Mavesår

Forklaring på, hvorfor man for mavesår og hvordan man behandler det.

Hvad er et mavesår?

Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig overfor mavesyren.

Hvis slimhindens modstandskraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden og fremkalde et sår enten i selve mavesækken eller i tolvfingertarmen.

Årsagen til mavesår

Langt den hyppigste årsag til mavesår er betændelse i slimhinden med bakterien Helicobacter pylori. Man smittes i barnealderen med bakterien som derefter trives i mavesækkens slimhinde.

I langt de fleste tilfælde er bakteriens tilstedeværelse helt symptomløs, men den kan medføre kronisk betændelse som svækker slimhindens modstandskraft over for mavesyre og et sår kan opstå.

Et mavesår kan tillige opstå som følge af indtagelse af medicin indeholdende acetylsalicylsyre (f.eks. Albyl, Magnyl, Aspirin, Treo, Idotyl) eller de såkaldte NSAID-præparater, som man indtager mod gigtsmerter (f.eks. Brufen, Confor-tid, Naprozyn).

Tobaksrygning øger risikoen for udvikling mavesår, mens for eksempel alkohol og stærkt krydret mad ikke synes at have betydning for mavesårssygdommen.

I mange år har man udnævnt stress som mulig årsag til mavesårssygdom, men der synes ikke at være sammenhæng mellem stress og mavesår.

Symptomer

I mange tilfælde er symptomerne helt fraværende eller svage og ukarakteristiske, og de fleste med ondt i maven har slet ikke mavesår. Det typiske symptom er sviende, brændende eller knugende smerter i den øverste del af maven, som lindres ved, at man indtager føde, for så at komme tilbage med fuld styrke en til to timer efter måltidet.

En komplikation til mavesårssygdommen (blødning eller perforation) kan vise sig, uden at man forudgående har haft mavesårssymptomer.

Diagnose

Det er for usikkert at stille mavesårsdiagnosen på symptomer alene. Slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm kan undersøges meget præcist med en mavekikkert (gastroskop), og gastroskopi er derfor den vigtigste undersøgelse ved mistanke om sygdom i mavesæk og tolvfingertarm.

Samtidig kan man under synets vejledning tage vævsprøver. Vævsprøver kan tages for at udelukke ondartet mavesår eller for at undersøge for Helicobacter pylori.

Behandling

Behandling af ukompliceret mavesårssygdom er medicinsk. Kirurgi spiller kun en rolle ved kompliceret sår. Princippet i behandlingen er dels at tilstræbe hurtig opheling af såret, dels at sikre mod tilbagefald med nyt sår.

Den mavesårsmedicin som findes nu virker ved at nedsætte produktionen af mavesyre. Denne medicin er så effektiv, at næsten alle mavesår kan heles.

Hvis man kun behandler med mavesyreblokerende medicin, vil såret komme igen, når man ophører med behandling. Infektion med bakterien Helicobacter pylori er, som nævnt ovenfor, den hyppigste årsag til mavesår.

Man kan derfor forhindre tilbagefald af mavesårssygdommen ved at udrydde denne bakterie. Bakterien er imidlertid vanskelig at få ram på, og det er derfor nødvendigt at kombinere flere stoffer for at udrydde den.

Den behandling vi anvender nu, er derfor en kombinationsbehandling bestående af et effektivt syreblokerende middel samt to forskellige antibiotika. Behandlingen gives i syv dage.

Bivirkninger ved behandlingen er beskedne. De hyppigste er diare, fremmede smag i munden, kvalme og mavekneb, men de fleste klarer sig igennem behandlingsugen med kun lette eller ingen bivirkninger. 

Selv om man har bivirkninger, er det vigtigt at gennemføre hele kuren ved at tage samtlige tabletter, ellers er kuren virkningsløs. 

Gode råd

  • Følg behandlingen til punkt og prikke.
  • Skift så vidt mulig acetylsyreholdig medicin og NSAID ud med Panodil og Pinex.
  • Stop tobaksrygning.

Kontrol

Det er ikke nødvendig at kontrollere ukompliceret sår på tolvfingertarmen.

Sår i mavesækken vil vi altid følge helt til dørs og sikre fuld heling af og evtuelt gentage vævsprøvetagning.

Vi vil derfor kontrollere disse sår fire til seks uger efter behandlingen.

Komplikationer til mavesårssygdommen

Blødende mavesår

Ved blødende mavesår vil vi først undersøge mavesæk og tolvfingertarm med en mavekikkert (gastroskopi). Denne undersøgelse kan gennemføres akut.

Blødningsstedet kan lokaliseres, og blødningen kan standses ved indsprøjtning af karsammentrækkende medicin omkring det blødende kar.

Vi vil observere dig tæt de følgende dage, hvor vi starter behandling med ma-vesårshelende medicin. Eventuelt foretager vi kontrolgastroskopi cirka et døgn efter den første undersøgelse.

Du udskrives, når blødningen har været i ro i tre til fire dage til fortsat medicinsk behandling, og hyppigt vil vi gerne kontrollere, at såret er ophelet ved kontrol-gastroskopi efter fire til seks uger.

Har du haft et blødende mavesår, er det særlig vigtigt, at du følger de gode råd nævnt tidligere. Som regel kan man behandle det blødende sår effektivt på ovennævnte måde. I sjældne tilfælde lykkes det imidlertid ikke at få kontrol med blødningen, således at vi må foretage en akut operation.

Ved operationen standses blødningen, og i nogle tilfælde vil vi endvidere foretage overskæring af syrenerven, evt. fjernelse af en del af mavesækken.

Perforeret mavesår

Et mavesår kan blive så dybt, at det perforerer væggen i mavesæk eller tolvfingertarm. Maveindhold med mavesyre vil løbe ud i bughulen og give bughindebetændelse.

Hovedsymptomet er pludselig indsættende voldsomme mavesmerter, hyppigst i øvre del af maven og bredende sig til resten af maven. Til-standen kræver indlæggelse akut og operation, hvor perforationen lukkes.

Redaktør