmende, der er trukket ud på maven og krænget om sig selv.

Kolostomi

Illustration af kolostomi.
Et billede af en person med kolostomi.

Ileostomi

Illustration af ileostomi.
Et billede af ileostomi på en person.

Loop stomi

En slynge/løkke af tarmen trækkes ud på maven, skæres halvt over, hvorved der fremkommer to huller. Der vil kun komme afføring ud af den ene stomiåbning.

Illustration af loop stomi.
Et billede af loop stomi på en person.
Redaktør