Multipel sklerose, MR-skanning ved

I denne patientinformation kan du læse om, hvorfor og hvordan MR-skanninger af rygmarven og hjernen anvendes til at stille diagnosen MS samt løbende benyttes til at kontrollere, om de forebyggende behandlinger holder sygdommen i ro.

Hvad er en MR-skanner? 

En MR-skanner er en stor maskine, der danner et meget kraftigt magnetfelt. Når der sendes radiobølger ind i kroppen i sådan et magnetfelt påvirkes vandmolekyler i vævet, og når radiobølgerne stoppes, vil vandmolekylerne sende et signal ud, der opfanges og omdannes i computeren til billeder. For at få informationer om hvor i vævet de enkelte signaler kommer fra, tændes og slukkes magneter i skanneren. Derved opstår der små variationer af signalets frekvens afhængigt af lokalisationen. 

Tændes og slukkes magneter i et vedvarende meget kraftigt magnetfelt opstår der rystelser og støj. Det er altså ikke et udtryk for at maskinen er ved at bryde sammen, men en helt naturlig del af fysikken bag teknikken. Der anvendes en lang række forskellige sekvenser, der alle lyder forskelligt, så hvis den næste del af en MR-skanning pludselig lyder meget anderledes end den forrige, er det også helt normalt. 

Er det farligt?

De første MR-billeder af multipel sklerose (MS) blev lavet i starten af 1980’erne og 2 af de forskere der gjorde det muligt at lave MR-billeder af mennesker fik Nobelprisen i 2003 for deres opdagelser. Siden da er millioner af mennesker blevet MR-skannet og der er ingen risiko forbundet med hverken radiobølgerne eller det kraftige magnetfelt – det skulle da lige være hvis du tog metal med ind i skanneren uden at fortælle lægen det. Det gælder også diverse apparater, du kan have opereret ind i din krop. Anvendelsen af visse kontraststoffer ved andre skanningsformer hos for eksempel nyresyge patienter har givet overvejelser om sikkerheden i brug af kontrast i forbindelse med MR-skanninger ved MS. 

Det er også uafklaret i hvilket omfang kontrast ophobes i kroppen - og betydningen af dette ved gentagne skanninger med kontrast. De kontraststoffer der anses for problematiske, anvendes ikke til MS-patienter. Og vi vil kun skanne dig med kontrast i det omfang, vi finder det nødvendigt. Det er især vigtigt at anvende kontrast, når diagnosen skal stilles.

Før MR-skanning

Før du bliver henvist til en MR-skanning, vil du blive udspurgt om eventuelle grunde til ikke at skanne dig. Det kunne være graviditet, allergi for kontraststoffer, indopereret metal eller apparater. Du vil også blive spurgt om vægt og højde og eventuel klaustrofobi. Nogle patienter har gavn af en beroligende pille givet ½-1 time før skanningen. 

MR når diagnosen MS stilles 

For at stille diagnosen attakvis MS skal flere forhold være opfyldt. Der må ikke være andre bedre forklaringer på tilstanden. Symptomerne skal være typiske for MS, og der skal påvises spredning i sted og tid. Altså at der kommer symptomer fra forskellige dele af centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og at der kommer attakker adskilt af tid. MR benyttes til at udelukke andre lidelser og til at påvise eller bekræfte spredning i sted og tid og indgår i de diagnostiske kriterier for MS. Lægen vil se på MR-billederne og se om forandringerne er typiske for MS i udseende og placering og kan på den måde udelukke andre tilstande som for eksempel blodpropper og svulster. 

Kriterierne for spredning i sted (også kaldet DIS) er opfyldt, hvis der ses mindst 2 læsioner, en i hver af 2 typiske placeringer for MS-læsioner. Disse typiske lokalisationer er i eller lige klos op ad hjernebarken (såkaldte kortikale eller juxta-kortikale læsioner), ud for hjernens væskefyldte hulrum (periventrikulære læsioner), i hjernestammen eller lillehjernen (infratentorielle læsioner) samt i rygmarven. Spredning i tid (også kaldet DIT) påvises ved samtidig tilstedeværelse af kontrastopladende og ikke-kontrastopladende læsioner på MR eller ved påvisning af nye læsioner på senere MR-skanninger. Også i tilfælde af progressiv MS indgår MR i diagnostikken til påvisning af mindst 1 læsion i hjernen og 2 i rygmarven. Du vil få forevist din egen MR-skanning, hvis du har lyst.

MR til vurdering af virkningen af forebyggende behandling mod MS

Påvisning af nye MS-læsioner på en MR-skanning er et meget mere følsomt mål for sygdomsaktivitet end at vente på næste attak. Dette skyldes, at en del af MS-forandringerne ikke giver sikre nye symptomer. Hos en given MS-patient kan der ses op til 5-10 gange så mange MR-læsioner end patienten har haft attakker. Det er baggrunden for at effekten af de forebyggende behandlinger kontrolleres ved årlige MR-skanninger. 

Ses der mere end 2 nye læsioner om året på en kontrol MR-skanning vil vi overveje at tilbyde en mere effektiv behandling, også selv om du ikke har oplevet attakker eller forværring i din tilstand. 

MR ved behandlingsskifte

Der foretages MR-skanninger i forbindelse med alle behandlingsskift. Dels for at bekræfte, at der har været aktivitet i sygdommen og dels for at have et nyt udgangspunkt for vurdering af effekten af den nye behandling. MR-skanninger foretages også for at sikre, at der ikke er tilstande til stede, for eksempel visse alvorlige hjerneinfektioner, som gør at den nye kraftigere immundæmpende behandling ikke må iværksættes. 

Siger læsionernes antal og placering noget om, hvilke funktionstab der må forventes?

Det er meget svært at udtale sig om sammenhængen mellem funktionstab og placeringen af de enkelte MR-forandringer. Det er der mange grunde til. De MR-forandringer, der er synlige ved de MR-metoder, der anvendes i dag, er oftest placeret i den hvide substans (hvor ledningsbanerne løber). Det er umuligt præcist at sige, hvilke funktioner der løber igennem et ramt område. 

Dertil kommer at en MR-læsion kan repræsentere væskeophobning (inflammation) med bevarede nerveceller, tab af myelin eller tab af hele nerveceller og arvævsdannelse. Det er indlysende, at det spiller en kæmpe rolle om neuronerne er gået tabt eller ej, men det kan MR ikke altid sige noget sikkert om.

Derudover har hjernen til en vis grad evnen til at lade andre områder end de berørte løse opgaverne og derved kompensere for skaderne. Endelig kan den del af hjernen der ser normal ud på almindelig MR faktisk være syg.

Man ved for eksempel fra obduktioner at MS-patienter kan have mange MS-læsioner i hjernebarken (hvor nervecellelegemerne sidder). Disse læsioner var usynlige på MR, mens patienten levede. Nye og kraftigere MR-skanningsmetoder er under udvikling, så disse læsioner vil kunne påvises rutinemæssigt i fremtiden.

Kan MR sige noget om sygdommens prognose?

En af de ting, der gør det svært at vænne sig til at have fået diagnosen MS, er at man ikke kan få noget sikkert at vide om, hvordan sygdommen vil udvikle sig i fremtiden. Nye behandlinger gør til stadighed prognosen bedre og bedre. I dag kan behandlingerne holde MS så meget i ro at størsteparten af patienterne kan leve med sygdommen, tage uddannelser, stifte familie og passe et arbejde. Hvis man på diagnosetidspunktet har mange læsioner, og herunder mange kontrastopladende læsioner, har man en risiko for et dårligere forløb end hvis man har meget få læsioner, men det er umuligt at sige noget sikkert om dette hos den enkelte patient. 

Redaktør