MS 1, symptomatiske behandlinger ved (Gangproblemer, muskelspændinger og smerter)

Denne patientinformation beskriver kort anvendelsen af symptomatiske behandlinger mod gangproblemer, muskelspændinger og smerter.

Hvad er en symptomatisk behandling?

Multipel sklerose (MS) kan give mange forskellige blivende problemer eller symptomer der kommer og går. Mange af disse problemer kan lindres med forskellige symptomatiske behandlinger. Da MS kan ramme alle dele af hjernen og rygmarven, kan der komme mange forskellige symptomer med tiden. Det er derfor en god ide, at du fortæller os det, hvis du har oplevet nye symptomer, siden du sidst var i klinikken. 

Gangproblemer

Mange MS-patienter har en eller anden grad af gangproblemer. Især hvis sygdommen har varet nogle år. Der er mange måder disse problemer kan afhjælpes på, og det varierer betydeligt hvilket behov den enkelte patient har. For eksempel kan gangproblemer afhjælpes med træning, fysioterapi, hjælpemidler og Fampyra. 

Fampyra er en pille, der kan bedre gangfunktionen hos omkring 40 % af patienterne. Der er særlige betingelser, der skal være opfyldt, før du kan tilbydes Fampyra. Lægen vil drøfte dette med dig til din kontrol i klinikken, hvis betingelserne umiddelbart synes at være til stede. Op mod 80 % af de patienter, der får Fampyra, vil opleve en forbedret livskvalitet. Og ofte ses også forbedringer af andre handicap, men indtil videre er kravet, at der skal være nedsat gangfunktion, og at denne forbedres ved brug af Fampyra. Dette testes i en afprøvningsperiode på 2 uger. Du skal udføre en gangtest, hvor der tages tid på, hvor hurtigt du kan gå ca. 7,5 meter.

Muskelspændinger og kramper

Ved MS kan signalet til musklerne om at slappe af være påvirket. Dette kan føre til vekslende grader af muskelspændinger (spasticitet). I de mildeste tilfælde ses blot en indre uro i benene, der minder om ”vokseværk”, som du måske husker fra din barndom. Og i de sværeste tilfælde kan spasticiteten være svært invaliderende. Nogle patienter har kramper og spjæt, der forstyrrer nattesøvnen. De mildeste tiltag er træning, fysioterapi, strækøvelser, massage og for eksempel yoga. 

Nogle patienter har brug for muskelafslappende medicin som Baklofen og Sirdalud. Behovet for disse lægemidler drøfter vi med dig til konsultationerne i Skleroseklinikken. Ved behov for disse lægemidler er det vigtigt, at du optrappes langsomt indtil der er effekt. Det er vigtigt for at mindske bivirkninger ved for hurtig optrapning. Du skal altså ikke forvente at behandlingen straks er virksom. Baklofen tabletter kan for eksempel starte med 5 mg dagligt stigende med 5-10 mg hver 3. dag til der er effekt (typisk ved døgndosis på 20-60 mg). Døgndosis kan fordeles på 1-4 doser dagligt. Der anvendes sjældent døgndoser over 100 mg. De fleste vil få bivirkninger i så høje doser, og det begrænser brugen. 

I særlige tilfælde kan MS-patienter få indopereret en baklofenpumpe, der giver medicinen direkte ind i rygmarvskanalen. Pumpen indopereres under huden på maven og denne forbindes med et kateter, der føres under huden om til ryggen, hvor det føres ind i rygmarvskanalen. På denne måde kan spasticiteten behandles med meget mindre doser medicin, uden de mange bivirkninger. Behandling med baklofenpumper er en højt specialiseret funktion, der ikke gives på Herlev Hospital. Lægen kan vurdere, om du bør henvises til for eksempel Rigshospitalet, hvor man vil vurdere, om du kan komme i betragtning til en baklofenpumpe. 

Typiske bivirkninger til Baklofen er sløvende bivirkninger, søvnighed, svimmelhed, nedsat støttefunktion og følelse af nedsatte kræfter samt bivirkninger fra mave-tarmkanalen. Ved ophør bør du trappes ud for at undgå forværring i kramperne og hallucinationer. 

Sirdalud trappes også langsomt op. For eksempel startes med 6 mg til natten der kan øges over 3-4 uger til max 24 mg/døgn.

Bivirkningerne til Sirdalud minder om bivirkningerne til Baklofen, men derudover kan ses mundtørhed og påvirkning af leverfunktionen, og du bør derfor regelmæssigt få kontrolleret din leverfunktion med blodprøver. 

Nogle patienter med MS kan have gavn af behandling med Botulinumtoksin (Botox), der blokerer nervesignalet til musklerne. Behandlingen kan anvendes, hvis der er enkelte muskler, der skal blokeres og varer 3-4 måneder. Botulinumtoksinet indsprøjtes vejledt af ultralyd eller måling af nervesignalerne. Andre behandlinger der sjældnere anvendes mod spasticitet er lille dosis Stesolid til natten eller Sativex, der er et cannabinoid der sprøjtes ind i mundhulen. 

Neuropatiske smerter

En del MS-patienter oplever smerter, der skyldes skaderne på nervesystemet. Smerterne kan være stikkende, sviende, brændende eller knugende. Du bør tilbydes behandling, hvis smerterne påvirker din livskvalitet. Fælles for alle behandlingerne er, at de skal trappes langsomt op (og eventuelt ud) for at kroppen langsomt tilvænnes behandlingen. Derved mindskes bivirkningerne. Hvis bivirkningerne bliver utålelige ved optrapningen, er det vigtigt, at du ikke stopper behandlingen, men går et trin ned i dosis og giver kroppen længere tid til at tilpasse sig behandlingen. Det er også vigtigt, at du ikke forventer effekt af behandlingen, før denne er trappet ordentligt op. Ofte vil der være effekt, før du når de maximale doser, der er nævnt nedenfor. 

Førstevalgsbehandlingerne er Amitriptylin, Imipramin, Gabapentin, Lyrica og Duloxetin. Du skal have taget EKG før og under behandlingen med Amitriptylin og Imipramin, da disse behandlinger kan give hjerterytmeforstyrrelser. 

Andenvalgsbehandlinger er Lidokainplaster 5 % og Tramadol. 

Tredjevalgsbehandlinger er Botox (under huden) og morfinpræparater. Brugen af andenvalgsbehandlinger og tredjevalgsbehandlinger samt kombinationsbehandlinger er en specialistopgave og varetages på smerteklinikker af speciallæger med speciel kompetence indenfor smertebehandling. Nogle MS-patienter får Marinol, der ikke er et godkendt lægemiddel i Danmark og kræver ansøgning om udleveringstilladelse. 

Nedenfor kan du se doser på de smertestillende behandlinger, vi oftest bruger til MS-patienter i Skleroseklinikken. Ingen af behandlingerne anbefales til gravide.

Amitriptylin (Saroten): 10 mg stigende med 10 mg pr uge til max 100 mg/døgn fordelt på 2 doser. Bivirkningerne er sløvhed, søvntrang, svimmelhed, hovedpine, forstoppelse, kvalme, mundtørhed. Husk EKG!

Imipramin: 10 mg stigende med 10 mg pr uge til max 100 mg/døgn fordelt på 2 doser. Hyppige bivirkninger er svimmelhed og forstoppelse. EKG!

Gabapentin: 300 mg stigende med 300 mg hver 3. dag til max 1200 mg x 3. Almindelige bivirkninger er træthed og svimmelhed.

Lyrica: 75 mg stigende med 75 mg pr uge til max 600 mg fordelt på 2-3 doser. Bivirkninger er hovedpine, træthed og kvalme.

Duloxetin: 30 mg stigende med 30 mg pr uge til max 120 mg x 1 dagligt. Bivirkninger er træthed, hovedpine, kvalme, mundtørhed.

Tramadol R: 50 mg x 2 stigende med 50 mg om ugen til maximalt 400 mg fordelt på 2-3 doseringer.

Trigeminusneuralgi

Trigeminusneuralgi er smerter i ansigtet der ses relativt hyppigt hos MS-patienter. Behandlingen af disse smerter adskiller sig fra andre neuropatiske smerter ved MS. 

Førstevalgsbehandlingerne er Carbamazepin 400-1200 mg eller Oxcabazepin 600-1800 mg. 

Andenvalgsbehandlingen er at tillægge Lamotrigin 100-400 mg eller Gabapentin 900-2400 mg. Ved svære akutte tilfælde kan gives Fenytoin 300-600 mg. 

Redaktør