Modermærkekræft - information til dig og dine pårørende

Information til patienter og pårørende om modermærkekræft.

Denne pjece er skrevet til dig, der har modermærkekræft. Din familie kan også have glæde af at læse den, så I kan støtte hinanden. Vi opfordrer dig til at tage en pårørende eller nær ven med, når du kommer til undersøgelse, behandling og samtale på afdelingen.

Hvad er kræft?

Kroppens raske celler deler sig normalt i det omfang, der er brug for. Hvis der opstår skader i cellerne, kan de udvikle sig til kræftceller. Så vokser de uhæmmet og ødelægger de sunde og normale celler, der omgiver dem. Derfor er kræftceller ondartede. Kræftceller kan opstå overalt i kroppen og føre til kræft i modermærker, hud, lunger, bryst, tarm eller andre steder.

Hvad er en svulst?

En svulst er en samling celler der vokser som en knude. Det bliver også kaldt en tumor. Svulster kan være godartede eller ondartede. Det er de ondartede svulster, der er kræft. En ondartet svulst gror ind i det normale væv omkring svulsten og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Hvis der bliver dannet en ny ondartet svulst, er det en metastase. Selvom den primære kræft er fjernet ved en operation, kan sygdommen nogle gange vende tilbage, fordi de ondartede celler allerede har spredt sig i kroppen, inden kræften er blevet fjernet.

Hvad er modermærkekræft?

ver 1500 danskere får hvert år konstateret modermærkekræft - også kaldet malignt melanom.
Gennem de seneste år er der sket store fremskridt med at konstatere og behandle modermærkekræft. Mulighederne for at blive helbredt er gode, hvis sygdommen bliver opdaget tidligt.

Modermærkekræft opstår i de celler, som danner pigment i huden. Kræften kan opstå i et modermærke ,det man også kalder en skønhedsplet eller den kan opstå i almindelig hud, hvor der også findes celler, der danner pigment.

Hvorfor opstår modermærkekræft?

Der er formentlig mange årsager til modermærkekræft, som vi ikke kender. Der er dog enighed om, at UV stråler har stor betydning for udvikling af modermærkekræft.

Hvis du har været udsat for meget sol, særlig da du var barn og når solen har skoldet, så har huden taget skade. Det er de ultraviolette stråler (UV) fra solen, som beskadiger arvematerialet i hudens celler. Personer med lyst eller rødt hår, blå øjne, lys hud og mange fregner eller mange modermærker er mere udsat for sygdommen end personer med mørkt hår, brune øjne og mørk hud.

Modermærkekræft kan opstå hos folk i alle aldre, men risikoen stiger, jo ældre du er. Gennem de senere år er der sket en kraftig stigning i antallet af mennesker med modermærkekræft både herhjemme og i udlandet. En vigtig årsag er, at vi opholder os mere i solen, også i form af solarium.

I meget sjældne tilfælde er der tale om, man arver tendensen til at få modermærkekræft, hvis flere i den samme familie har haft mdoermærkekræft.

Hvad kan være tegn på modermærkekræft?

De hyppigste symptomer på modermærkekræft er, at et eksisterende modermærke begynder at ændre sig. Det vokser, ændrer farve eller form.
I nogle tilfælde kan modermærkekræft også begynde med, at noget, der ligner et nyt modermærke, vokser frem. Det syge modermærke er ofte sort eller brunt, og det hæver sig måske over den omgivne huds niveau. Ofte er modermærkets grænse uskarp eller uregelmæssig, dets overflade er ujævn, og farven er ofte uensartet fordelt. Af og til kommer der sår og blødning.

Du kan få modermærkekræft overalt på huden. Hos mænd ses sygdommen dog oftest på kroppen, mens den hos kvinder oftest ses på benene og armene. Det har nok at gøre med, hvilke kropsdele, som hyppigst bliver udsat for sol.

Hvordan finder vi frem til, om du har modermærkekræft?

Vi kan undersøge en mistænkelig forandring i huden med et særligt hudmikroskop. Herved ses flere detaljer, end vi kan se med det blotte øje, og så kan den øvede læge afkræfte en let mistanke.
Men ved en stærkere mistanke er vi nødt til at fjerne det mistænkelige modermærke, så det kan undersøges i mikroskop af en læge. Hvis der er tale om modermærkekræft, undersøger vi, hvilken type det er, hvor dybt svulsten vokser ned i vævet under huden, om der er sår på modermærket, samt i hvilke lag i huden modermærkekræften sidder. Disse oplysninger har betydning for, hvor stor risiko der er for, at sygdommen kan sprede sig og dermed hvilken behandling, som er nødvendig.

Hvordan behandler vi modermærkekræft?

Behandlingen er først og fremmest kirurgisk. Det betyder, at det syge væv bliver fjernet ved en operation. I de fleste tilfælde er operation tilstrækkelig for at helbrede sygdommen. Der er som regel tale om to operationer. Den første lille operation, hvor vi fjerner den mistænkelige hudtumor, og sender den til mikroskopisk undersøgelse for at finde ud af om det drejer sig om modermærkekræft. Når vi ved, at der er tale om modermærkekræft, så foretages yderligere en operation for at fjerne mere væv rundt om og under tumoren, så der kun er sundt væv tilbage.

Tykkelsen af modermærkekræften har betydning for, om du har risiko for få sygdommen igen senere. Ved den mikroskopiske undersøgelse finder vi frem til, hvor mange millimeter tumorvævet vokser ned i dybden. Dette mål bruger vi til at tilrettelægge din behandling.

Hvis tumoren er opdaget tidligt, og tykkelsen er under 1 mm, behøver vi ikke fjerne så meget væv rundt om tumoren, fordi risikoen for at du får sygdommen igen på et senere tidspunkt er meget lille. Behandlingen kan derfor, både ved første og anden operation, som regel klares i lokalbedøvelse.
Hvis tumoren er mere fremskreden og over 1 mm i tykkelse, bliver der fjernet en større sikkerhedszone omkring tumoren, som regel 2 cm væv rundt om og i dybden ned til muskulaturen. I mange tilfælde kan vi sy såret sammen, selvom der er fjernet en del væv rundt om. I andre tilfælde er man nødt til at foretage en såkaldt lap-plastik, hvor vi drejer hud og underhud hen og dækker hullet, eller man foretager hudtransplantation.

I Danmark er behandlingen af modermærkekræft fastlagt ved ensartede retningslinjer. De bygger på erfaringer fra Dansk Melanom Register samt internationale undersøgelser. Oplysninger fra alle patienter med modermærkekræft bliver indberettet til Dansk Melanom Register.

Hvad sker der, hvis modermærkekræften spreder sig?

Hvis modermærkekræft spreder sig, sker det som regel først til de lymfeknuder, som lymfen fra området ved tumoren går til. De kaldes skildvagts-lymfeknuderne.

Hvis du har fået konstateret modermærkekræft, der er vokset 1 mm eller mere ned i huden, anbefaler vi som regel, at du også får undersøgt, om kræften kan have spredt sig til skildvagts-lymfeknuderne. Du kan læse mere om dette i pjecen ”Operation for modermærkekræft med fjernelse af lymfeknude”.
Hvis modermærkekræften har spredt sig til skildvagts-lymfeknuderne anbefaler vi, at resten af lymfeknuderne i samme region bliver fjernet ved en senere operation. Derved mindskes risikoen for at sygdommen kommer igen.

Modermærkekræft kan i nogle tilfælde senere sprede sig til indre organer. Behandlingen er som regel en operation, hvor det syge væv bliver fjernet. Men medicinsk behandling eller behandling med stråler kan også komme på tale. Der er i de senere år sket stor udvikling inden for dette område, og der bliver jævnligt afprøvet nye former for medicin

Skal jeg til kontrol efter min operation?

Du bliver tilbudt kontrol efter operationen. Formålet er at finde tegn på tilbagefald af sygdommen eller tegn på nyt tilfælde af modermærkekræft. Når du én gang har haft modermærkekræft, har du en let øget risiko for at få en ny modermærkekræft.
Ved kontrollen ser lægen huden efter over det hele, og kontrollerer om der er nogle mistænkelige skønhedspletter/modermærker. Lægen føler også efter, om lymfeknuderne er hævede. I visse tilfælde skal du skannes før eller efter, du kommer til kontrol.

Hvis du er blevet behandlet for modermærkekræft med lille risiko for tilbagefald, så skal du til rutinekontrol en gang om året i 5 år. Ved større risiko for tilbagefald tilbyder vi kontrol hver 3. måned i de første 2 år efter sygdommen, herefter hvert halve år indtil der er gået 5 år i alt. Derefter anbefaler vi, at du går til kontrol en gang om året hos din egen læge.
I alle tilfælde gælder, at du altid er velkommen til en ekstra kontrol, hvis du har behov. Det er ret almindeligt, at du, lige efter at du har fået konstateret modermærkekræft, er bekymret for, om der kan være noget galt med en eller flere andre pletter på huden. Her kan en ekstra kontrol være beroligende.

Er der yderligere undersøgelser?

Du skal eventuelt til ekstra undersøgelser, hvis der for eksempel er mistanke om, at modermærkekræften har spredt sig. Ofte vil du få undersøgt lymfeknuderne med ultralydsskanning og eventuelt ved en vævsprøve taget med en tynd nål. Der kan også være behov for en røntgenundersøgelse eller en skanning. Hvis det er tilfældet, får du information inden undersøgelserne.

Hvordan håndterer jeg følelsesmæssige aspekter?

At få en kræftsygdom vil påvirke dig følelsesmæssigt. Du vil få mange forskellige tanker og reaktioner fra det øjeblik, hvor du får af vide du har modermærkekræft. ”Hvorfor mig?”, er det spørgsmål, som mange stiller sig. Det er en normal reaktion, når du har fået at vide, at du har en kræftsygdom.
Du kan også få nogle perioder, hvor du oplever angst og depression, hvilket er naturlige reaktioner. Det er normalt at have en følelsesmæssigt svær periode, inden du kan acceptere, at du har modermærkekræft og leve med det.

Det er vigtigt, at du får følelsesmæssig støtte under og efter behandlingen. Derfor skal du bruge din egen læge, din familie og venner som støtte. Du kan også have nytte af at tale med andre patienter som har kræft, og du kan eventuelt tale med Kræftens Bekæmpelse.

Er det farligt at blive gravid efter modermærkekræft?

Der er intet, der tyder på, at du har større risiko eller dårligere udsigter, hvis du bliver gravid efter at have haft modermærkekræft.
Hvis du er blevet behandlet for alvorlig modermærkekræft, anbefaler vi, at du venter 2-3 år med at blive gravid. Hvis du får tilbagefald af sygdommen, sker det ofte inden for de første par år. Chancen for, at du er helt helbredt, er bedre jo længere tid, der går efter din operation.
Forandringer i ens pigment bliver tydeligere under en graviditet, og mange modermærker bliver mørkere. Vi tilbyder oftere kontrol, hvis du bliver gravid.

Kan jeg solbade efter sygdommen?

Det er svært helt at undgå solens stråler, men det er vigtigt, at din krop ikke får alt for meget sol. Solcreme med en høj faktor (over 25) er en af mulighederne for at undgå, at du bliver kraftigt udsat for sollys. Solcreme med høj faktor giver en god beskyttelse mod forbrændinger, men det er ikke en garanti mod at udvikle hudkræft. Det sikreste er derfor at være mest muligt i skyggen, at gå med hat og dække sig med tøj, så du beskytter kroppen mod sollys. Vi fraråder kraftigt, at du gå i solarium.

Forsikring ved kritisk sygdom

Du skal være opmærksom på at du muligvis igennem dit forsikringsselskab kan få udbetalt et engangsbeløb ved kritisk sygdom. Få flere informationer om forsikring ved kritisk sygdom på www.cancer.dk.

Hvor kan jeg få flere oplysninger?

Hos Kræftens Bekæmpelse kan du og din familie få yderligere støtte og information. I kan henvende jer personligt eller ringe til Kræftlinjen på telefon 80 30 10 30 i hverdage mellem klokken 10.00-21.00. Du kan også finde mange informationer på deres hjemmeside www.cancer.dk.
Hos Kræftens Bekæmpelse kan du få forskellige foldere, der fortæller om hudkræft blandt andet folderen ’Modermærkekræft, sygdommen og dens behandling’. Denne folder kan du også finde i Plastikkirurgisk Ambulatorium.

Netværk Modermærkekræft er en forening, som bliver drevet af patienter og pårørende til patienter med modermærkekræft. Du kan også få information og råd på deres hjemmeside, som du finder på www.cancer.dk under Patientforeninger.

Kontakt Afdeling for Plastikkirurgi

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål:

Sygeplejersken i Plastikkirurgisk Ambulatorium: Telefon 38 68 54 44 - tryk 3
hverdage mellem klokken 8.00-10.00

Receptionen i Plastikkirurgisk Ambulatorium: Telefon 38 68 54 44 - tryk 1
hverdage mellem klokken 9.00-14.00

E-mail: plastkir@regionh.dk

Med venlig hilsen
Personalet på Afdeling for Plastikkirurgi

Redaktør