Formål med undersøgelsen

For at stille diagnosen multipel sklerose (MS) skal flere forhold være opfyldt. Der må ikke være andre bedre forklaringer på tilstanden. Ved lumbalpunkturen udtappes en lille mængde af den væske der omgiver hjernen og rygmarven og findes i hjernens hulrum (cerebrospinalvæsken). 

Ved at undersøge denne væske, kan man måle, om der er tale om andre til-stande end MS, for eksempel infektioner. Man kan styrke diagnosen MS ved at påvise aktivering af immunsystemet ved at påvise immunaktive stoffer, immun-globuliner (IgG). Det undersøges om der er såkaldt forhøjet IgG-index og oligoklonale bånd, hvilket styrker diagnosen.

5-10 % af patienter med sikker MS har ikke oligoklonale bånd i cerebro-spinalvæsken. Lumbalpunktur er altså noget du skal have foretaget, når diagnosen MS be- eller afkræftes.

Kontraindikationer

Du bør ikke få foretaget lumbalpunktur, hvis du er i kraftig blodfortyndende behandling (INR skal være under 1,5) eller har tegn på forhøjet tryk inde i hovedet. Det er usandsynligt, at vi skulle overse forhøjet tryk i hovedet, da det er udelukket ved MR-skanning forud for indgrebet.

Den læge, der skal udføre lumbalpunkturen vil ofte alligevel spørge ind til tegn på forhøjet tryk (påvirket bevidsthed, hovedpine, kvalme, opkastninger). I nogle tilfælde vil lægen kigge dig i øjnene med et oftalmoskop for at være helt sikker, men dette er ikke nødvendigt, hvis der foreligger en frisk MR-skanning. 

Hvis du har en lokal infektion (byld) lige der, hvor man skal stikke, skal du vente til den er væk. Husk at sige det, hvis du ikke tåler bedøvelse, iod, klorhexidin eller plaster.

Selve undersøgelsen

Lægen, der udfører lumbalpunkturen, vil få hjælp af en assistent, der rækker nål, og de små glas, som væsken skal tappes over i. Der udtages kun nogle få ml ud af i alt mere end ½ liter cerebrospinalvæske. Væsken drypper ganske langsomt. Nogle gange 1-2 sekunder pr dråbe, og da 5 ml er 100 dråber, kan det tage lidt tid.

Du skal enten ligge på siden eller sidde op. Lægen vil løbende holde dig orienteret. Du vil blive bedt om at krumme ryg, så afstanden mellem knoglerne øges, så undersøgelsen udføres lettere. Lægen vil indledningsvis mærke på dine hofter og på den måde sikre sig at niveauet er korrekt. Der, hvor man stikker, er et godt stykke under det sted rygmarven ender, så man vil aldrig kunne komme til at ramme den.

Der løber nerver, som man kan strejfe med nålen, og det kan give et kortvarigt ubehag. I nogle tilfælde lægges lidt bedøvelse i underhuden. Dette gøres ved anvendelse af den såkaldte atraumatiske nål, hvor der bruges en lidt tykkere nål som indføring af en tynd nål. Andre gange stikkes der direkte med en tynd skarp nål. Lægen fortæller dig, hvilken teknik der anvendes.

I langt de fleste tilfælde er det en hurtig procedure, der ikke gør mere ondt end at få taget en blodprøve.

Er der vanskelige forhold, for eksempel en skæv ryg, kan det være vanskeligt eller umuligt at gennemføre lumbalpunkturen. Lægen vil ikke stikke dig mange gange, men måske gøre et forsøg mere på et niveau over det første sted. Hvis punkturen ikke let kan gennemføres, afbrydes proceduren og lumbalpunkturen vil senere kunne udføres på Afdeling for Røntgen og Skanning.

Bivirkninger

Hovedpine er den almindeligste bivirkning. Man kender ikke årsagen, og hovedpine kan forekomme uanset hvilken teknik, der er anvendt.

Hovedpinen ses ofte med en latenstid på op til 24 timer – og kan således dukke op efter ½-1 døgn. Hovedpinen kan have meget forskellig styrke, men er karakteriseret ved at den er mest udtalt i oprejst position og at den (for)svinder i liggende stilling. Hovedpinen kan være voldsom og ledsaget af kvalme, opkastning og svimmelhed.

Det anbefales at holde sengen et par dage, drikke rigelig væske og tage håndkøbs smertestillende piller. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at behandle med en såkaldt blood-patch. Det vil sige indsprøjtning af patientens eget blod, der hvor man oprindeligt lavede lumbalpunkturen.

Dette udføres af anæstesilæger og først efter 4-5 dage, hvor fladt sengeleje og smertestillende ikke har virket.

Rygsmerter er en anden kendt bivirkning. Får du rygsmerter efter lumbalpunktur, kan disse behandles med almindelig håndkøbs smertestillende medicin (Pamol, Ipren).

Der kan også ses infektion efter indgrebet. Det kan være nødvendigt at behandle infektionerne med antibiotika under indlæggelse. Risikoen for infektion minimeres ved at bruge steril teknik inklusive rensning af huden med iod eller klorhexidinsprit. Under indgrebet kan nålen strejfe en nerve og det kan være ubehageligt med kortvarig smerte eller jag ud i et ben, balle eller genitalierne.

Det er ufarligt, og det er vigtigt, at du forbliver liggende eller siddende stille, og fortæller det. I så fald vil lægen trække nålen lidt tilbage, og så er den oftest det rigtige sted.

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger er meget sjældne og kan behandles. I helt ekstremt sjældne tilfælde kan der ses blødning i rygmarvskanalen, der kan afklemme nerverne til benene og blæren og kræver operation. Får du pludselig problemer med vandladningen, afføringen eller dine ben, skal du straks søge læge.

Efter lumbalpunkturen

Du vil få et lille plaster på ryggen, som du bør lade sidde et døgns tid, hvor du også bør undgå at bade. Svaret på lumbalpunkturen kommer først efter nogle dage.

Vi indkalder dig til et samlet svar, når svar på MR-skanning, blodprøver og lumbalpunkturen foreligger. Her orienetres du om eventuel diagnose, og der ligges en samlet plan for din videre behandling.