Melfalan, Prednisolon og Thalidomid - behandling af myelomatose

Myelomatose kan behandles med stofferne Melfalan, Prednisolon og Thalidomid, som hæmmer kræftcellernes vækst. Stofferne gives i serier af 4 dage og kan medføre en række bivirkninger.

Melfalan, Prednisolon og Thalidomid hæmmer kræftcellernes vækst på forskellig måde. Ved at du får stofferne sammen opnås der en bedre virkning på sygdommen.

Behandling

I behandlingen indgår der 3 stoffer. Da stofferne kan have forskellige navne, er de øvrige navne skrevet i parentes:

  • Melphalan - Tabletter
  • Thalidomid - Kapsler
  • Prednisolon (binyrebarkhormon) - Tabletter

Behandlingsforløb

Behandlingsserien består af 4 dages behandling og knap 6 ugers pause. Hver serie er ens, og ofte får du mellem 6 - 8 behandlingsserier.

Når du er færdig med behandlingerne og sygdommen er i ro, bliver du fulgt i Afdeling for Blodsygdomme.

Thalidomid bliver gradvist trappet op til en højere dosis over nogle uger hos de fleste patienter. Det er meget individuelt, hvor længe du skal have Thalidomid.

Din læge og sygeplejerske vil fortælle dig om dit konkrete behandlingsforløb.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Inden hver behandling skal du have taget blodprøver enten 1 - 2 dage før eller samme dag. Der kan også nogle gange være behov for at du får taget blodprøver indimellem serierne.

Inden starten på en ny behandlingsserie tager lægen stilling til om behandlingen har den ønskede virkning. Dette gøres på baggrund af dine gener, blodprøver, og i sjældne tilfælde røntgen- og scanningsbilleder eller knoglemarvsundersøgelse

Sådan forløber dagen

Du møder på Afdeling for Blodsygdomme til
en konsultation.Vi taler med dig om dit helbred, eventuelt undersøger vi dig og giver dig svar på blodprøverne. Du får udleveret medicinen af sygeplejersken.

Sådan gives behandlingen

Du skal tage Melphalan om aftenen, og mindst 2 timer efter du har spist. Prednisolon skal du tage om morgenen, og gerne sammen med noget mad.

Du skal tage Thalidomid inden sengetid, fordi kapslerne virker søvndyssende. Kapslerne må ikke knuses eller tygges. De skal synkes hele sammen med vand.

Supplerende behandling

For at mindske risikoen for blodpropper, vil du sædvandligvis få noget blodfortyndende medicin, mens du er i behandling. Det kan være som tabletter (Magnyl®) eller som daglige indsprøjtninger med heparin.

I nogle tilfælde kan du have behov for at tage medicin, der hjælper med udskillelsen af affaldsstoffer, som f.eks. Allopurinol®.

Bivirkninger

Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige.

Du skal tale med personalet, hvis du oplever bivirkninger under behandlingen. Vi kan hjælpe dig med at lindre disse bivirkninger. Afhængig af graden af bivirkninger og hvilke bivirkninger, det drejer sig om, kan lægen i samråd med dig nedsætte dosis, afbryde behandlingen midlertidigt eller vælge at stoppe behandlingen.

Bivirkninger til Melphalan

Kvalme

Kvalme er sjældent. Hvis du alligevel oplever kvalme, skal du kontakte personalet.

Hårtab

Dit hår kan blive lidt tyndere, men det sker sjældent, at du mister alt håret.

Infektioner

Du har let øget risiko for at få infektioner i perioder af din behandling.

Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

  • Temperatur over 38,5˚C
  • Almen utilpashed og kulderystelser
  • Svimmelhed
  • Kulderystelser

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider.
  • Drik rigeligt væske for at undgå blærebetændelse.
  • Undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel

Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling. Blodmangel kan give bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.

Du skal kontakte afdelingen, hvis du oplever:

  • Åndenød
  • Hjertebanken

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved blodmangel:

  • Undgå større fysisk anstrengelse.
  • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

Blødning

Du kan have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen, og du skal måske have transfusion med blodplader.

Hvis du får en eller flere af følgende gener, skal du kontakte afdelingen:

  • Blødning fra næse eller mund(ved tandbørstning)
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange små røde prikker, specielt på benene
  • Mange blå mærker i huden

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste.
  • Brug elektriske barbermaskine i stedet for barberblade.
  • Tag ikke ”gigtpiller” (Ibuprofen®, Todolac®) eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl®, Treo®), da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster nyrerne.
  • Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
  • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan forstærke blødning.
  • Undgå forstoppelse.

Lungeskade

Melphalan kan i sjældne tilfælde medføre lungeskade, som viser sig ved usædvanlig forpustelse og åndenød.

Bivirkninger ved Thalidomid

Døsighed

Døsighed er en af de hyppigste bivirkninger ved Thalidomid. Du kan føle dig meget træt, uden energi, sløv eller måske lettere omtåget.

Nogle patienter oplever også humørskift, og enkelte kan få en egentlig depression. Døsigheden vil som regel aftage efterhånden, som din krop vænner sig til stoffet. Hvis problemet påvirker din hverdag og livskvalitet meget, skal du tale med lægen om det.

Hvad kan du selv gøre i forbindelse med døsigheden:

  • Lyt til din krop og hvil dig, hvis døsigheden overmander dig i dagtimerne.
  • Nedsæt forventningerne til dig selv i forhold til daglige gøremål.
  • Søg hjælp i hverdagen, når døsigheden er værst.

Føleforstyrrelser

Stoffet kan give føleforstyrrelser i form af prikken, stikken, sovende eller snurrende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve vanskeligheder med at knappe knapper, strikke, sy eller gå op og ned ad trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og kan få problemer med rejsning. Kvinder kan få ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

Påvirkningen af nerverne kan medføre smerter (”nervesmerter”), som kan føles lynende, jagende og stødende. Nervepåvirkning er ikke så hyppig i starten af behandlingsforløbet men kan forekomme ved længere tids behandling.

Hvis du oplever nervepåvirkning, skal du oplyse det til lægen eller sygeplejersken. Påvirkningen af nervesystemet kan blive permanent, hvis du fortsætter uændret med medicinen. Tal også med lægen eller sygeplejersken, hvis du har behov for smertestillende medicin.

Hvad kan du selv prøve at gøre for at mindske generne ved føleforstyrrelser:

  • Varme bade eller varme/kolde omslag.
  • Blid massage.
  • Beskyt fødder og hænder - undlad f.eks. at gå med bare fødder; brug handsker i koldt vejr.
  • Brug komfortabelt fodtøj med skridsikker sål.
  • Plej huden på hænder og fødder med creme.

Det kan være, at du på grund af sygdommen eller tidligere behandling allerede har ovenstående problemer. Generne kan da blive værre.

Svimmelhed

Påvirkningen af nervesystemet kan også medføre svimmelhed. Den opstår især i forbindelse med, at du skifter stilling. Rejs dig derfor gradvist og langsomt fra liggende eller siddende stilling.

Forstoppelse

Thalidomid giver forstoppelse. Risikoen øges, jo højere dosis Thalidomid, du får. Det vil ofte være nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept (f.eks. Picolon-dråber® eller Movicol-pulver®).

Hvad kan du selv gøre for at holde maven i gang:

  • Drik rigeligt med væske, gerne 2 - 3 liter hver dag.
  • Hold dig i bevægelse.
  • Spis fiberrig mad, f.eks. grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø.

Blodprop i ben eller lunger

Stoffet kan medføre en øget risiko for blodprop (årebetændelse) i ben eller lunger. Risikoen er størst i de første måneder du får behandlingen. For at mindske risikoen for blodpropper skal du have blodfortyndende medicin (magnyl eller heparin), mens du er i behandling med Thalidomid og Dexamethason.

Hvis du oplever tegn på blodprop, er det vigtigt, at du kontakter afdelingen.

  • Blodprop i benet kan vise sig ved ømhed og hævelse af benet og måske rødme af huden.
  • Blodprop i lungen kan give gener som åndenød, hoste og evt. ophostning af rødligt slim.

Hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen:

  • Hold dig i bevægelse, gå jævnligt ture og lignende.
  • Sid ikke i timevis med benene i ro/i samme stilling.
  • Drik 2 - 3 liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet.

Kløe og udslæt

Du kan få gener med tør hud, kløe og udslæt på kroppen, især i perioder, hvor medicinen øges i dosis. Gener fra huden kan i værste (men meget sjældne) tilfælde gøre, at områder af huden bliver meget rød og falder af. Også slimhinderne, det lag, som beklæder overfladen i munden, halsen, maven, tarmen og skeden, kan i så fald blive påvirket.

Hvis du oplever gener fra huden, skal du kontakte afdelingen.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke tør hud og kløe:

  • Smør huden med ikke-alkohol baseret fugtighedscreme.
  • Brug tøj af bomuld på steder, hvor huden er mest generet.
  • Tag ikke bad i meget varmt vand.

Undgå graviditet

Thalidomid medfører stor risiko for fosterskader. Derfor gælder følgende:

Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder:

  • Du må ikke blive gravid under behandlingen med Thalidomid og i mindst 12 uger efter afsluttet behandling.
  • Du skal derfor bruge 2 typer prævention samtidig, f.eks. kondom eller pessar sammen med spiral eller P-piller. Hvis du er steriliseret, skal du alligevel anvende prævention.
  • Hvis en menstruation udebliver, skal du straks kontakte afdelingen.

Hvis du er mand:

  • Du må ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Thalidomid og i mindst 12 uger efter afsluttet behandling.
  • Thalidomid er til stede i sæd, og du skal derfor anvende kondom, selvom du eventuelt er steriliseret.
  • Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje deponering af sæd før behandling med Thalidomid, da stoffets langtidsvirkning på sæd endnu er ukendt.

Thalidomid kan endvidere nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder og/eller evnen til at få rejsning hos mænd. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever disse gener.

Når du er i behandling med Thalidomid, må du ikke donere blod eller sæd.

Andre bivirkninger ved Thalidomid

Andre bivirkninger kan være almen utilpashed, mundtørhed, ophobning af væske i kroppen (kan vise sig ved hævede ben eller at din vægt stiger) samt påvirkning af hjerte og lunger.

Hvis du får åndenød, hjertebanken eller ubehag/smerter omkring hjertet eller lungerne, skal du kontakte afdelingen.

Specielle forholdsregler

I starten af behandlingen med Thalidomid bør du ikke køre bil og betjene farlige maskiner på grund af medicinens sløvende effekt. Efter 1 uges tid har kroppen i nogen grad vænnet sig til medicinen, så du igen kan køre bil - men udvis forsigtighed!

Du bør generelt ikke tage anden beroligende medicin eller sovetabletter sammen med Thalidomid. Tal med lægen, hvis du har behov for sådanne midler. Mens du får Thalidomid, bør du også være forsigtig med at drikke alkohol, da medicinen forstærker virkningen af alkohol.

Bivirkninger til Prednisolon

Binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger. Disse nævnes her kort. Skulle du få nogle af bivirkningerne uddyber læge og sygeplejerske, hvordan de afhjælpes.

  • Rastløshed
  • Søvnløshed
  • Øget appetit
  • Mere energi
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Forandringer i humøret: opstemthed, depression, psykose, mani, forværring af psykisk sygdom
  • Stigning i blodsukkeret og dermed udvikling af en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, som du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.
  • Prednisolon gør at du ikke får feber i samme grad som sædvanligt. Derfor skal du kontakte afdelingen hvis du føler dig syg uden at have feber.

Enkelte bliver utilpasse, når behandlingen med Prednisolon stopper. Hvis det er tilfældet for dig, kan lægen evt. planlægge nedtrapning af medicinen over 2 – 3 dage. Det er vigtigt, at du oplyser lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger, du får i forbindelse med behandlingen, så vi kan forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personalet eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

Du kan også læse mere generel information om behandlingen af din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

Spørgsmål

Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

  • Temperaturstigning over 38,5°C
  • Andre tegn på infektion
  • Blødning
Redaktør