Du skal have ultralydskannet dine kønsorganer. Ved en ultralydskanning bruger vi lydbølger til at danne billeder af kroppens indre. Lydbølgerne udsendes og opfanges via et lydhoved, som føres hen over huden. I nogle tilfælde tager vi en vævsprøve (biopsi) med en nål undervejs i undersøgelsen.
Undersøgelsen kan bruges til at undersøge dine kønsorganer for blandt andet betændelse og kræft.
Undersøgelsen varer cirka 30 minutter, men det er en god idé at afsætte 1 time, da der kan opstå ventetid.
Undersøgelsen
Du ligger ned, mens vi skanner dig. Vi smører gelé på huden og fører lydhovedet hen over huden med et let pres. Via lydhovedet dannes der billeder på en skærm.