Multipel sklerose-attak, behandling af

Denne patientinformation beskriver, hvad et multipel sklerise-attak er, og hvordan det kan behandles.Spørg endelig hvis du vil vide mere.

Når man får diagnosen multipel sklerose (MS), bliver man ofte mere opmærksom på sin krop. Det kan især i starten være svært at finde ud af, om nye symptomer er et attak eller ej.

Hvad er et MS-attak?

Et MS-attak er nye neurologiske symptomer eller opblussen af gamle symptomer, der varer mindst 24 timer og ikke skyldes feber/infektion. Da MS kan ramme alle dele af centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), kan der komme symptomer fra hele kroppen.

Der kan ses:

  • Gangproblemer
  • Balanceproblemer
  • Lammelser
  • Føleforstyrrelser
  • Synsproblemer
  • Smerter
  • Muskelspændinger
  • Blæreproblemer
  • Hukommelsesproblemer
  • Koordinationsproblemer
  • Træthed

Et MS-attak udspiller sig typisk indenfor en måned, men kan vare længere. Især føleforstyrrelser kan vare flere måneder. Er du i tvivl, om du er ved at få et attak, så kontakt os telefonisk. Så kan vi hjælpe dig og eventuelt booke en hurtig tid til dig i Skleroseklinikken.

Skal nye symptomer altid behandles?

MS-attakker bedres spontant. Formålet med at behandle et MS-attak er at afkorte varigheden og mildne sværhedsgraden. Tiden til næste attak påvirkes ikke.

Hvis der er tale om infektion og feber, bør dette behandles først – eventuelt via egen læge eller på lokalsygehus/medicinsk afdeling. Hvis du fortsat oplever forværring i din tilstand efter behandling af infektionen, bør du vurderes i Skleroseklinikken.

Det er almindeligt, at infektion kan udløse MS-attakker. Nogle gange kan et attak også medføre infektion, for eksempel hvis attakket medfører så stor påvirkning af blæretømningen, at der udvikles en urinvejsinfektion.

Milde attakker, kun med føleforstyrrelser og uden påvirkning af funktionsniveauet, behøver ikke nødvendigvis blive behandlet.

Der er heller ikke holdepunkter for at attakbehandling gavner ved synsnervebetændelser uden svære smerter eller dobbeltsidige symptomer eller svær synsnedsættelse. Sensoriske attakker med påvirket funktionsniveau bør behandles, især hvis der fortsat ses forværring.

Hvordan behandles et MS-attak?

Hvis vi finder grund til at behandle dit attak, vil vi anbefale binyrebarkhormon behandling med Medrol tabletter 1 g (10 styk à 100 mg tabletter methylprednisolon) dagligt i 3 dage. Medicinen udleveres af Skleroseklinikken.

Virker denne behandling ikke i første omgang, kan den eventuelt forlænges eller gentages. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at give Solu-Medrol ved infusion (drop). For eksempel hvis piller ikke er anvendelige på grund af opkastninger. 

Indlæggelse er kun nødvendig, hvis der tidligere har været meget alvorlige bivirkninger eller du har sukkersyge, da det i så fald kan være nødvendigt med hyppige kontroller af blodsukkeret.

Ved meget svære attakker, der ikke bedres på Medrol-behandling, vil vi overveje plasmaferesebehandling.

Ved denne behandling renses blodet for skadelige immunaktive stoffer ligesom patienter med nyresvigt får renset deres blod for affaldsstoffer. Behandlingen foregår under indlæggelse på neurologisk afdeling med i alt 5-7 behandlinger givet på nyreafdelingen hver anden dag.

Der anlægges et kateter i de store vener der benyttes til plasma-feresebehandlingen. 

Undersøgelser før behandling 

Urinundersøgelse for infektion. Eventuelt tages blodprøver med infektionstal, blodsukker, HgbA1C.

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger er uro, rastløshed, søvnbesvær, hjertebanken, humørændringer, mavegener og væskeophobning i kroppen.

Der er muligvis en sammenhæng mellem brugen af Medrol og skade på knoglevævet i for eksempel lårbensknoglen (avaskulær knoglenekrose). Tilstanden kan give hoftesmerter og i svære tilfælde kan det være nødvendigt at få en kunstig hofte. 

Der er ikke en speciel øget risiko for knogleskørhed eller andre af de bivirkninger man ser ved langtidsbrug af binyrebarkhormon, så længe de store doser kun gives over få dage. Heller ikke hvis der er nødvendigt at give flere behandlinger om året. 

Hvis der er behov for mange behandlinger på et år, vil vi dog overveje at sende dig til undersøgelse for knogleskørhed, en såkaldt DEXA-skanning. Ved denne undersøgelse måles knogletætheden ved hjælp af røntgen.

For at imødekomme eventuelle søvnproblemer, vil vi udlevere sovepiller til brug under behandlingen. Mavegener kan afhjælpes med for eksempel tablet Pantoprazol 40 mg, der ligeledes udleveres. Mod hjertebanken, kan der behandles med betablokker, for eksempel Propranolol 10-20 mg ved behov eller 3-4 gange dagligt. 

Der anbefales kalk og D-vitamin (Unikalk Forte 2 gange dagligt) i et år efter behandlingen. De fleste oplever en eller anden grad af øget energi. Dette er en bivirkning. 

Formålet med behandlingen er at bremse inflammationen. Nogle få oplever eufori eller andre psykiske bivirkninger.

Graviditet

Behandling med binyrebarkhormon bør undgås i 1. trimester, men kan komme på tale ved alvorlige attakker. I 2. og 3. trimester er behandling tilladelig, men det anbefales at beslutningen tages i samråd med en fødselslæge.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er i tvivl, om jeg har et attak?

Du skal kontakte os. Så vil vi hjælpe og vejlede dig. Et attak udvikler sig sjældent meget hurtigt og behandling kan oftest vente til der er åbent i klinikken. 

Har du derimod en infektion, der giver svær opblussen/forværring af dine symptomer, bør du kontakte egen læge eller eventuelt 1813 udenfor dennes åbningstid og blive vurderet i en akutmodtagelse.

Redaktør